American Horror Story: Freak Show
American Horror Story er en amerikansk, antologisk tv-serie. Serien har kørt i otte sæsoner. Selvom personerne og replikkerne i plottet er forskellige i hver sæson, er de alle mystiske og forfærdende. Den fjerde sæson, Freak Show, er den mest undervurderede af dem alle.
Det er ikke, fordi ingen kunne lide den, men den har efterladt fansene med en underlig smag i munden. Den var ikke dårlig, ej heller den bedste, men den sluttede uden fanfare eller kæmpe kritik.
Da den blev sendt, havde seerne kun set tre sæsoner af American Horror Story: Murder House, en klassisk horrorhistorie om et hjemsøgt hus, Asylum, den anmelderroste sæson, der finder sted på en galeanstalt i 60’erne, og Coven, den upopulære sæson, der fortæller historien om en nutidig heksesabbat.
Freak Show handlede ikke om hekse, spøgelser eller sindssyge folk. Freak Show handlede om folk, der indtil for nylig var blevet fordømt og klassificeret som “særlinge”.
Hvorfor er denne sæson værd at tage et ekstra kig på? En af grundende er dens æstetik. Cirkusatmosfæren er magisk og transporterer dig til en anden tid. Vigtigst er dog, at sæsonen værdsætter og omfavner forskelle.
American Horror Story: Freak Show – Sandhed eller fiktion?
Freak shows opstod i midten af det 18. århundrede. De nåede højdepunktet i det 19. århundrede og forsvandt i begyndelsen af det 20. århundrede. De medvirkende var rigtige personer med fysiske defekter og abnormiteter, hvoraf nogle af dem kan kureres i dag.
På den tid blev denne form for personer dog som regel fordømt til en miserabel eksistens. Freak shows, hvor uetiske de end virker, tilbød dem et alternativ, en måde at tjene penge på.
For eksempel er der utallige historier om siamesiske tvillinger, der nemt kunne være blevet adskilt ved fødslen. I stedet blev de ladt være intakte og udstillet i freak shows. Alle med en form for fødelsdefekt eller usædvanlig, fysisk fremtoning (ekstremt fed, høj osv.) havde en risiko for at ende i et freak show.
Plottet i American Horror Story minder om filmen Freaks fra 1932. Den tager os tilbage til et freak show i Jupiter, Florida, der vrimler med mord, hævn og menneskehandel (blandt andre ting).
Ejeren af cirkusset, Elsa Mars, lover at redde folk og give dem et mere værdigt liv ved at optræde i hendes cirkus. Sandheden er dog mere kompleks. Elsa, der har mistet sine ben, er også en særling. Hun gemmer sine usikkerheder bag forhænget. Den eneste ting, hun virkelig ønsker, er at være en stjerne. Hun er villig til at gøre alt for at nå sit mål.
Kompleksiteten og dybden hos personerne er fascinerende, og hver af dem fortjener en særskilt analyse. De har frygt, usikkerheder og drømme, ligesom enhver anden person.
Ved mere end én lejlighed generobrer de deres ret til et værdigt liv og deres ret til at blive behandlet som det, de er: Mennesker. Virkelige personer inspirerede mange af personerne i serien. Mange af dem oplevede selv, hvad det betød at være en “særling”.
Historien bag “freaks”
American Horror Story er ofte inspireret af det virkelige liv. Lighederne mellem fjerde sæson og filmen Freaks er ikke tilfældig. Sæsonen er åbenlyst inspireret af filmen.
American Horror Story: Freak Show har træk fra sande historier, såsom den om Edward Mordrake, en mand, der havde et “ondt” ansigt på bagsiden af sit hoved.
Skuespillerne selv hjalp også med at skabe et realistisk plot, fordi mange af dem var “særlinge” i det virkelige liv. Ordet “særling” refererer ikke til folk med specifikke, fysiske karakteristika. I stedet er det alt, der falder uden for normen.
Musik spillede også en meget vigtig rolle i denne serie. Af alle de sange, der kom ud af Freak Show, skiller hyldesten til David Bowie sig ud. Bowie var en “særling” fra top til tå. En særlig karakter, både fysisk og musikalsk. Bowie blødgør sæsonens blodige mord.
Hans æstetik og essens overtager Elsa, der på den ene eller anden måde ved, hun er en “særling”. Sangen “Life on Mars?” er en stærk, social kritik, men den tilnærmer sig også surrealisme. Det er en ode til “særlinge”, til alle dem, der er anderledes.
“Heroes” er en anden sang fra et afgørende øjeblik i serien. Den viser, at alle fortjener at være en helt, selvom det kun er for en dag. Serien bruger også sangen fra Nirvana, “Come as You Are”, der inviterer os alle til at være, den vi er, og acceptere os selv. Nirvana er et andet band, der brød formen og trodsede musikalske og sociale normer.
I Freak Show har alle et øjeblik i rampelyset
Denne sæson fra American Horror Story handler om inklusion, accept og om at omfavne forskelle. Ryan Murphy, seriens skaber, ledte efter Hollywood-skuespilere, der ikke længere var så “ønskværdige” på grund af deres alder eller fysiske fremtoning. Han valgte Jessica Lange og Kathy Bates til komplekse roller.
Murphy valgte dem igen i Feud: Bette and Joan sammen med skuespillere såsom Susan Sarandon. Han viste endnu engang, at alder ikke behøver at være en barriere i underholdningsindustrien, og at talent handler om mere end skønhed. Han valgte også en skuespiller med Down’s syndrom, Jamie Brewer, der også har en rolle i andre sæsoner i serien.
Serien indeholder også en transseksuel skuespillerinde, Erika Ervin. Det gode ved American Horror Story er, at den ikke begrænser skuespillerne på konventionelle måder. Erika Ervin blev ikke castet som en transseksuel, men som en meget høj kvinde.
Serien viser også Jyoti Amge, den laveste kvinde i verden, og Mat Fraser, en skuespiller født med en sjælden sygdom, der populært kaldes for “luffelemmer”. Chrissy Metz, en overvægtig skuespillerinde, Rose Siggins, en kvinde uden ben, og Ben Woolf, den tidligere skuespiller med hypofysær dværgvækst, blev også udvalgt.
Vi kan alle være helte
Det er vigtigt at bemærke, de fleste af særlingene i Freak Show ikke er onde. De er alle sammen forskellige, og de har alle deres egne bekymringer. Den mest forfærdende person i serien er faktisk den mest “normale”. Hans navn er Dandy Mott. Han er en rig ung mand, der begynder at myrde folk, fordi han keder sig.
American Horror Story: Freak Show ønskede at vise, at alle fortjener et øjeblik i rampelyset, at talent ikke kender nogen alder, og at vi alle er unikke. På trods af det makabre plot og mørke og forskruede historie, bringer Freak Show noget lys til vores liv. Ligesom David Bowie sagde, kan vi alle være helte, bare for en dag.
