Communitas: Ændringer i det liminale rum
Alle, der har deltaget i en pilgrimsrejse, ved, at det er noget helt specielt. Dog kender de muligvis ikke til konceptet med communitas. At gå med fremmede og dele et mål med dem får dig til at skabe specielle bånd. En destination, en delt rute og en uventet samhørighed kan være magisk.
Antropologen, Victor Turner, studerede dette fænomen. Han mente, at pilgrimsrejser kunne opdeles i forskellige stadier. For ham involverede pilgrimsrejser at forlade samfundet og vende tilbage som en forandret person. Turner mente, at den vigtigste del af en pilgrimsrejse er det samfund, den skaber. Han kaldte dette specielle forhold communitas.
Overgangsriter
Overgangsriter udgøres af tre forskellige faser, der på en måde er forbundet. Disse faser er separation, liminalitet og geninkorporering. I den første fase, separation, bliver folk separereret fra deres sociale samfund.
De forlader deres daglige liv, fysisk såvel som symbolsk. Denne fase består af at pakke, sige farvel og udføre research omkring den kommende oplevelse.
Den anden fase, liminalitet, er, når man faktisk er på pilgrimsrejsen. I løbet af denne fase distancerer deltagerne sig fra de normale opfattelser af tid og sted. Tiden passerer anderledes, og man stopper med konstant at tjekke den. Man går måske langsommere for at nyde landskabet og udsigten.
Det nuværende øjeblik bliver vigtigere end fremtiden. I løbet af denne fase deler man et fælles mål med andre pilgrimme. Dette mål kan være at gennemføre pilgrimsrejsen eller i det mindste ankomme til det næste stop. De fælles mål fører til en delt identitet.
Den sidste fase er geninkorporering. Det er afslutningen på pilgrimsrejsen. Det er her, man vender tilbage til sin normale rutine. Rejsen er slut. Ikke desto mindre er intet det samme som før.
Folk, der gennemfører en pilgrimsrejse, har det med at vende mere afslappede hjem. De nyder ofte en ny social status. De ser rutine og kedelige aktiviteter i et nyt lys. De små ting bliver vigtigere, og de nyder deres relationer med andre folk mere.
Hvad sker der under pilgrimsrejser, der fører til dette?
Communitas
Af de tre faser i overgangsriten er den anden fase, liminalitet, den vigtigste. I løbet af denne fase sker der noget, der ændrer dig og den måde, du ser verden på. Dette “noget” er communitas.
I liminalitet eksisterer tidligere sociale betingelser ikke. Dine daglige regler og begrænsninger forsvinder, og du nyder en unik frihed. Din sociale status er ligegyldig, og dit job betyder ikke noget. Det er ligegyldigt, hvad eller hvor meget du studerede. Det betyder heller ikke noget, om du er religiøs eller ej. Alle pilgrimme er lige.
Communitas er ifølge Turner sjælen hos et samfund. Det er følelsen af social lighed, solidaritet og helhed. Basalt set er det et menneskeligt bånd, der består af irrationelle, ligelige bånd med andre folk. Der er ingen grund til, at de andre pilgrimme bliver dine ligmænd, men det er præcis, hvad der ender med at ske.
I andre situationer ville de samme folk aldrig være blevet dine venner. Her bliver de mere end venner. Det er lige meget, hvad I har til fælles i Jeres vanlige liv. Det er her og nu, der betyder noget. Det er dyrebart.
Kreation og destruktion
Communitas er meget intenst. Det forstærker dine sanser og aktiverer din intuition. Følelserne går højt, og det, der er rationelt, stopper med at give mening. Når det er sagt, er det en midlertidig tilstand, og den har det ikke med at vare særlig længe.
Communitas kan også ødelægge orden. I denne tilstand, hvor normale sociale regler ikke gælder, kan du ende op i en kaotisk tilstand, hvor destruktion regerer. På den anden side kan communitas føre til kreation. Denne liminale tilstand kan hjælpe med at skabe nye regler og værdier eller hjælpe dig med at generhverve de værdier, du har tabt.
Typer af communitas
Turner differentierede mellem de forskellige typer af communitas: Eksistentiel eller spontan, normativ og ideologisk.
Spontan communitas sker under modkulturelle begivenheder. Hvis du deltager i en begivenhed, der har regler, som går mod nuværende kulturelle normer, kan du muligvis opleve det. Normativ communitas sker, når der er et behov for social kontrol.
Denne form stammer fra spontan communitas. Pilgrimsrejser hører til i denne kategori. Afslutningsvis er ideologisk communitas det, du finder i utopiske samfund. Alle deler et ideal eller en utopi.
Mens spontan communitas sker uden for sociale normer og social struktur, sker normativ og ideologisk communitas inden for dem. Det er derfor, spontan communitas er mere fri og skaber mest forandring.
For at opsummere fører det dig til communitas, når du frivilligt forlader dit hjem, rejser til nye lande og oplever nye tilstande af at være. Communitas overkommer skellet mellem folk, og det fører til social forening.
