Titanic: En 20 år lang kærlighedshistorie

Titanic skildrer ikke blot en af de største tragedier, der er fundet sted. Den skildrer også ulighed i samfundet, forskelsbehandling og en uforglemmelig kærlighedshistorie.

Skrevet og kontrolleret af filmkritiker Leah Padalino.

Sidste ændring: 01 november, 2022

Titanic er en af ​​de mest kendte blockbuster film. Dens succes var så stor, at den blev en epidemi. Alle konkurrerede om, hvem der gik oftest i biografen for at se den.

Titanic havde premiere i November 1997 i USA. Den blev genudgivet i 3D i 2012 for at mindes 100 års dagen for forliset af det berømte skib. Tyve år er gået, siden første gang vi så Titanic. Den lever dog stadig videre som et ikon for den moderne filmhistorie.

Titanics historie

Titanics historie har været monumental siden skibets tilblivelse. Det var ikke kun det mest luksuriøse skib i sin tid, men også det største transatlantiske skib på det tidspunkt. Men skibets eksistens var kort og det sank på sin jomfrurejse.

Dette forlis forårsagede 1.514 dødsfald, ud af de 2.223 mennesker ombord. Det var en sand tragedie, der udspillede sig i Atlanterhavets iskolde farvande.

Titanics historie er blevet viklet ind i mysterium, forudsigelser og kontroverser. Manglen på redningsbåde og White Star Line’s ledelse blev kritiseret stærkt.

Derudover var de fleste af ofrene tredje-klasses passagerer, en tragisk visning af de sociale uligheder, der eksisterede på denne tid. Af denne grund er det ikke overraskende, at den inspirerede mange film. Den første film, Saved from the Titanic, optrådte kort efter forliset i 1912. Men den mest kendte Titanic-film er utvivlsomt Camerons version.

Ud over at være det største biograf hit nogensinde, efterlod Camerons film os med virkelig rørende og tragiske scener, på grund af filmeffekterne.

Bortset fra historien om Jack og Rose, reddede Cameron også nogle rigtige figurer, der var i Titanic. Disse figurer omfatter blandt andet Molly Brown, Thomas Andrews, Benjamin Guggenheim og Captain Smith.

Tragedien, kærlighedshistorien, filmeffekterne, kulisserne, kostumerne og den umiskendelige sang, My Heart Will Go On, gjorde, at filmen skiller sig ud med elleve Oscars.

Cameron opfordrede os til at drømme, til at genoplive en tragedie, og en tid fuld af samfundsmæssige uligheder. Han formidlede sin fascination af Titanic. Denne verdensomspændende fascination afspejles i de mange ture taget til Titanic-udstillingen.

Vores søgen efter kærligheden

Udover forliset og tragedien forbundet med dette, er den mest bemærkelsesværdige ting ved filmen utvivlsomt Jacks og Roses kærlighedshistorie. De er to unge mennesker, der kommer fra totalt forskellige verdener, men de virker til at fuldende hinanden perfekt.

Denne historie præsenterer et ideelt billede af kærligheden. Det begynder med en forelskelse, bevæger sig hurtigt og ender på den mest tragiske måde.

Kærlighed har altid eksisteret. Det er overalt, men det er meget svært at definere. Græske filosoffer foreslog nogle teorier om kærlighed. Psykologi adresserer kærlighed, og film og litteratur elsker ligeledes at tale om det. Kærlighed undslipper rationalitet. Vi har svært ved at forstå det, hvilket fører os til at foreslå et uendeligt antal teorier.

For eksempel i Platons Symposion fortæller forfatteren en myte, der beskriver den konstante søgen efter en sjæleven. Myten forklarer, at de første væsener oprindeligt havde en rund form med fire arme, fire ben og to ansigter.

Senere ville de blive opdelt i to, hvilket skabte mennesket. Så derfor går vi gennem livet, og er konstant på udkig efter vores anden halvdel.

Kærlighed kan ses som noget, der kan give os energi eller kilden til uudtømmelig inspiration. Det er i stand til at rykke vores verden og alt, der omgiver os. At finde den halvdel, vi mangler, ville bringe os i balance.

Det er en åndelig og næsten guddommelig søgning, og i film og litteratur optræder døden ofte, når det kommer til kærlighed. Der er eksempler på dette overalt, som i Romeo og Julie. I det velkendte værk af Shakespeare står de unge elskere over for en social barriere, på samme måde som i Titanic.

Titanic, historien om Jack og Rose

I psykologiens historie finder vi Stenberg, en psykolog, der skabte den trekantede teori om kærlighed. I sin teori forklarer han, at for at en kærlighed skal være sand, må tre dimensioner, hvilket er lidenskab, intimitet og engagement, udvikles.

Vi kan nemt identificere disse tre dimensioner i Jacks og Roses forhold. Fra begyndelsen af ​​filmen kan vi se, at de to ønsker at lære hinanden at kende. Med andre ord vil de gerne forbindes på en intim måde. Vi ser også en stærk lidenskab mellem dem, som om en ukontrollabel kraft førte dem sammen.

Selvfølgelig vises engagement i filmen, med den berømte sætning “hvis du hopper, hopper jeg også”.

Titanics kærlighedshistorie er så magisk og fascinerende. Det fører til en umulig kærlighed, som repræsenterer mange tegn på idealisering. Disse tegn indbefatter den forelskede, brændende lidenskab, forhindringer, sociale forskelle og selvfølgelig tragedie.

Dette er en idealisering, der har fodret vores fantasi til evig tid. Imidlertid er disse kun idealiseringer. Denne form for kærlighed er så guddommelig og uopnåelig, at vi kun kan få adgang til den efter døden, når sjælen undslipper legemets fængsel, som vi ser det i Romeo og Juliet.

Titanic og sociale klasseforskelle

Som vi sagde, tilhører Jack og Rose to forskellige verdener. Jack er en tredje-klasses passager, og han ankommer til Titanic ved hjælp af rent held (eller uheld). Han får sin billet ved at vinde et pokerspil. Rose derimod rejser første klasse med sin mor og sin forlovede, Caledon Hockley.

Rose er, i modsætning til Jack, ikke ret glad. Hendes liv er ikke andet end skuespil. Hendes far efterlod hende en arv fuld af gæld, og for at undgå at miste deres status, bestemmer Roses mor, at Rose skal gifte sig med Hockley, en meget velhavende mand.

Filmen kritiserer uligheder. Der er områder af skibet, som passagerer fra tredje klasse ikke kan få adgang til, mens førsteklasses-passagerer kan nyde disse områder. Selv i døden er disse uligheder til stede. De fleste af ofrene er tredjeklasses-passagerer, og på grund af deres lave sociale status blev de ikke reddet.

Titanic og social ulighed

Vi ser uligheder også blandt førsteklasses-passagererne. For eksempel er Molly Browns karakter en velhavende kvinde. Hun bliver dog afvist af resten af ​​passagererne, fordi hun er “ny-rig”.

Måske på grund af sin ydmyge opvækst viser Molly Brown sig til at være en af ​​de mest empatiske passagerer, der står i modsætning til Rose’s mor, og hendes stolthed.

På trods af alle disse sociale forskelle og deres indflydelse på en række ofre, inviterer filmen også os til at reflektere over lykke. Du skal blot se de scener, der handler om passagererne på tredje klasses fest, for at indse, at disse mennesker handler på en naturlig og spontan måde.

På trods af deres vanskeligheder kan de godt have det sjovt. Disse forskelle skal gøre os oprevede og vrede. Men de er også et tegn på, at selv om penge åbner en række muligheder, giver det ikke altid lykke.