Hvordan kan man behandle posttraumatisk stresslidelse?
Vi har alle hørt om posttraumatisk stresslidelse og ved, hvor meget lidelse det medfører. Voldtægt, overfald, krig og terrorangreb er blot nogle få eksempler på typer begivenheder, der kan udløse posttraumatisk stresslidelse. Men posttraumatisk stresslidelse er ikke udelukkende forårsaget af menneskeskabte situationer. Naturkatastrofer, såsom orkaner eller jordskælv, kan også udløse det. Spørgsmålet er, hvordan kan man behandle posttraumatisk stresslidelse?
“Hver krig er en ødelæggelse af en menneskelig ånd.”
At behandle posttraumatisk stresslidelse med psyko-uddannelse og vejrtrækning
Når du lider af posttraumatisk stresslidelse, er det første, du skal gøre, at finde en god psykolog. Kognitive adfærdsmæssige tilgange har den mest empiriske støtte. Derfor anbefaler vi at finde en højt kvalificeret CBT psykolog.
De vil udføre en indledende evaluering, som er en vigtig del af forståelsen af patientens problemer. Så er det vigtigt, at han udfører psyko-uddannelse. Han vil forklare patienten, hvad der sker, med begreber, som patienten kan følge og forstå. Han skal forklare omhyggeligt om symptomer, som personen oplever, og beskrive, hvorfor de viser sig, hvad der opretholder dem, og hvordan de kan behandles.
Målet er, at den enkelte skal forstå, hvad der sker med personen så detaljeret som muligt. Han bør forstå, hvorfor og hvordan den professionelle vil forsøge at løse problemet sammen med ham. Dette er vigtigt for patienter for, at de kan overholde deres behandling. Det næste trin er at lære at slappe af.
Hvis patienten trænes i øvelser som vejrtrækning med maven, vil man give dem et enkelt og meget nyttigt værktøj, som de vil kunne bruge, når angst rammer. Angst er et kendetegn af posttraumatisk stresslidelse. Når patienten har lært denne teknik og føler sig komfortabel med den, er det vigtigt, at de øver og bruger det fremover.
“Nogle gange er den mest produktive ting, du kan gøre, at slappe af.”
-Mark Black-
Næste trin i at behandle posttraumatisk stresslidelse
Udover at give dem værktøjer, som de kan bruge, når deres angst forstærkes, er det også vigtigt at arbejde på andre symptomer. Disse er måske ikke altid så synlige. Her taler vi om tanker og overbevisninger, der er forbundet med den udløsende begivenhed. Hvis du ikke bearbejder det, vil behandlingen aldrig være fuldkommen. Det ville bare være som et midlertidligt plaster.
Derfor er det vigtigt at lære patienten at identificere de idéer, der går igennem deres hoved. Det vil sige, at de skal lære at lokalisere deres automatiske tanker og irrationelle overbevisninger. Det kan dreje sig om tanker som følgende:
- Det, der skete, var min skyld.
- Jeg kan aldrig komme over det.
- Verden er et farligt sted, og det, der skete, kommer til at gentage sig.
Dette fører os til det første trin i kognitiv omstrukturering. Derefter vil der blive sat spørgsmålstegn ved en sokratisk dialog. På denne måde, session efter session, vil den enkelte lære at slå de tanker ned, som opretholder denne tilstand.
Afsluttende behandling
For at afsluttende at behandle posttraumatisk stresslidelse, skal der noget andet til. Da man plejer at prøve at undgå alt, der er forbundet med den traumatiske begivenhed eller farlige situation, er det vigtigt at arbejde på eksponering, både i fantasi og i den virkelig verden.
På denne måde kan angsten reduceres betydeligt, da man bliver mere vant til situationen. De vil også lære at huske, at episoden ikke betyder, at de kommer til at genopleve den. Ligesom det ikke nødvendigvis betyder, at de mister kontrollen. På den anden side vil dette give dem mulighed for at skelne mellem den traumatiske begivenhed og andre sikre begivenheder.
Tanken er, at det, der skete, var konkret og specifikt, ikke en sandsynlig eller generel kendsgerning. Endelig vil det øge deres følelse af selvkontrol, samt hjælpe dem med at se sig selv som mere i stand til at håndtere situationen.
Konklusionen er, som med alle angstproblemer, at det er vigtigt at inkludere forebyggelse af tilbagefald, når man vil behandle posttraumatisk stresslidelse. Dette sidste trin er grundlæggende. Det vil bidrage til at styrke fremskridt og styrke patienten.
