Alt om kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er baseret på forholdet mellem tanker, følelser og adfærd. Terapeuter bruger det til at behandle en bred vifte af psykologiske problemer. I denne artikel vil vi se nærmere på dets centrale idéer og se, hvordan det er anderledes end andre tilgange.

Gennem årene har psykologi adopteret en lang række af tilgange til at forstå og addressere menneskelig adfærd. Hver tilgang har sit teoretiske grundlag og praktiske anvendelser. I mere end tre årtier har kognitiv adfærdsterapi været bevist til at være en af de mest effektive psykoterapeutiske metoder.

Psykologer har brugt det succesfuldt til at behandle mange former for problemer. Det er trods alt en fleksibel og effektiv mulighed. Det kan producere betydelige forandringer på meget kort tid og dets mange teknikker giver det en masse fleksibilitet til at tilpasse til personen og problemet, der er.

Oprindelsen af kognitiv adfærdsterapi

Tendenser indenfor psykologi ændrer sig over årene. To af disse, kognitivisme og behaviorisme, er i hjertet af tilgangen, vi diskuterer i dag. Dermed beslutter vi at dele en lille smule om hver teori først.

Behaviorisme

Behaviorisme er primært interesseret i synlig adfærd. Dets studieobjekt er adfærd, som er observerbart og målbart.

Denne tankeskole mener, at adfærd er en respons på bestemte stimuli og det øges og mindskes i frekvens baseret på konsekvenserne. Dermed kan man tilpasse en persons adfærd ved at ændre forholdet mellem stimuli, respons og konsekvens.

Her er et eksempel: En person med fobi for hunde har forbundet hunde med frygt. Hver gang de ser en hund, ønsker de derfor at løbe væk.

Hvis du kan bryde den association, vil hunde stoppe med at være en afskrækkende stimuli og personen vil ikke være nødt til at løbe væk fra dem. På den anden side, hvis du ønsker, at dit barn skal spise flere grøntsager, bør du belønne dem, hver gang de gør det.

Kognitivisme

Denne psykologiske tilgang fokuserer på at studere kognition eller tanker og mentale processer. Det er interesseret i at forstå, hvordan mennesker fortolker og bearbejder informationen, de modtager.

Grundlaget for kognitivisme er idéen om, at man ikke opfatter realiteten, som den er, men som man selv er. Hver person har sine egne indre processer og de giver en forskellig betydning til realiteten, man opfatter.

Her er et eksempel: Du ringer til en ven og de tager den ikke. Du vil måske tro, at de ikke hørte telefonen eller du kan tro, at de ikke ønskede at tale med dig, fordi de egentlig ikke kan lide dig. Realiteten er den samme, men den indre proces er fuldstændig forskellig.

Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi er dermed en kombination af de førnævnte tankeskoler. Det relaterer tanker til adfærd. Ifølge denne tilgang er der et iboende forhold mellem tanker, følelser og adfærd. Ændringer i én af disse komponenter påvirker de andre.

Denne terapi bruger en række af teknikker udviklet til at tilpasse en af de tre elementer, velvidende at det vil påvirke de andre to. For eksempel:

• Kognitiv restrukturering er en teknik baseret på at hjælpe personen med at tilpasse deres overbevisninger og tanker. Det inviterer dem til at evaluere sandheden om, hvad de tænker, og finde mere fleksible alternativer. Når du ændrer måden, du fortolker realiteten på, ændrer du måden, som du føler og handler på.
• Eksponeringsterapi handler om at ændre adfærd. Det opmuntrer klienten til at stoppe med at undgå, hvad de frygter, og håndtere det direkte. Når de ændrer deres adfærd og håndterer deres frygt, indser de, at det er ubegrundet og de ændrer deres relaterede overbevisninger og følelser.
• Afslapningsteknikker fokuserer på at ændre følelser. De hjælper personer med følelsemsæssig selvregulering og hjælper dem med at kontrollere deres niveau af aktivering. Hvis deres følelser ændrer sig, bliver deres tanker mindre katastrofale og de ændrer deres adfærd for at kunne håndtere deres problemer i stedet for at løbe væk.

Som konklusion

Kognitiv adfærdsterapi er en fuldkommen, fleksibel og effektiv tilgang. Den kan hjælpe klienter med en lang række af lidelser og tilstande med at opnå betydelige forbedringer på kort tid.

Ikke blot det, men det er faktisk den psykologiske tilgang med mest videnskabeligt bevis. Hvis du overvejer at prøve terapi, er det alligevel en god idé at udforske alle de tilgængelige muligheder og vælge den, du identificerer dig mest med.