Curving: Skjulte afvisninger på sociale medier
Sociale medier har deres eget sprog, som ikke altid er klart for nybegyndere eller “ældre”. Curving er et af disse udtryk. Det henviser til en af de nye tendenser inden for interaktion på sociale medier. Det er faktisk en praksis, der allerede eksisterede i den personlige verden, men som er blevet mere tydelig og skarp på internettet.
Curving er en subtil måde til at ignorere eller afbryde en anden person på en politisk korrekt måde, så det ofte går ubemærket hen. Det er en subtil form for afvisning. Desuden bliver det i nogle tilfælde endda en form for manipulation.
Den bedste måde at tage afstand fra nogen på er på en direkte måde. Din evne til at kommunikere betyder faktisk, at du har et godt antal sætninger til rådighed til at udtrykke disse følelser. Men som navnet antyder, følger en kurve ikke en lige linje, men løber ad en snoet og ekstraordinært anstrengende vej.
“Adskillelsesangst rammer mennesker hele tiden, og at sige farvel, enten midlertidigt eller permanent, øger den. Vi er sociale subjekter, men at isolere os fra andre er et forsvar mod angsten.”
-Mirta Goldstein-
Curving
Curving manifesterer sig på forskellige måder. Den mest almindelige er det, som nogle kalder “at lade nogen gå”. Når det sker, sender den ene person en besked, og den anden ser den, men svarer ikke, i hvert fald ikke med det samme. Faktisk kan der gå dage eller endda uger, før de svarer. Og når de gør det, er det som regel på en ret uinteresseret måde.
På den anden side kan de af og til svare hurtigt, men på en måde, der viser, at de er ivrige efter at afslutte samtalen. De kan være ganske høflige, men samtidig noget overfladiske og uden reel varme.
I den modsatte yderlighed findes personen, der hævder, at han/hun ikke rigtig forstår , hvad der foregår. Hvis en person behandler dig på denne måde, tror du måske, at vedkommende bare har en dårlig dag, uge eller måned.
Du vil være tilbøjelig til at tro, at de ønsker at opretholde kommunikationen, men at deres omstændigheder forhindrer det. Faktisk er der mange af dem, der praktiserer curving, der siger ting som f.eks: “Jeg er ked af, at jeg ikke svarede dig tidligere, men jeg havde virkelig travlt.”
Fra curving til manipulation
Nogle gange opretholdes curving kun i kort tid, indtil den anden person indser, hvad der sker, og forstår, at der ikke er meget, de kan gøre ved det. Dette er den sundeste måde at bringe det til ophør på. Ikke desto mindre er der også mulighed for, at spillet fortsætter i et stykke tid.
Sidstnævnte finder sted, når den ene part indtager en tvetydig holdning. De reagerer ikke hurtigt og reagerer ikke med ægte interesse på interaktioner. Men de viser tegn på interesse fra tid til anden. Faktisk finder der en gang imellem ægte samtaler sted, som opmuntrer den ene part til at holde ud.
Den, der udøver curving på denne måde, gør det som regel, fordi han/hun ikke ønsker at såre den anden, eller fordi han/hun er træt af at give og ikke modtage. Det er virkelig sandsynligt, at de ikke er helt klar over, at det at handle på denne måde har et klart navn: Manipulation. Hvorfor går to mennesker, som næsten altid er voksne, ind i denne labyrint?
Angst som grundlag
Mennesker, der praktiserer curving på en manipulerende måde, har brug for den anden person. Derfor ønsker de ikke helt at miste forbindelsen med vedkommende. Men de ønsker heller ikke at lade den skride frem og blive dybere.
Det er dog også muligt, at de selv er ofre for en form for separationsangst. I så fald ville det være ret smertefuldt for dem at “miste” den anden. Derfor ønsker de ikke at holde op med at modtage disse tegn på interesse og hengivenhed, fordi de har brug for dem. Det, de ikke gør, er at praktisere gensidighed.
Noget lignende kan ske for den, der holder ud på trods af tegn på afvisning. Faktisk bliver vedholdenhed en måde at håndtere deres sovende former for angst på.
De er måske ikke så interesserede i den anden person, men at frivilligt underkaste sig cyklussen af accept og afvisning “hjælper” dem med at overvinde et eksistentielt tomrum. I virkeligheden er det et udtryk for manglende ærlighed over for dem selv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Frias-Navarro, D., Monterde, H., & Peris, F. (2009). La medida del prejuicio manifiesto y sutil. Interpsiquis, 1, 1-9.