Forholdet mellem cravings og følelser
Mennesker udtrykker deres følelser i deres forhold til mad. Der er et forhold mellem cravings og følelser. Her taler vi om undertrykkede følelser. Dem, som vi ikke altid er bevidste om eller accepterer.
Og da undertrykkelse aldrig er totalt, stiger disse følelser ofte til overfladen i sidste ende. Og sandheden er, at de ofte udtrykkes i, hvordan vi spiser, eller hvad vi spiser.
For os mennesker er mad meget mere end en biologisk nødvendighed. Fra et symbolsk synspunkt, har det at gøre med alle moderlige ting. Det har at gøre med, hvordan vi elsker og bliver elsket. Vores måde at relatere til verden på.
En person, der nægter at spise, udtrykker på en måde et ønske om at holde op med at leve. Enhver, der spiser for meget, svigter et ønske om at overleve en reel eller forestillet trussel.
“Samfundet er opdelt i to store grupper: dem, der har mere mad end appetit og dem, der har mere appetit end mad.”
-Chamfort-
Det, vi spiser, siger også noget om, hvordan vi har det. I teorien skal al mad, der er velforberedt, smage godt for os, fordi det giver os næring. Men uden at vide hvorfor, nyder vi nogle fødevarer mere end andre.
Dr. Deanna Minich påtog sig opgaven med at dechifrere de skjulte følelser bag cravings fra hendes perspektiv som en ernæringsekspert. Dette er, hvad hun opdagede om forholdet mellem cravings og følelser.
Forholdet mellem cravings og følelser
Stærk mad og tristhed
Ordet “stærk” anvendes ikke kun til mad. Det kan også beskrive situationer eller mennesker, der skaber entusiasme eller spænding. At “forstærke det” er at tilføje en dosis af interesse eller spænding. Det er ikke et tilfælde, at vi bruger ordet som dette.
Ifølge Dr. Minich ønsker vi stærk mad, når vi er triste. Nogle mennesker spiser ting, der er så stærke, at det bringer dem til tårer. Vi ønsker krydret mad, fordi vi ønsker følelser, intensitet og spænding i vores liv.
Men vi er ikke klar over, at det er det, vi virkelig vil have – eller det ved vi, men vi er bange for at gøre nye ting. Vi kompenserer for dette uopfyldte ønske ved at spise stærk mad.
Bagværk og kvælende rutiner
Denne kategori omfatter kager, tærter, småkager osv. Det er en af de cravings, vi oplever oftest, og en af de største bidragende faktorer til fedme over hele kloden. Nogle mennesker er besat af bagværk. Hvorfor?
Folk, der har trang til disse fødevarer, er mennesker, hvis daglige rutine udstøder dem. De vender sig til kulhydrater for at kompensere for tabt energi. De ser efter slik, så de, symbolsk, kan genoprette den glæde, der mangler i deres liv.
Tilhængere af salt mad
Mange fødevarer har et passende saltniveau, og det er ikke “efter smag”, som mange opskrifter siger. Den korrekte mængde salt forbedrer måltidet, og overtager ikke de andre smage.
Men der er dem, der tilføjer en knivspids salt til alt. De afviser det søde og de elsker alt salt.
Ifølge den undersøgelse, vi har snakket om, lider folk, der konstant ønsker salt, af intern agitation. De kan være vrede eller ængstelige. Salt aktiverer bevægelsen af vand i deres krop, så at spise salt mad, er en måde at manifestere intern rastløshed på.
At ønske sprød mad
Hvis vi ser det tæt på, elsker man ikke at spise sprøde fødevarer på grund af smagen, men på grund af “knasen“. De gør ingen indsats for at skjule knasen heller. Tværtimod, kan de lide det.
I dette tilfælde kan den undertrykte følelse være vrede. At tygge disse fødevarer og nyde deres tekstur og lyd, er en måde at “knurre” eller vise vrede på. Det er også en god måde at få opmærksomhed på, når vi føler, at vi bliver ignoreret.
Blød stivelse
Nogle fødevarer tiltrækker os, fordi de føles bløde i vores mund. Fødevarer som ris, pasta og brød har en følelse af blødhed, som at spise en pude.
Folk, der ønsker disse fødevarer, ønsker at blive trøstet, beskyttet og elsket. Den bløde tekstur af disse fødevarer giver en fysiologisk fornemmelse, der minder om at blive omfavnet. Vi ønsker trøstemad, når vi går igennem en hård tid.
Dette forhold mellem cravings og følelser er mere end anekdotisk. Selvom det ikke helt forklarer vores underbevidste, tilbyder det vigtige spor, der er værd at være opmærksomme på. Vi har alle undertrykte følelser, og vi overvinder alle til cravings fra tid til anden.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Aucoin, M., LaChance, L., Naidoo, U., Remy, D., Shekdar, T., Sayar, N., Cardozo, V., Rawana, T., Chan, I., & Cooley, K. (2021). Diet and Anxiety: A Scoping Review. Nutrients, 13(12), 4418. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8706568/
- Betancourt-Núñez, A., Torres-Castillo, N., Martínez-López, E., De Loera-Rodríguez, C. O., Durán-Barajas, E., Márquez-Sandoval, F., Bernal-Orozco, M. F., Garaulet, M., & Vizmanos, B. (2022). Emotional Eating and Dietary Patterns: Reflecting Food Choices in People with and without Abdominal Obesity. Nutrients, 14(7), 1371. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9002960/
- Better Health Channel. (2023, 3 de junio). Food and your mood. Consultado el 4 de junio de 2023. https://www.betterhealth.vic.gov.au/health/healthyliving/food-and-your-mood
- Bongers, P., & Jansen, A. (2016). Emotional Eating Is Not What You Think It Is and Emotional Eating Scales Do Not Measure What You Think They Measure. Frontiers in psychology, 7, 1932. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5143883/
- Corsica, J., Hood, M. M., Katterman, S., Kleinman, B., & Ivan, I. (2014). Development of a novel mindfulness and cognitive behavioral intervention for stress-eating: a comparative pilot study. Eating behaviors, 15(4), 694-699. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1471015314001135
- Chan, J. S. Y., Liu, G., Liang, D., Deng, K., Wu, J., & Yan, J. H. (2019). Special Issue – Therapeutic Benefits of Physical Activity for Mood: A Systematic Review on the Effects of Exercise Intensity, Duration, and Modality. The Journal of psychology, 153(1), 102–125. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30321106/
- Firth, J., Gangwisch, J. E., Borisini, A., Wootton, R. E., & Mayer, E. A. (2020). Food and mood: how do diet and nutrition affect mental wellbeing?. BMJ (Clinical research ed.), 369, m2382. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7322666/
- Fuente González, C. E., Chávez-Servín, J. L., de la Torre-Carbot, K., Ronquillo González, D., Aguilera Barreiro, M. L. Á., & Ojeda Navarro, L. R. (2022). Relationship between Emotional Eating, Consumption of Hyperpalatable Energy-Dense Foods, and Indicators of Nutritional Status: A Systematic Review. Journal of obesity, 2022, 4243868. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9132695/
- Głąbska, D., Guzek, D., Groele, B., & Gutkowska, K. (2020). Fruit and Vegetable Intake and Mental Health in Adults: A Systematic Review. Nutrients, 12(1), 115. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31906271/
- Godet, A., Fortier, A., Bannier, E., Coquery, N., & Val-Laillet, D. (2022). Interactions between emotions and eating behaviors: Main issues, neuroimaging contributions, and innovative preventive or corrective strategies. Reviews in Endocrine and Metabolic Disorders, 23(4), 807-831. https://link.springer.com/article/10.1007/s11154-021-09700-x
- Lachance, L., & Ramsey, D. (2015). Food, mood, and brain health: implications for the modern clinician. Missouri medicine, 112(2), 111–115. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6170050/
- Lang, U. E., Beglinger, C., Schweinfurth, N., Walter, M., & Borgwardt, S. (2015). Nutritional aspects of depression. Cellular physiology and biochemistry : international journal of experimental cellular physiology, biochemistry, and pharmacology, 37(3), 1029–1043. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/26402520/
- Ljubičić, M., Matek Sarić, M., Klarin, I., Rumbak, I., Colić Barić, I., Ranilović, J., Dželalija, B., Sarić, A., Nakić, D., Djekic, I., Korzeniowska, M., Bartkiene, E., Papageorgiou, M., Tarcea, M., Černelič-Bizjak, M., Klava, D., Szűcs, V., Vittadini, E., Bolhuis, D., & Guiné, R. P. F. (2023). Emotions and Food Consumption: Emotional Eating Behavior in a European Population. Foods (Basel, Switzerland), 12(4), 872. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9957014/
- Macht, M. (2008). How emotions affect eating: A five-way model. Appetite, 50(1), 1-11.https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0195666307003236
- Muscaritoli M. (2021). The Impact of Nutrients on Mental Health and Well-Being: Insights From the Literature. Frontiers in nutrition, 8, 656290. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7982519/
- Paans, N. P., Bot, M., Brouwer, I. A., Visser, M., Roca, M., Kohls, E., … & Penninx, B. W. (2018). The association between depression and eating styles in four European countries: The MooDFOOD prevention study. Journal of psychosomatic research, 108, 85-92. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S002239991731190X
- Parmentier, F. B. R., García-Toro, M., García-Campayo, J., Yañez, A. M., Andrés, P., & Gili, M. (2019). Mindfulness and Symptoms of Depression and Anxiety in the General Population: The Mediating Roles of Worry, Rumination, Reappraisal and Suppression. Frontiers in psychology, 10, 506. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6418017/
- Schnepper, R., Georgii, C., Eichin, K., Arend, A. K., Wilhelm, F. H., Vögele, C., … & Blechert, J. (2020). Fight, flight,–or grab a bite! trait emotional and restrained eating style predicts food cue responding under negative emotions. Frontiers in behavioral neuroscience, 14, 91. https://www.frontiersin.org/articles/10.3389/fnbeh.2020.00091/full