Antidepressiva under graviditet: Forskellige lande, forskellige synspunkter

Medicinering, når der er tale om en graviditet, er altid et følsomt emne. Det skyldes, at graviditet er en ekstraordinær tilstand, hvor medicin, der tages af moderen, også kan påvirke fosteret.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Cristina Roda Rivera.

Sidste ændring: 13 april, 2023

Forskellige lande har forskellige retningslinjer for indtagelse af antidepressiva under graviditet. Selv om symptomerne på graviditetsdepression er fælles på tværs af landegrænserne, er der betydelige forskelle i de foreslåede interventioner.

Fødselsdepression er blevet mere synlig i de senere år og har aflivet myten om, at perioden efter graviditeten altid er en lykkelig tid. Når det er sagt, kan depression også udvikle sig, før en kvinde bliver gravid eller under graviditeten. Faktisk omfatter udtrykket perinatal depression depression under graviditeten og inden for et år efter fødslen.

Nye forskningsresultater viser, at forskellige europæiske lande har forskellige retningslinjer for perinatal depression og medicinering. Nogle lande har ikke engang nogen retningslinjer. Lad os se på de vigtigste forskelle mellem landene på dette område.

Antidepressiva under graviditet

Peripartum- eller perinatal depression rammer ca. en ud af otte kvinder. Disse to udtryk bruges ofte i flæng. Det første begreb vedrører dog mere specifikt kvinder. Forstyrrelsen varer ofte ved i hele peripartumperioden. Faktisk har op til 47 % af kvinder med en postpartumdepression haft en episode før fødslen.

I mange tilfælde falder depression sammen med angst. Dette giver kvinden en betydelig psykisk belastning. Derfor kan de have behov for skræddersyede interventioner, herunder farmakoterapi. Det afhænger alt sammen af deres individuelle depressionsforløb, tidspunktet for debut og typologien af de fremtrædende symptomer.

Det er almindeligt at tilbyde psykoterapi som en første mulighed og derefter medicin. Når det er sagt, skal man tage hensyn til, at det varierer fra land til land. På trods af en stor mængde tværfaglig forskning mangler der nemlig stadig en international forståelse af problemet.

Perinatal depression

Perinatal depression er forbundet med et spektrum af negative langtidsresultater hos barnet. Disse omfatter potentielle negative virkninger på forholdet mellem mor og barn.

Den påvirker også i væsentlig grad kvindernes trivsel og funktionsevne og kan endda føre til selvmord. I moderate til svære tilfælde eller efter manglende respons på psykoterapi i første omgang er det ofte nødvendigt med farmakoterapi med antidepressive midler. Samlede resultater fra 40 kohortestudier viser, at selektive serotonin-genoptagelseshæmmere (SSRI) er de mest anvendte antidepressiva.

Ordinationen af disse lægemidler varierer mellem 3,5 % før graviditeten, 3,0 % under graviditeten og 4,7 % i det første år efter fødslen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med forstærkning med antipsykotika eller supplerende farmakoterapi med beroligende benzodiazepiner eller antihistaminer.

Fordele og ulemper ved antidepressiva under graviditet

Graviditet er fortsat en vigtig faktor for ophør af antidepressiva. Af dem, der vælger at fortsætte behandlingen, har 49 procent lav antidepressiv adhærens. Derfor er beslutningsprocessen vedrørende antidepressiv behandling under graviditet eller amning kompleks.

Processen indebærer en afvejning af den mulige risiko for eksponering in utero eller i modermælken over for de potentielle negative virkninger af suboptimalt behandlede peripartumdepressioner for både mor og barn.

Retningslinjer for klinisk praksis for behandling af peripartumdepression kan lette denne beslutningsproces. Når det er sagt, er der mange lande, der ikke har udarbejdet CPG’er for peripartumdepression. Desuden er de tilgængelige anbefalinger ikke altid ensartede.

I 2018 fandt en systematisk gennemgang, der evaluerede indholdet af de tilgængelige CPG’er, frem til, at kun fire lande i 2018 anbefalede fortsættelse af allerede eksisterende antidepressiv behandling under graviditeten. Dette tidligere arbejde udtog kun CPG-anbefalinger, der overholder kvalitetskriterierne i Appraisal of Guidelines for Research and Evaluation (AGREE) instrumentet.

Derfor er der fortsat huller i viden om den nuværende praksis i CPG’er, der ikke opfylder disse kvalitetskriterier. Desuden er det ukendt, i hvilket omfang CPG’erne følges i forbindelse med ordination af antidepressiva og andre psykofarmaka.

Forskellige kulturer og lægemiddelbrug under graviditet

I nogle østeuropæiske lande er det langt mere almindeligt at bruge benzodiazepiner til gravide end antidepressiva. Dette har en tendens til at ske, selv om antidepressiva er det foretrukne valg i forbindelse med angst, som er den tilstand, som benzodiazepiner normalt ordineres til.

Benzodiazepiner er en gruppe af lægemidler til kortvarig behandling af søvnforstyrrelser. De lindrer rastløshed og angst og mindsker muskelspændinger og kramper. Det anbefales dog ikke at bruge benzodiazepiner til gravide kvinder, fordi de udgør en større risiko for barnet end antidepressiva. Desuden er der risiko for afhængighed og misbrug ved benzodiazepiner.

Det er ikke overraskende, at forskellige lande har fælles retningslinjer for de samme symptomer, da der hele tiden kommer ny viden frem på dette område.

Resultater fundet i Danmark om brugen af antidepressiva under graviditet

Man fandt ud af, at risikoen for alvorlig psykisk sygdom hos moderen var øget, hvis hun stoppede med at tage antidepressiva under graviditeten, men ikke hvis hun stoppede, før hun blev gravid.

Dette er et eksempel på ny viden, som bør afspejles i retningslinjer for patienter. I dette tilfælde er det nok forståeligt, at dataene endnu ikke er blevet tilføjet, da der er tale om en helt ny undersøgelse. Der er dog også mange tilfælde, hvor retningslinjerne ikke er blevet opdateret i lyset af de seneste resultater.

Det er vigtigt at hjælpe moderen

I visse situationer kan det være meget vanskeligt at få farmakologisk behandling af graviditetsdepression. Af frygt for at skade fosteret og på lægelig anbefaling kan moderen ændre medicinen, nedsætte dosis eller stoppe med at tage den.

Det er klart, at fosterpleje er altafgørende. Når det er sagt, er der en grund til, at moderen har brug for antidepressiv medicin, og den grund forsvinder ikke under graviditeten. Faktisk er der endda symptomer, der kan forværres. Når det gælder perinatal depression, kan vi derfor sige, at vi hjælper barnet bedre, når vi hjælper moderen først.

Nye måder at hjælpe moderen på

På trods af en masse tværfaglig forskning findes der stadig ingen ensartede retningslinjer på tværs af landegrænserne, hævder forsker Angela Lupattelli fra det farmaceutiske institut ved Oslo Universitet (Norge). Lupattelli er en af tre norske deltagere i Riseup-PPD COST ACTION, et stort EU-finansieret initiativ til at finde og indsamle viden om det, som forskerne kalder perinatal depression.

Forskerne vil også undersøge nye lægemiddelformuleringer, hvor resultaterne i øjeblikket er blandede. Lysterapi, omega-3-fedtsyrer, elektroterapi og magnetterapi er blandt de løsninger, der undersøges. På den anden side fordobles indsatsen inden for forebyggelsespolitikker med henblik på at reducere de tilfælde, der kræver farmakologisk indgriben.

Forskningsarbejdet i forbindelse med Riseup-PPD COST ACTION begyndte i 2019 og afsluttes i 2023. Til den tid håber forskerne at have en klar forståelse af perinatal depression.

Dette vil fungere som grundlag for fastlæggelse af retningslinjer i forskellige lande. Styrken ved undersøgelsen er, at den involverer kvinder, der har oplevet en sådan depression. Takket være deres fælles erfaringer vil eksperterne kunne foretage vigtige justeringer i fremtiden.