Call Me by Your Name: En utrolig filmoplevelse

Call Me by Your Name er en film, der formår at tegne det usynlige og sige det uudsigelige uden tabuer. Filmen er mere end en film. Det bliver en oplevelse.

Bedømt og godkendt af psykolog Sergio De Dios González.

Skrevet af Leah Padalino

Sidste ændring: 27 december, 2022

Call Me by Your Name er en romantisk film instrueret af Luca Guadagnino. Det er svært at beskrive, hvad det betyder at se denne film, og hvor svært det er at sætte de følelser, denne film får os til at genopleve, i ord. Og jeg siger genopleve, fordi Call Me by Your Name er mere end en film.

Det er en dialog med vores indre barn, med os selv. Det er en oplevelse, en nostalgisk hukommelse af de idylliske somre, der syntes ikke at have nogen ende. Det er også en erklæring om kærlighed til menneskets natur, liv, enkelhed, vores krop, oplevelser, lyst og første kærlighed.

Call Me by Your Name er instrueret af Luca Guadagnino. I hovedrollen har vi Timothée Chalamet og Armie Hammer. Det var en af de mest omtalte film i 2017.

Filmen havde premiere på Sundance Film Festival og blev screenet på mange andre festivaller. Filmen modtog fire Academy Award nomineringer og vandt Academy Award for Best Adapted Screenplay.

Et subtilt tema i en naturlig film

Historien, som Guadagnino præsenterer til os, gør, at vi glemmer det homoseksuelle tema. Det tager alt til et mere intimt og personligt niveau, hvilket gør denne film til en sommer kærlighedshistorie. I modsætning til mange film af samme tema er Call Me by Your Name ikke et melodrama. Det er naturligt, smukt og følelsesmæssigt.

I en stadig mere dehumaniseret verden, hvor menneskelige relationer blomstrer gennem en skærm; hvor bøger er intet andet end en mærkelig, glemt og støvet dekoration på en bogreol; hvor biografen kun har det formål at fascinere os med sin dyre specialeffekter; og hvor vi virker som zombier og danner lange køer for at forbruge medier; og hvor vi føler, at samfundet er koldt og mangler følelser, menneskehed og selvkritik …

Midt i alt dette vises Call Me by Your Name. Det stænker os med koldt vand og vækker os glædeligt op fra det kunstige paradis, hvor vi lever, og minder os om, hvad der gør os menneskelige.

Call Me by Your Name oplevelsen

Elio er en ung teenager, der kommer fra en amerikansk, italiensk, fransk og jødisk familie. Han tilbringer sine somre med sine forældre i et idyllisk hus i det nordlige Italien, ikke langt fra Gardasøen. Hans far er universitetsarkæologi professor og inviterer hvert år en af sine kandidatstuderende til at bo hos sin familie i Italien.

I år byder familien velkommen til Oliver, en jødisk og amerikansk studerende. Et særlig bånd fremkommer mellem Elio og Oliver. Begge oplever en intens sommer, hvor de opdager sig selv.

Elio er i et stadie af fuldstændig seksuel vækkelse og opdager sin egen krop. Vi følger historien gennem Elio, som om den blev projiceret på os selv. Elio er en anden ung mand.

Han er vokset op i et multikulturelt miljø. Hans forældre er højt uddannede mennesker, og han har altid taget tilflugt i bøger og musik, hvor han har et særligt talent. Han er indadvendt og intelligent. Han synes at vide alt … undtagen følelser.

Call Me by Your Name er naturligt og oprigtigt. Det opfordrer os til at genopleve vores erfaringer. Vi genkender os selv i Elio og begærer Oliver så meget, som han gør. Det begær er beskrevet uden skam eller kunstiggørelse.

Vi ser dette i magien af deres første kys, hvor Elio ikke ved, hvad han skal gøre med munden. Og vi ser også dette i de mest intime scener, hvor Elio, uden at behøve at sige et ord, formidler en hel række sensationer, vi kan identificere os med.

En film om kærlighed, lyst og seksuel vækkelse

Filmen er ikke bare en kærlighedshistorie. Det er en aldrig-tidligere-set beskrivelse af lyst, det første kald af seksualitet, opdagelsen af ens krop som betyder, at vi aldrig bliver børn igen.

For Elio er dette ønske forvirrende. Han er splittet mellem Marzia og Oliver, men han erkender endeligt, at han føler noget rigtig intenst for Oliver, noget han aldrig følte for Marzia.

Det homoseksuelle tema går næsten ubemærket hen, selvom det er det centrale tema. Filmens naturlighed gør, at vi overser det. Det bliver helt normalt. Det er som hverdagen.

Alle disse fornemmelser får os til at huske vores egne oplevelser. Vi husker nogen eller noget, en fornemmelse, en lugt, en smag. Tilskueren holder op med at være tilskuer og deltager i Elios oplevelse. Du kan næsten røre, føle og komme ind i filmen.

Call Me by Your Name forvandler tilskuernes sædvanlige passivitet. Det fordyber os i en historie, hvor der ikke sker noget ekstraordinært, en historie, hvor intriger ikke eksisterer. Men det synes heller ikke nødvendigt. Elio bliver en del af os, et spejl vi kan bruge til at se på vores egen ungdom.

Sommerens magi i Call Me by Your Name

Den nordlige italienske indstilling sammen med en magisk teenage sommer, er grundlaget for denne kærlighedshistorie. Call Me by Your Name minder os om de somre, hvor tiden ser ud til at stoppe, og det ser ud som om, der ikke er nogen anden verden end villaen og dens omgivelser.

Guadagnino ønskede at fortælle en fantastisk historie, og han lykkedes uden tvivl. Han får os til at glemme den verden, der omgiver os under filmen. Vi husker idylliske somre, hvor vi fik nye venner eller genfinder de gamle. Det var de somre, hvor vi først opdagede kærlighed, røg vores første cigaret eller gik ud for at danse for første gang.

Hvert øjeblik i Elios sommer føles som vores egen. Men vi ved, at hver sommer har en ende. Som følge heraf har de kærlighedshistorier, der opstår i denne periode, en udløbsdato. Denne udløbsdato gør, at vi er i stand til at opleve somre som magiske øjeblikke.

Filmen er også magisk baseret på det, vi næsten kan opfatte gennem vores sanser: Solen, duften af kaffe, at røre en fersken, festernes magi og vandet i en flod.

At bryde tavsheden

Hvis Elio havde dæmpet sine følelser eller ikke havde lyttet til sit begær, ville denne historie have været den samme. Tal eller dø? Spørgsmålet væver i hele filmen, men Elio beslutter sig for ikke at holde sin hemmelighed. Uden at sige meget bryder han sin stilhed.

Nogle gange skjuler vi vores følelser og identitet. Call Me by Your Name minder os om vores mest menneskelige side. Denne film inviterer os til at tale om vores følelser.

Det tager udgangspunkt i 1983, da vi stadig ikke vidste, hvad internettet var, og da bøgerne stadig var magtfulde. Det gør os nostalgiske. Det får os til at tage en tur til fortiden, til de somre, hvor vi mødte dem, som vi troede ville være kærligheden i vores liv. Elio ved alt, men ved intet om, hvad der virkelig er vigtigt.

Sig de rigtige ting, for mindre er mere. Det er, hvad Call Me by Your Name er. Det er en film, der formår at tegne det usynlige og sige det uudsigelige uden tabuer. Filmen er mere end en film. Det bliver en oplevelse.