Barkley modellen som forklaring på ADHD
Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) er en tilstand, der starter i løbet af barndommen. Der har været forskellige forsøg på at forklare dens tilblivelse og udvikling. En af dem har dog tiltrukket sig ekstra opmærksomhed: Barkley modellen.
Tilstanden karakteriseres ved et vedvarende mønster af distraheret adfærd, overdreven aktivitet og problemer med at kontrollere impulser eller impulsivitet. Det er en af de mest undersøgte lidelser i børns mentale helbred. Deraf er der kommet flere tusinde artikler om emnet.
I starten havde disse artikler en medicinsk tilgang. Derefter fulgte adfærdsmæssige, neurokognitive, genetiske og sociale tilgange. Det har givet en større forståelse for lidelsen.
Den primære tilgang gennem sidste halvdel af 1900-tallet var rent medicinsk. Eksperter mente, at en neurologisk tilstand førte til ADHD. Det var en slags hjerneskade, der skabte en ændring i hjernen.
De primære symptomer var korte opmærksomhedsafbrydelser, dårlig koncentration, impulsivitet og manglende evne til at udskyde glædesudbrud. De viste sig alle i skolerelaterede henseender.
Fra den medicinske model til den adfærdsmæssige model
En mangel på beviser for et medicinsk syndrom banede vejen for jagten på en mere funktionel definition af ADHD. Eksperter begyndte at karakterisere ADHD som en adfærdsmæssig lidelse. I følge denne tilgang var den overdrevne aktivitet det aspekt, der skilte sig mest ud.
I 1972 argumenterede nogle forskere dog for, at det grundlæggende problem med hyperaktive børn ikke var deres overdrevne aktivitet. Det var derimod deres manglende evne til at være opmærksomme og deres impulsivitet. De fleste af de problemer, børn med ADHD oplever, kommer af manglende selvkontrol.
Nutidige perspektiver på ADHD
Det nuværende perspektiv på ADHD gengives i Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5). Det kan også findes i WHO’s International Classification of Diseases.
De primære karakteristika er et vedvarende mønster af uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet-impulsivitet.
Symptomerne gør tilpasning svært og viser sig som bestemte adfærdsmæssige karakteristika. De påvirker kognitiv, personlig og social udvikling negativt. Derudover forhindrer de læring i skolen og personens daglige fungeren.
Barkley modellen
Forskning i opståelsen af ADHD har fortrinsvis været ateoretisk, udforskende og beskrivende. På trods af fremskridtene er der stadig meget vigtige uoverensstemmelser i forhold til de mekanismer, der ligger til grund for tilstanden.
Barkley modellen (en hæmningsmodel) siger, at det primære problem hos hyperaktive børn er en adfærdsmæssig mangel på hæmning. Denne mangel kan negativt påvirke fire neuropsykologiske funktioner, hvis regulering afhænger af adfærdsmæssig hæmning.
Barkley modellen og dens fire funktioner
De fire funktioner er arbejdshukommelse, selvregulering af påvirkning, motivation og arousal, internalisering af tale, og genopbygning (adfærdsmæssig analyse og syntese). Disse fire funktioner påvirker det motoriske system, som kontrollerer målorienteret adfærd.
Disse funktioner påvirker også andre neuropsykologiske systemer, såsom det sanselige, opfattende, sproglige, hukommelse og emotionelle system. Arbejdshukommelse (den operationelle hukommelse) gør, at vi kan bevare informationer, mens vi udfører en opgave, selvom stimulansen er forsvundet.
Internalisering af tale har det også med at være et problem for disse børn. Denne mangel på intern dialog kan give problemer i tilpasningsadfærd, styret af regler, og udskyde den moralske udvikling.
Mindre modne og mindre kreativ legeadfærd
Manglen på genopbygning, adfærdsanalyse og syntese, forhindrer det hyperaktive barn i at analysere situationer og adfærd. Ligeledes hindrer det også evner inden for problemløsning.
Deres legeadfærd er mindre moden, mindre symbolsk og mindre kreativ. Eksperter har opdaget, at de er mindre verbalt flydende, og den måde, de løser problemer på, er ringere.
I følge Barkley modellen ville dette sandsynligvis også være synligt i udførelsen af ikkesproglige opgaver, der kræver nye og komplekse motoriske sekvenser. De fire funktioner påvirker det motoriske system.
Andre modeller har også forsøgt at forklare ADHD. På trods af ændringer i terminologien, og de forskellige fokusser på specifikke udtryk af ADHD, har de primære symptomer ikke ændret sig synderligt.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Barkley, R. A. (1997). Behavioral inhibition, sustained attention, and executive functions: constructing a unifying theory of ADHD. Psychological Bulletin, 121(1), 65–94.
- Gawrilow, C. (2011). Self-Regulation in Children with ADHD: How If—Then Plans Improve Executive Functions and Delay of Gratification in Children with ADHD. The ADHD Report. https://doi.org/10.1521/adhd.2011.19.6.4
