Calimero syndromet: At beklage sig som livsstil
Vi kender allesammen mennesker, som bruger hele livet på at beklage sig. Intet er godt nok og alt går dem på. Jeg er sikker på, at du, efter at have læst disse linier, allerede tænker på en. Psykoanalytiker, Saverio Tomasella, taler om dette i sin bog, Calimero syndromet.
I den refererer han til de gnavne (men charmerende) kyllinger i den italiensk.japanske tegneserie. Hvis du kigger på billedet ovenfor, kan du se, hvilke vi taler om! Omend han laver nogle komiske referencer i, hvordan han forklarer dette syndrom, er indholdet faktisk ret alvorligt.
For forfatterne kan baggrunden for alle disse beklagelser findes i en særlig kontekst. Især hos personer med en sensitiv socio-økonomisk situation og med en problematisk livshistorie. Dette er udløseren for beklagelserne. Faktisk, påstår han, ligger der ofte reel lidelse, en følelsesladet klage, som gentagne gange er blever negligeret, bag dem.
Og selvom det ofte er selve grunden, kan mange personer være særdeles irriterende overfor deres kære. Deres tendens til at se sort på alt viser en ukuelig pessimisme.
Dog er der også andre mennesker, hvis beklagelser viser et konstant behov for opmærksomhed, som kan være ret svært at håndtere.
Hvad er Calimero syndromet?
Calimero syndromet er et moderne fænomen i et samfund på randen af implosion. Tomasella siger, ”uretfærdigheder bliver mere og mere tydelige; der kan drages en parallel med den verden, der gik forud for den franske revolution i 1789 “.
Nogle er garanteret privilegier, og andre bliver bare misbrugt. Resultatet af disse aspekter, som er blevet en del af vores samfund, er, at mange mennesker føler en enorm uretfærdighed og en reel trang til at beklage sig.
Beklagelser, som dækker over noget værre
Som oftest har de personer, der bruger meget tid på at beklage sig, oplevet reel uretfærdighed og er bange for at blive ofre igen. For eksempel har nogle “calimeros” oplevet dyb skam, ydmygelse, afvisning eller svigt.
Voldsomt familietrauma (arv, ruin, eksil mm.) kan ligeledes mærke et menneske for livet. De bliver nærmest talspersoner for familien og vil beklage sig på deres vegne, og til tider endda imod dem. Dermed dækker de beklagelser, som kommer til udtryk, ofte over dybere årsager, end man først ville tro.
I stedet for at tale om disse personlige situationer, kommer deres beklagelser imidlertid ofte til at fokusere på overfladiske ting, såsom togforsinkelser eller kold kaffe. På denne måde kan de relatere deres skjulte smerte til noget godartet, som frit og offentligt kan udtrykkes, uden sociale eller følelsesmæssige konsekvenser.
Alligevel vil disse beklagelser, når de gentages ofte, sætte andre menneskers tålmodighed på prøve.
Når beklagelser bliver en livsstil
Det er absolut muligt at beklage sig over noget, som skal beklages – noget positivt, som virkelig rammer plet. Det kan være en måde at ændre situationen på, hvis der er problemer på arbejdspladsen, i parforholdet eller i familien. Imidlertid føler mange mennesker sig forfordelt over deres lod i livet.
Calimero syndromet sætter ind, når nogens beklagelser bliver til en monolog og en generel måde at forholde sig til andre på.
Hos de fleste af disse personer er der en trang til at blive hørt, så andre kan anerkende deres lidelse. Hos andre er der en form for dovenskab, som handler om at lade en situation blive værre og værre, blot for at man har mulighed for at blive ved med at beklage sig. Og sidst er der den lille del, som simpelthen forsøger at få andres opmærksomhed.
Lad være med at gøre grin med deres beklagelser
Et barn, en teenager eller endda en voksen, som føler sig overhørt, når de har oplevet uretfærdighed, vil muligvis være på vej mod Calimero syndrom – og vil gentage sine beklagelser igen og igen.
Hvis andre så gør nar ad deres smerte eller beklagelser, vil de føle, at der er sket en ny uretfærdighed.
Hvis du gør nar ad et menneske, som udtrykker lidelse, risikerer du at styrke deres tilbøjelighed til at beklage sig.
Beklagelser gennem udmattelse og et råb om hjælp
Nogle personer beklager sig hele tiden over at være “stjerne i showet”, og de har en meget teatralsk måde at leve på. Det er en måde til at kontrollere situationen og andre mennesker. Vi kunne også kalde disse mennesker for “calimeros”, men i virkeligheden er de endnu ikke kommet ud af skallen. Vi skal bruge vores visdom til at opdage, når dette er tilfældet.
Imidlertid er der ofte noget, som virkelig er ødelagt, hos mange af de personer, der beklager sig meget. Derudover ved de ikke, hvordan de kommer ud af det, eller hvordan de skal genopbygge deres liv.
Af den grund må vi forsøge at have tålmodighed med dem. Selvom de måske trætter os med deres beklagelser, er de i virkeligheden ikke ude på at genere os eller gøre os ondt.
Denne attitude stammer ofte fra en smerte i barndommen, som ikke blev opfanget af familien. Stort set siger disse mennesker ikke “tag dig af mig”, men hellere “lyt til mig”. Når de er fanget i deres beklagelser, har de brug for at blive hørt og vise, hvor meget de lider.
Calimero syndromet: Der er en løsning på råbet om hjælp
Vi bliver nødt til at begynde med at behandle disse mennesker med empati, fordi mange af dem har oplevet reel og objektiv uretfærdighed. Derfor, hvis de føler sig respekteret og lyttet til, kan de måske blive i stand til at bevæge sig fremad.
Personer, som ikke ønsker at udforske deres fortid og dykke ned i familiesituationer, kan begynde med at meditere eller motionere regelmæssigt. Dette vil hjælpe med at reducere stressniveauet. På denne måde kan personen, lidt efter lidt, forberede sig på terapi.
Det er muligt at omdanne beklagelser til følelsesmæssige udtryk. Det er også muligt at ændre årsagerne til de beklagelser, som afholder dem fra at komme videre. En person, som ønsker at hjælpe, vil lytte til historien bag beklagelserne, dykke dybere ned i det og forsøge at finde lindring.
