Apophenia: At opdage mønstre, der ikke findes

Apophenia får individet til at tro, at alt har en skjult mening, og at uafhængige begivenheder er forbundet.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Elena Sanz.

Sidste ændring: 06 september, 2023

Kender du nogen, der altid bruger den samme kuglepen til deres eksamener, fordi de tror, det bringer dem held? Tror du, at det vil regne, hvis du går udenfor uden en paraply? Har du nogensinde følt, at du på en eller anden måde har sendt en besked til nogen om at ringe til dig med dine tanker? Alt dette er eksempler på apophenia.

Det er et fænomen, som enhver af os kan opleve på et tidspunkt i vores liv. På den anden side kan det være patologisk.

Hvis du kigger på vores eksempler, vil du se, at de alle har én ting til fælles: En forbindelse mellem to begivenheder, der ikke er relaterede. For eksempel er den anvendte kuglepen og den opnåede karakter i eksamen ikke forbundet på nogen måde, men personen tror, at de er.

Dette er grundlaget for apophenia. Det minder meget om magisk tænkning og fremmes af visse religiøse strømninger og spirituelle bevægelser.

Apophenia

Apophenia er en kognitiv bias, der får en person til at se et mønster eller en forbindelse mellem forskellige objekter eller begivenheder, der ikke eksisterer. Den tyske neurolog og psykiater, Klaus Conrad, opfandt begrebet i 1958. Siden da er der blevet udført forskellige undersøgelser i denne henseende.

For bedre at forstå, hvad oplevelsen består af, bør vi nævne, at den består af to elementer:

• Individet opdager forbindelser uden nogen egentlig grund. Han/hun ser ikke mønstre, der allerede er der, men forestiller sig dem. Desuden tilegner han/hun sig dem og anser dem som korrekte, uden at der er noget bevis for det.
• Individet giver subjektiv mening til fakta. Derfor tager han/hun dem som vigtigere, end de er, og finder skjulte betydninger bag deres forekomst. Han/hun accepterer ikke, at de måske bare er anekdotiske eller tilfældige begivenheder, der ikke er forbundet med hinanden.

Nogle hverdagseksempler

Selv om du måske aldrig har hørt dette udtryk før, har du sikkert oplevet fænomenet ved mere end én lejlighed. For at forstå det bedre kan du se på de følgende eksempler. Måske kan du nikke genkendende til nogle af dem.

• Du er på vej til en jobsamtale, og på vejen ser du flere mennesker, der smiler. Du tror, at det er et tegn på, at alt vil gå godt.
• Du tror, at du ofte ser bestemte klokkeslæt på uret. For eksempel 11:11. Du ser det som et tegn på noget, der bekymrer dig i dit liv.
• Du har altid det samme halstørklæde på, når dit yndlingsfodboldhold spiller, fordi du tror, det vil bringe dem held og hjælpe dem med at vinde kampen.
• Du tænker på en ven, du ikke har set i lang tid. I samme øjeblik ringer vedkommende til dig. Du tror, at du på en eller anden måde har sendt beskeden til dem om at ringe til dig med dine tanker.
• Du har slået op med din partner og hører hele tiden hans/hendes navn og hans/hendes yndlingssang overalt. Du tager det som et tegn på, at han/hun savner dig, eller at I burde finde sammen igen.
• Du er gravid og kan pludselig ikke holde op med at se andre gravide kvinder på gaden. Du antager, at det er, fordi der for nylig har været en stigning i antallet af graviditeter. Men i virkeligheden er det eneste, der er sket, at du nu lægger mere mærke til gravide kvinder.

Hvorfor opstår det?

Som du kan se, kan alle opleve dette fænomen. Det er ikke en psykisk lidelse, og det er heller ikke nødvendigvis et tegn på dårligt psykisk helbred. I virkeligheden er det en reaktion på menneskets behov for sikkerhed.

Vores sind kan godt lide forudsigelighed. Vi har brug for at føle, at vi har en vis kontrol over vores omgivelser. Som et resultat kan vi opleve apophenia. Det opstår for at forhindre følelser af usikkerhed. Vi giver mening til noget, der ikke har det, og skaber relationer mellem tilfældige begivenheder.

Selvom apophenia er mere tilbøjelig til at forekomme hos personer, der er usikre, og som opfatter deres omgivelser som truende eller bekymrende, kan vi alle blive ofre for det.

Ifølge Michael Shermer, i en artikel udgivet i Scientific American, er vores hjerner faktisk programmeret til at genkende mønstre og finde mening. Han hævder, at det er en evolutionær evne, der bidrager til vores overlevelse som art.

Desuden antyder Brugger (2001), at apophenia er relateret til kreativitet og bruges i mange kunstneriske kreationer.

Men når dette fænomen forekommer for hyppigt eller bliver individets sædvanlige måde at fortolke verden på, kan der være tale om en underliggende psykose. Ifølge en artikel i Psychiatry Research er denne tendens til at opfatte uafhængige begivenheder som væsentligt forbundne en del af de positive symptomer på skizofreni.

Der synes også at være en biologisk årsag til apophenia. Ifølge en undersøgelse offentliggjort i Journal of Cognitive Neuroscience er høje niveauer af dopamin forbundet med en større forekomst af fænomenet.

Sådan håndterer du apophenia

Som sagt, selvom apophenia i princippet er harmløst og kan ske for alle, kan det føre til, at man træffer dårlige beslutninger. Hvis det sker for ofte, kan det desuden afkoble os fra virkeligheden. Derfor er det vigtigt at forsøge at forhindre det.

Først og fremmest bør du anvende kritisk tænkning. Selvom det kræver en større indsats end den mentale genvej at identificere mønstre, kan det redde dig fra at blive offer for overtro og fejlslutninger. Det er også vigtigt at undgå indtagelse af visse stoffer, som disponerer for apophenia og paranormale oplevelser.

Hvis apophenia optræder som et symptom på psykose, kan visse lægemidler, der regulerer dopaminerge niveauer hjælpe med at reducere tendensen til at finde ikke-eksisterende forbindelser og subjektive betydninger.

Apophenia og pareidolia

Det er vigtigt ikke at forveksle apophenia med pareidolia, som er et beslægtet, men anderledes fænomen. Pareidolia er en perceptuel ændring, der fører til, at man specificerer genkendelige former i en vag eller tilfældig visuel stimulus. For eksempel at finde dyrefigurer i skyerne eller ansigtet af en jomfru eller en dæmon i en plet på væggen.

Begge oplevelser har det til fælles, at de giver mening til objekter eller begivenheder, som ikke har en mening, og begge kræver overvågning. Ellers kan du ende med at identificere bestemte mønstre, kausalitet eller symbolik i helt tilfældige begivenheder.