Bryd ud af dit eget fængsel for at komme videre
Der er tider, hvor det virker, som om der ikke er nogen måde at komme videre på. Situationer, hvor alt bliver værre, og universet er imod dig. Men de fleste situationer er kun så svære, som vi gør dem til. At komme videre i livet er nemt, så snart du tør bryde ud af dit eget fængsel.
Det er normalt, at se mennesker overdrive alt, der sker, og blive nervøse over ikke at kunne kontrollere resultatet af alle beslutninger, de tager. At vide, hvordan tingene vil være, før man starter på dem. Eller forberede sig på fremtiden ned til den mindste detalje (eller forsøge på det). Disse handlinger skaber konstant frustration for mange mennesker. Men er det virkelig nødvendigt at gøre virkeligheden så kompliceret for at forsøge at kontrollere alt, der vil ske?
Livet kan være meget nemmere, uden at man skal lukke døren for nye muligheder. Det er en umulig bedrift at holde fast i og kontrollere alt. Det fratager os vidunderlige stunder og muligheden for at lave nye ting og overraske os selv.
Lyt til dig selv, stop med at bekæmpe dig selv og stol på rejsen fremad
Livet har så meget mere at tilbyde, end hvad dit sind kan opfatte. Hvorfor låser du dig selv inde i dit eget fængsel, hvor alt kontrolleres og planlægges? Det behøver ikke at betyde, at man vandrer fortabt rundt. Men nærmere at man lader døren stå åben for hvilken som helst skæbne, der venter på én. For uanset hvad, så vil vil ens skæbne altid være der. Og selvom det ikke nødvendigvis er en god skæbne, så kan vi i de fleste tilfælde vælge mellem at lide på grund af den eller vælge at håndtere den.
Men hvordan finder man vejen frem? At lytte til dig selv vil give dig et praj. Du skal være ærlig og tysse på de stemmer, der fortæller dig, hvad du skal gøre eller hvad der er “politisk korrekt.” Så vil du kunne høre, hvad din indre stemme fortæller dig. Og når du føler, at du har brug for at gøre noget, der ikke lige er inkluderet i din plan, noget anderledes, så lad være med at bekæmpe dig selv. Udforsk, hvad din indre stemme beder dig om at gøre. Find ud af, hvad du har behov for, og led efter en måde at udføre det på, indenfor dine muligheder.
Men vigtigst af alt, så skal du stole på rejsen i sig selv. Kun på den måde kan du nyde det og udnytte det på bedste vis. Kun på den måde kan du finde midlerne til at udtrykke det, du behøver for at finde ind til dine følelser. Til at vokse, til at være dig selv og til at bevæge dig fremad.
Du har nøglen til dit eget fængsel
Tit tvinges alt dit potentiale ind i en fængselscelle i dit eget fængsel, hvortil kun du har nøglen. Men hvorfor gør man det? Hvorfor skaber vi et liv for os selv, der klipper vingerne af os i stedet for at hjælpe os med at svæve? Hvorfor – når vi har sådan et kæmpe potentiale – tvinger vi os selv til at leve et middelmådigt liv?
Sandheden er, at tanken om at leve et kontrolleret og planlagt liv virker meget behageligt. Men samtidigt kan det være selvbedrag at leve alt for mageligt. For at åbne din celledør, så begynd med at skaffe dig af med det indsnævrede synspunkt, du har, der ikke lader dig se noget udover det. Det, der ikke lader dig tænke over alle de muligheder, der dukker op.
Det er sandt, at et behageligt og planlagt liv nogle gange er konsekvensen af fortidens oplevelser. Lidelse og smerte fylder vores følelsesmæssige bagage op med frygt, komplekser og begrænsende tankegang. Men hvad nu, hvis du forandrer den tunge følelsesmæssige bagage til en værktøjskasse?
Du har nøglen… og evnen til at åbne døren
En ting er at vide, at du har nøglen, men det er noget helt andet at være modig nok til at åbne døren og gå ud. Frygten gemmer sig bag enhver beslutning, vi træffer. Frygten for nederlag, for det ukendte, ikke at være god nok, at begå en fejl eller blive dømt stopper os.
Men ikke at gøre noget vil give os en følelse af fortrydelse. En følelse af, at vi dør uden at have levet rigtigt. Frygter du nederlag, men er du ikke bange for at miste muligheden for at sejre? Er du bange for at fejle, men ikke for at miste en god idé? Er du bange for at blive bedømt, men ikke for hvordan du vil have det med dig selv i fremtiden?
Hvis du ikke lader frygten bestemme dine handlinger, så vil du aldrig fortryde at have taget en vigtig beslutning. Selv hvis du fejler, hvis du lider nederlag… Hvert eneste skridt er vigtigt for din personlige rejse. Hvert skridt, du tager, fører dig nærmere mod dine mål. Også når det skridt var en fejltagelse. Du vil give dig selv muligheden for at føle friheden til at tage modige beslutninger.
Udforsk det, der ligger udenfor din komfortzone for at bevæge dig fremad
Dit eget fængsel er din komfortzone. Ingen holder dig dér. Kom ud og åbn dit sind op for verden. Din komfortzone vil stadig være der, hvis du får brug for at vende tilbage. Husk, at du har nøglen. Det står dig frit for at forlade den, men også at vende tilbage.
Du bliver nødt til at tage den risiko, det er at sætte den ene fod foran den anden. Hvis du føler, at du gør det rette, så accepter risikoen. Du behøver ikke at kaste dig ud i noget, du ikke er forberedt på. Gør det lidt efter lidt. Så vil du begynde at føle dig mere tryg og vigtigst af alt, vil du få det bedre med dig selv.
Usikkerheden ved risici har sin egen rolle. I takt med at du bliver vant til den usikkerhed og lærer at håndtere den, så vil din frygt vige for nysgerrigheden og ønsket om at fortsætte.