De 6 bedste bøger til at forstå den introverte personlighed
Bøger til at forstå den introverte personlighed er en god måde at komme af med mange af de falske myter om netop denne personlighedstype. For eksempel er det ikke rigtigt, at introverte personer hader at interagere med andre, at de alle er generte eller at de bruger stilhed som et skjold.
Vores samfund har værdsat udadvendthed i lang tid, og derfor er det værd at begynde at udforske den introverte side lidt mere.
En fejl, som mange af os begår, er, at vi ser disse to forskellige personlighedstyper som fuldstændige modsætninger. Det er faktisk værd at huske på, at vi alle er på et spektrum. Så du kan have enten ekstrovert eller introvert adfærd afhængigt af konteksten og situationen. Men vi er stadig mere tilbøjelige til at være på den ene ende af spektret end den anden.
“Generthed er frygten for social misbilligelse eller ydmyghed, mens introverthed er en præference for miljøer, der ikke overstimulerer. Generthed er i sagens natur smertefuldt; introverthed er ikke. “
-Susan Cain-
Indledning til at forstå den introverte personlighed
En ting, vi bør slå fast lige fra begyndelsen, er, at mange af de oplysninger, du kan finde om dette emne, vil have mere at gøre med “pop-psykologi” end peer-reviewede videnskabelige undersøgelser. Det er lang tid siden, Carl Jung opfandt udtrykkene “interversion-extroversion” i sin bog, Psykologiske Typer . Det er faktisk ikke engang så lang tid siden, at denne interesse for at forstå den introverte personlighed opstod igen. Det startede i 2000’erne.
Det var da, neuropsykologisk forskning begyndt at ske, og man forsøgte at forklare, hvordan introverte hjerner behandler information. Det er også i den samme gyldne æra, at bøger som “Ro: Styrken ved at være introvert i en højtråbende verden” af Susan Cain udkom. Og lidt efter lidt så vi begyndelsen af en helt ny videnskab om at forstå den introverte personlighed.
Det er også værd at påpege, at utroværdige og reelle fakta, nu til dags bliver blandet sammen. Vi påpeger ikke dette uden grund. Det er typisk at støde på klassiske artikler, der ser på den introverte personlighed, som om den havde fantastiske, magiske dyder. Men introverte skal håndtere alle deres begrænsninger akkurat ligesom ekstroverte skal. De arbejder på at kende sig selv lidt bedre med alle deres bedste og værste kompentencer. De lærer også strategier til at nå deres højeste potentiale.
En måde at gøre disse sidstnævnte ting på er ved at læse nogle af de nyttige bøger og videnskabelige peer-reviewed magasiner, der er ude i verden.
De bedste bøger til at forstå den introverte personlighed
Du har måske ikke lagt mærke til, at vores mest klassiske litteratur altid har haft nogle uforglemmelige hovedpersoner i dem, der tydeligt var introverte. F or eksempel er der Charlotte Brontë’s Jane Eyre. Portrættet af “Den Store Gatsby” af F. Scott Fitzgerald. Anne Elliot fra Jane Austen’s roman Persuasion. E ller de rige figurer, som Virginia Woolf beskrev så kraftigt i Bølgerne .
Disse karakterer var alle fascinerende og gav nogle gode lektioner om at overvinde ting. Selvfølgelig kæmpede de også i de komplekse psykologiske verdener, der ofte skubbede dem væk fra deres eget samfund. Den sidste følelse, følelsen af at blive misforstået, er den mest karakteristiske ting ved den introverte personlighed.
Det er også udgangspunktet for mange bøger skrevet af psykologer og journalister, der specialiserer sig indenfor dette emne. Det, de forsøger at forklare, er, hvorfor denne følelse eksisterer. Men også hvordan man bruger denne personlighedstypes værdier til at opnå succes. Nu vil vi se på nogle af de bøger, der kan hjælpe dig med at forstå den introverte personlighed meget bedre.
1. “Ro: Styrken ved at være introvert i en højtråbende verden”
En interessant ting, som Susan Cain påpeger, er, hvordan introversion og ekstroversion ikke er polære modsætninger. De er faktisk to dimensioner, der kan dukke op i os alle på mange forskellige måder. Du er nødt til at finde det perfekte sted, der giver dig den bedste plads til at udvikle dig selv. På den måde kan du vokse psykologisk og følelsesmæssigt.
Det er en inspirerende bog, der markerede en klar begyndelse og forsøgte at rydde ud i de mange forkerte opfattelser. For eksempel, at introverte personer ingen sociale færdigheder har. Eller hvordan der ikke er stor sansynlighed for, at folk med denne personlighedstype får magtfulde positioner, fordi de ikke har de træk, som definerer en leder.
2. Særligt sensitive mennesker: Hvordan man trives, selvom verden er overvældene, Elaine Aron
Vi har nok allerede nævnt Særligt sensitive mennesker et andet sted på denne hjemmeside. Forskere vurderer, at mellem 60 og 70% af introverte mennesker også er meget følsomme. Så selvom ikke alle introverte personer er særligt sensitive, samler denne bog strategier, idéer og teorier, som kan hjælpe dig med at forstå den introverte personlighed meget bedre.
3. Introvert Power: Hvorfor dit indre liv er din skjulte styrke, Laurie Helgoe
Laurie Helgoe er en psykolog kendt for alt det arbejde, hun har udført for at forstå den introverte personlighed. I Introvert Power forklarer hun, hvordan man kan udnytte den indre styrke. Hun taler om at kanalisere din energi gennem ensomhed og refleksion for at nå dit højeste potentiale og få bedre relationer i dit personlige liv, såvel som i dit arbejdsliv.
Det er en praktisk bog, hvor hun forklarer, hvordan samfundet altid har fokuseret mere på ekstroverte personligheder. Hun forklarer også, hvordan vi kan begynde at ændre det fokus.
“Som en introvert kan du være din egen bedste ven eller din værste fjende. Den gode nyhed er, at vi generelt godt kan lide vores eget selskab, en kvalitet ekstroverte personer ofte misunder. Vi finder trøst i ensomhed og ved, hvordan vi kan berolige os selv. “
-Laurie Helgoe-
4. The awakened introvert, Arnie Kozak
Denne bog er fantastisk af én enkelt grund: Den giver dig mindfulness teknikker beregnet til introverte mennesker. Den forsøger også at øge alle introverte personers naturlige færdigheder som evnen til observation, kreativitet og introspektion. På den måde kan du opnå succes. Samtidig med at du kan vende alle de eksisterende talenter til nyttige redskaber i dit daglige liv.
5. Fordelen ved at være indadvendt i en udadvendt verden, Marti Olsen Laney
Dr. Marti Olsen Laney er en anden forfatter, der er yderst kendt for at offentliggøre interessante undersøgelser om den introverte personlighed. Så her er nogle af de mange ting, hun giver strategier til i sine mange udgivelser:
- Hvordan man kan forbedre selvtilliden i de ekstrovert dominerende områder.
- Hvordan man overlever de steder, hvor støj og overstimulation er normen.
- Afslutningvis, hvordan man står over for situationer, hvor introverte personer føler det, som om deres energi, siver ud af dem. Disse kan være arbejdsmøder, fester, offentlige arrangementer og meget mere …
“En risiko ved at være tavs er, at andre mennesker måske ser det, som om du keder dig, er genert eller deprimeret.”
-Arnie Kozak-
6. Det indadvendte barns skjulte gaver: Sådan hjælper du dit barn med at trives i en udadvendt verden, Marti Olsen Laney
Vi nævner yderligere en bog af Dr. Olsen Laney for at afslutte denne liste. Bogen udgør et yderst vigtigt spørgsmål: Hvordan kan du hjælpe dit indadvendte barn? Du ser normalt et indadvendt barn i deres klasseværelse eller en park, frakoblet fra alle andre og lukket inde i deres egen verden. Der er intet galt med det, men at give dem strategier fra en tidlig alder, vil hjælpe dem med at lære sig selv bedre at kende og få mest muligt ud af deres talenter.
Denne bog er perfekt til mødre, fædre og lærere. Det er en simpel vejledning til forbedring af både familiemæssige og sociale dynamikker, der er yderst interessant og også meget nyttig.
Før vi afslutter, vil vi nævne, at der er masser af andet materiale derude, der kan hjælpe os til at forstå den introverte personlighed. De er alle interessante og nyttige bøger, der hjælper dig med at lære dig selv lidt bedre at kende.