At rejse kan holde din hjerne sund

At rejse forbedrer din hjerne, fordi den skubber dig til at se verden med et bredere og lysere syn. Så tøv ikke.
At rejse kan holde din hjerne sund
Valeria Sabater

Skrevet og kontrolleret af psykolog Valeria Sabater.

Sidste ændring: 27 december, 2022

At rejse holder din hjerne sund, fordi det at komme væk fra din dagligdag og opdage nye steder, lugte og seværdigheder har nogle forbløffende gode sider.

Dine kognitive strukturer “lyser op,” når du aktiverer dit belønningssystem, bryder med den daglige rutine og løser knuder af stress og angst op. På den måde gør du dine tanker frie og vækker dine følelser.

Alle burde tage på ferie. Men mærkeligt nok så er der en masse arbejdere, som ikke kan eller ikke vil tage disse ellers tiltrængte dag fri. Så findes der også folk, som ikke kan slappe ordentlig af. De ved ikke, hvordan de skal komme ned i tempo og glemme deres ansvar i et par dage.

Det kan være en årsag til, at antallet af hjerteslag for eksempel stiger hvert år. Vi er blevet til et udslidt samfund, hvor vi ikke engang ved, hvordan man holder en pause.

“En rejsende uden observationer er som en fugl uden vinger.”

-Moslih Eddin Saadi-

Løsningen på dette problem er enkelt: Tag på en rejse. Vi siger ikke, at du er nødt til at rejse om på den anden side af jorden for at gøre dette. Du behøver ikke rejse tusindvis af kilometer væk til fremmede sprog og en anden tidszone.

Der er byer og steder i nærheden, som du sikkert aldrig har besøgt, og som kan have samme effekt. De hjælper dig med at komme væk fra dagligdagen. De vil også give din hjerne stimulation og en pause fra de mønstre, du er fanget i derhjemme.

kvinde nyder tur på havet

At rejse forbedrer din hjerne: 5 ting, der gør det

Der er tidspunkter i livet, hvor det er det bedste, du kan gøre for dig selv. Tag afsted, så du kan komme hjem igen. Gå væk fra dagligdagen, så du kan vende tilbage med ny energi. Det er også umuligt ikke at forandre sig lidt, når man rejser. Det har sine gevinster.

Det giver altid noget tilbage, noget positivt, som kan hjælpe dig på alle måder. Samt det at komme ud af sin komfortzone og trække vejret i en anden tidszone, under andre himmelstrøg eller bare i nabobyen er et eventyr, som ikke kender nogen alder.

Sandheden er, at det at rejse ikke bare er for folk med unge hjerter og hjerner. Der er flere undersøgelser, som siger, at det, at man regelmæssigt kommer væk som midaldrende eller ældre, i høj grad kan forbedre dit helbred.

Når man bliver ældre, er der ikke noget bedre end at bryde med sine rutiner og lade sit sind åbne sig for nye oplevelser og stimuli. Nu vil vi vise dig præcis, hvorfor det at rejse forbedrer din sundhed.

1. Det aktiverer og optimerer dine kognitive processer

  • At ankomme til nye steder tvinger dig til at bruge flere af dine ressourcer i hjernen. Du er nødt til at se på kort og bruge din stedsans for at finde vej, at huske retninger, gader, mødesteder, ruter osv…
  • At rejse forbedrer også din opmærksomhed. Du er mere motiveret, og det hjælper med at gemme minderne og information lettere.

2. Flere neurale forbindelser

På en eller anden måde tvinger hver rejse dig til at gøre noget nyt og lægge den gamle frygt bag dig. At stige på et fly, færge, gondol, svævebane, en hest, en kamel, tvinge dig selv til at tale fremmede sprog eller bare det at give dig selv lov til at rejse alene.

Alle disse erfaringer skaber nye forbindelser i din hjerne. Dit niveau af dopamin og serotonin stiger, din blodcirkulation forbedres, ilten til hjernen… Alle disse nye positive stimuli “tænder op” for dine neuroner og hjernens forbindelser.

For at sige det på en anden måde, så er det den bedste benzin, du kan give din hjerne. Det er som den bedst mulige træning, den tænker hurtigere og bliver i stand til at lagre mere information.

kvinde sidder klar på sin kuffert

3. Du bliver mere empatisk

At rejse er også godt for din hjerne, fordi det vigtigste, du laver, er at skabe forbindelser. Du skaber forbindelser med dine omgivelser, med nye seværdigheder, lugte og oplevelser. Du kommer også i kontakt med de mennesker, der er omkring dig, eller som du møder på alle disse steder.

Det er en vigtig ting for at kunne ryste dine gamle vaner lidt og lære nye. Det vil få dig til at se verden med mere milde øjne på en mere intim måde.

At rejse gør dig mere tolerant. Det viser dig forskellige perspektiver på livet og tvinger dig til at være mere fleksibel med tingene. Det leder alt sammen til større empati. Det stimulerer din evne til at se dig selv i andre menneskers sko og se andre realiteter, som lige så unikke som dine egne.

“For mig rejser jeg ikke for at komme et sted hen, men for at komme afsted. Jeg rejser for rejsens egen skyld. Det store er at komme på farten.”

Robert Louis Stevenson

4. Rejser stimulerer kreativitet

Rejse har ingen alder. Muligheden for at gøre det er indeni dig, ligesom evnen til at lære nyt. Men job og rutiner gør, at du sidder fast i de samme cirkler, hvor der ikke sker noget nyt, eller i hvert fald meget lidt. Du ender med at blive lidt rusten. Manglen på begivenheder og nye ting nedsætter din evne til at komme med innovative ideer og inspirerende tanker.

Årsagen til, at rejser forbedrer din hjerne, er, at den vækker den så at sige. Det udfordrer dine sanser. Du kommer til steder, du ikke kendte, du ser nye ansigter, nye historier, du ikke kendte, mad, du ikke har prøvet før, sidegader fulde af hemmeligheder, skjulte butikker med fremmede dufte og en uendelighed af bøger og genstande.

At rejse er en kultur, men det vidste du sikkert allerede. Det fører også til en indre vækkelse, hvor du vækker din forestillingsevne og reflekterer over koncepter, ideer og gamle mønstre. Du finder inspiration og lader dig selv lære nye ting, som du aldrig vil glemme.

Blank notesbog ovenpå verdenskort med kamera, kompas, vandglas og fly

5. Det forbedrer dit humør og fjerner stress

At rejse og nyde dine oplevelser og din tid med afslapning vil få dit kortisol niveau i kroppen ned. Stresshormonerne vil gå tilbage til det normale niveau og du vil få det meget bedre af det.

Der er ikke et ydre pres her, kun muligheden for at nyde dine omgivelser og alle dens stimuli. Natur, skønne byer, kultur på alle gader, hver balkon, god mad, strande, museer, musik osv…

Hver en tur væk er en mulighed for, at du får det bedste ud af dig selv, at du kan finde dig selv igen, ja endog forandre dig. Og du vil gøre det med en meget mere åben og modtagelig og optimistisk sind.

At rejse forbedrer din hjerne, fordi den skubber dig til at se verden med et bredere og lysere syn. Så tøv ikke. Det er altid det værd at få et pas fyldt med stempler sammen med de fascinerende historier, som kun du kan fortælle. For når solen går ned, er det kun dig, som har oplevet dem.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.