At glemme er mere kompliceret end at huske
At glemme er mere kompliceret end at huske, så det er ikke nogen nem opgave for din hjerne. Uanset hvor meget du gerne vil slette visse oplevelser og hændelser, så insisterer din hjerne på at huske dem. Hvad er formålet? Det er, at du skal få erfaring, og blive ved med at lære.
Hvem har ikke forsøgt at slette et ubehageligt minde eller en traumatisk oplevelse? Men for din hjerne er det vanskeligere at glemme and at huske. Det er som om, at dette fascinerende organ vil have dig til at huske, fordi dine minder er selve kernen af dine erfaringer.
Selvom denne sandhed kan virke uoverskuelig, så husk, at alting har ende i neurovidenskabens univers. Hukommelsen repræsenterer den, du er. Hvis du med vilje kunne slette et kapitel i dit liv, ville du slette den, du er. Ethvert menneske består trods alt af lys og mørke, succeser, fejltagelser og tragedier.
Men det betyder jo ikke, at både videnskabsfolk og resten af verden ikke undrer sig. Hvorfor kan hjernen ikke slette en bestemt ting med vilje? Og hvorfor glemmer vi nogle ting, mens andre blinker igen og igen, som et fyrtårn på en klippe af ubehagelige minder?
Forskere har for nyligt udgivet et studie, der gav svaret på disse spørgsmål.
“Det er godt nok at sige: “Tiden heler alle sår, dette går også over. Folk glemmer det” – og den slags ting, når det ikke handler om dig. Men når det gør, så går tiden slet ikke, folk glemmer ikke, og du befinder dig midt i noget, som ikke ændrer sig.”
-John Steinbeck-
Hvorfor er det sværere for hjernen at slette minder end at bevare dem?
Ved University of Texas i Austion lavede man en undersøgelse, for at finde ud af hvorfor den menneskelige hjerne finder det ene mere kompliceret end det andet. Selvom de fleste nok kan genkende, at det sker jævnligt, så må man forstå, hvilke mekanismer i neuronerne der styrer denne psykologiske sandhed.
Jarrod Lewis-Peacock, som var hovedforfatter af rapporten og professor i psykologi ved universitetet, fandt ud af noget vigtigt. Hjernen parkerer konstant data og indtryk, og det meste sker, mens du sover.
Vi gør det ubevidst, og har ingen kontrol over det. Årsagen er, at hjernen frasorterer uvigtige og forbigående data. Hovedformålet er nemlig, at den skal arbejde mere effektivt.
Man observerede også noget andet ved at benytte sig af magnetisk resonans. Det var nemlig, at når en person anstrenger sig for at glemme noget bestemt, så koncentrerer aktiviteten sig omkring tre områder i hjernen.
Lad os sige, at du har forsøgt at tiltrække dig opmærksomhed fra en, du kan lide, og det førte til en akavet situation. Så fandt oplevelsen sted i de tre: Det præfrontale cortex, det ventral temporale cortex og hippocampus.
At glemme er mere kompliceret end at huske på grund af associationer og den følelsesmæssige byrde
Der findes neutrale minder og stærkt følelsesladede minder. Som eksperter i neurovidenskab har forklaret, så er det materiale, de fleste glemmer næsten øjeblikkeligt, det visuelle. I løbet af dagen glemmer mennesker omkring 80% af det, de ser. Det kan være bilers nummerplader, ansigter på mennesker, du møder, farven på andre menneskers tøj osv.
Men det, der virkelig viser stor modstand mod at ryge ud i glemslen, er alle de ting, der efterlader et følelsesmæssigt aftryk. Hvis noget gjorde dig bange, flov eller glad, så bliver det længere i din hukommelse, fordi din hjerne betragter det som vigtigt.
Der sker også noget andet bemærkelsesværdigt. Mange af dine minder er stærke, fordi de er skabt gennem associationer. Når du oplever noget betydningsfuldt, sammensætter hjernen billeder, lugte, lyde og dit eget indtryk i forbindelse med tidligere hændelser. Det hele er med til at fasttømre visse minder endnu stærkere.
Dine minder, både de behagelige og ubehagelige, definerer, hvem du er
Enhver oplevelse, fornemmelse, tanke, vane og følelse fører til en forandring i hjernen. Det skaber altså en forbindelse, og hjernen kan enten omarrangere eller justere den. At glemme er vanskeligere end at huske, for skal du slette et lille stykke af din fortid, skal du også slette denne forbindelse, en synapse i hjernen.
Alle oplevelser, både de behagelige og de ubehagelige, forbereder hjernen på fremtidige oplevelser. Og alle de synapser og ændringer i hjernen, som skabes ved hver tanke, danner den anatomi i hjernen, som definerer dig. Man kan sige, at ethvert minde og enhver følelse opbygger det bjerg, som du nu står på.
Det er muligt at glemme, men kun under visse omstændigheder
Studiet, vi nævnte ovenstående, sætter også fokus på en sjov detalje. Det er muligt at glemme med vilje i bestemte tilfælde.
Ifølge denne forskning kan en person glemme en oplevelse, hvis de “skaber” et niveau af moderat hjerneaktivitet. Men hvad betyder dette?
- Det betyder, at hvis du ikke tillægger for stor vigtighed på en ting (såsom at dumme sig foran andre), så er det nemmere at glemme.
- Hvis du samtidig undgår at forstærke den følelsesmæssige påvirkning og ikke tænker for længe over det, er det lettere for oplevelsen at forlade din hukommelse.
- Et niveau af moderat hjerneaktivitet er nøglen, hvis du gerne vil glemme.
Omvendt forholder det sig sådan, at hvis der et stærkt følelsesmæssigt aspekt, og du konstant fokuserer dine tanker på situationen, så er det 100% sikkert, at du ikke glemmer det, du gerne vil glemme.
Det kan virke ironisk, men hjernens mekanismer følger altså denne regel. Med det i tankerne kan man roligt antage et meget simpelt faktum: Det løser ikke noget at glemme.
Du er trods alt både dine succeser og fiaskoer. Så hvert tab, hver fejl eller misfornøjelse er en del af din rejse som menneske.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Tracy H. Wang, Katerina Placek, Jarrod A. Lewis-Peacock. More is less: increased processing of unwanted memories facilitates forgetting. The Journal of Neuroscience, 2019; 2033-18 DOI: 10.1523/JNEUROSCI.2033-18.2019