Cirkeldiagrammetoden hjælper med fordelingen af ansvarsområder

Et cirkeldiagram giver dig mulighed for at justere din opfattelse af virkeligheden, især hvad angår ansvarsområder. I denne artikel fortæller vi dig, hvordan du kan bruge det til din fordel.
Cirkeldiagrammetoden hjælper med fordelingen af ansvarsområder

Sidste ændring: 18 september, 2022

Som mennesker foretager vi tilskrivninger om alt, hvad der sker i vores liv. Hvem var skyld i dette skænderi? Hvorfor har jeg ikke bestået denne eksamen? Hvorfor opnår vores virksomhed kun få salg? De svar, vi giver på disse spørgsmål, bestemmer, hvordan vi føler og handler. Vores tilskrivninger er dog ikke altid de mest præcise. Cirkeldiagrammetoden kan være nyttig i denne henseende.

Hvor mange gange har du været direkte, uretfærdig og temmelig ekstrem, når det gælder om at tildele ansvar? Du har f.eks. måske givet din partner skylden for skænderierne mellem jer. Eller du har måske banket dig selv i hovedet for noget, der gik galt, uden at tage hensyn til andre variabler, som var uden for din kontrol.

At stoppe op et øjeblik for at reflektere kan gøre en forskel i forhold til kvaliteten af dine handlinger, tanker og følelser.

Kvinde tænker over cirkeldiagrammetoden

Et cirkeldiagram gør det muligt at repræsentere en situation på et grafisk niveau med henblik på at fordele ansvaret.

Cirkeldiagrammetoden

Et cirkeldiagram er et virkelig simpelt værktøj. Det bruges til forskellige formål inden for psykologi og personlig udvikling. Grundlaget er enkelt. Det indebærer, at man tegner en stor cirkel på et stykke papir og derefter opdeler den i sektioner (som om de var tærteplader). Hver af disse sektioner repræsenterer noget forskelligt afhængigt af formålet med diagrammet.

Hvis du f.eks. bruger dette værktøj til bedre at forvalte din tid, vil hver sektion symbolisere en af de aktiviteter eller forpligtelser, du skal udføre dagligt.

Hvis du derimod skal bruge et cirkeldiagram til at omfordele ansvarsområder, begynder du med at skrive “titlen” på situationen i den øverste del. Måske er du dumpet til en eksamen, eller du har skænderier med din partner.

Derefter tænker du over og opstiller en liste over alle de personer eller faktorer, der kunne have bidraget til resultatet. Derefter tildeler du dem en procentdel af ansvaret for det, der er sket.

Med disse data deler du cirklen op i segmenter eller dele (som repræsenterer procenterne) og skriver navnet på personen eller den tilsvarende faktor. Resultatet bliver en grafisk fremstilling af situationen. Dette giver dig mulighed for at observere den med perspektiv og dybde, i stedet for at lade dig rive med af dine første indtryk.

Eksempler på brug af cirkeldiagrammetoden

Lad os tage et eksempel for bedre at forstå, hvordan cirkeldiagrammetoden bruges. Forestil dig, at en teenager er dumpet til en eksamen og giver en lærer skylden for det hele, fordi han “har noget imod ham”. Men når de stopper op og analyserer situationen, finder de måske mange andre faktorer at tage hensyn til:

  • De studerede ikke hårdt nok.
  • På trods af deres forsøg forstår de ikke faget ordentligt.
  • De lavede nogle fejl ved eksamen, fordi de ikke sov godt natten før.
  • Der var nogle spørgsmål i eksamen, som de ikke havde forberedt sig på.

Denne øvelse giver ikke kun mulighed for en mere præcis tildeling af ansvar. Faktisk gør den det ofte muligt at justere den grad af kontrol, vi har over en given situation.

I dette eksempel er der med hensyn til tanken om, at det var lærerens skyld, ikke noget at gøre. Men hvad angår de andre punkter, kan eleven træffe visse foranstaltninger til næste gang. Han kan f.eks. tilmelde sig et krusus for at styrke og præcisere sin viden, begynde at studere til den næste eksamen tidligere og sørge for at få nok søvn aftenen før.

Et eksempel forbundet med salg

Et andet eksempel kunne være en virksomhed, som ikke opnår det forventede salg eller resultat. Det nemmeste ville være at give sælgeren skylden for, at han/hun ikke gør sit arbejde ordentligt. I virkeligheden kan der dog være flere faktorer, der spiller ind. For eksempel:

  • Produktet har store fejl eller mangler.
  • Markedsføringsstrategien er ikke godt udformet.
  • Lederne formår ikke at motivere og give deres medarbejdere incitamenter, og derfor får de dårlige resultater.
  • Kundeservicen er mangelfuld, hvilket betyder, at virksomheden mister salg.

I dette perspektiv er der mange flere personer involveret, som skal tage ansvar, ikke kun sælgeren. Desuden er der mange flere fronter, der kan vurderes for at opnå forbedringer.

En kvinde planlægger

Et cirkeldiagram kan være yderst nyttigt i forbindelse med håndtering af konflikter med andre.

Cirkeldiagrammer kan hjælpe dig med at foretage mere præcise vurderinger

Et cirkeldiagram kan bruges i enhver dagligdagssituation, hvor man føler, at der er uretfærdighed eller for stor dikotomi i tildelingen af ansvar. Desuden kan det være vigtigt i personlige relationer, når konflikter og misforståelser ofte opstår. Takket være dette værktøj kan man nemlig holde op med at give den anden part skylden og overveje andre variabler samt acceptere sit eget ansvar.

Desuden kan et cirkeldiagram fungere som en intervention ved visse psykologiske lidelser. Det er f.eks. almindeligt for mennesker med depression at foretage interne tilskrivninger for negative hændelser (give sig selv skylden) og eksterne tilskrivninger for positive hændelser (ikke tage æren for deres præstationer). Det er absolut nødvendigt at justere disse former for evalueringer.

Et cirkeldiagram kan også være nyttigt i behandlingen af visse angstlidelser. Når man f.eks. står over for fysiologiske symptomer som takykardi eller åndenød, bør den ramte være i stand til at tilskrive dem til ufarlige årsager for at reducere panikanfald.

Kort sagt er cirkeldiagrammetoden et enkelt, alsidigt og yderst funktionelt værktøj, der kan anvendes i mange situationer.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Camuñas, N., & Miguel-Tobal, J. J. (2005). Dimensiones atribucionales asociadas a la depresión. EduPsykhé: Revista de psicología y psicopedagogía4(2), 179-197.
  • Velázquez, L., Bonilla, M.P., & Padilla, A.M. (2019) Efectos de una intervención cognitivo conductual en la ansiedad y depresión en médicos internos de pregrado. Psicología sin fronteras, 2(3).

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.