Alt du skal vide om de 6 grundlæggende følelser

Der er nogle følelser, som alle mennesker besidder. De er en del af vores natur. Der er tale om overraskelse, afsky, frygt, glæde, sorg og vrede.

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Skrevet af Alejandro Sanfeliciano

Sidste ændring: 27 december, 2022

Vi har en gammel vane, der stammer fra filosofien om at behandle fornuft og følelser, som om følelser kan ændre på fornuften. Vi mener, at følelser er uciviliserede, transcendente og irrationelle. Den overbevisning leder til en anden overbevisning: At følelser ikke har noget formål. Det er dog en stor fejl. Følelser spiller en meget vigtig rolle: De hjælper med at styre vores adfærd og handle hurtigt. De vigtigste følelser er dem, vi kalder de grundlæggende følelser: Overraskelse, afsky, frygt, glæde, sorg og vrede.

Disse grundlæggende følelser er en del af ethvert menneskes naturlige udvikling. De findes hos alle mennesker, ligegyldigt hvilket miljø de er vokset op i. Dybest set er de processer, der hænger sammen med evolution og tilpasning, og de har en naturlig og universel baggrund i nervesystemet. De følges af en karakteristisk emotionel tilstand, som vi kalder en følelse.

Overraskelse som en af menneskets grundlæggende følelser

Overraskelse kan defineres som en reaktion, der fremprovokeres af noget uventet, nyt eller mærkeligt. Med andre ord er det, når en stimulus forekommer på en måde, som personen ikke havde forudset. Ved en overraskende oplevelse føler en person usikkerhed sammen med en følelse af, at hjernen er helt blank.

I forhold til fysiologiske reaktioner, ses der normalt en nedsat hjerterytme og en forhøjet muskelspænding. Vejrtrækningen bliver dybere, stemmen bliver lysere og personen laver spontane lyde.

Formålet med overraskelse er at stoppe hjernens igangværende arbejde for at kunne håndtere den uventede stimulus. Af den grund aktiverer overraskelse nogle opmærksomhedsprocesser samt en udforskende og nysgerrig adfærd. Afhængig af den uventede stimulus’ kvalitet, kan der også opleves glæde (positivt) eller vrede (negativt).

Afsky

Afsky er en af de grundlæggende følelser, vi har lært om gennem Darwins arbejde med dyrs følelser. Det involverer en følelse af frastødning eller undgåelse af en mulighed (virkelig eller ej) for indtagelse af en farlig, giftig substans. Personen føler stor ubehag og væmmelse overfor stimulussen.

De primære fysiologiske effekter ses ved forskellige mave- og tarmproblemer samt kvalme. Der sker også en generel stigning af kroppens aktiviteter. Det ses ved hurtigere hjerte- og vejrtrækningsrytme, samt stigning i elektrodermal respons og muskelspændinger.

Afskyens funktion er at afvise enhver farlig stimulus. Kvalme og ubehag hjælper personen til at undgå indtagelse af ting, der kan skade kroppen. Med tiden har denne følelse også fået et socialt træk. Vi afviser også giftige, sociale stimuli.

Frygt

Frygt er den følelse, som forskere studerer mest, hos mennesker og dyr. Frygt er en negativ følelsesmæssig tilstand. Den involverer stor aktivitet for at undgå eller slippe væk fra farlige situationer. Den opleves som stor spænding sammen med bekymring for eget helbred og liv.

De fysiologiske symptomer viser en hurtigt stigning i aktivitet og forberedelse på flugt. Hjerteaktiviteten stiger voldsomt og vejrtrækningen accelereres. Vejrtrækningen bliver også overfladisk og uregelmæssig.

Frygt er en evolutionær arv, der har sin tydelige værdi i overlevelse. Denne følelse er brugbar til at forberede kroppen og fremprovokere en overlevelsesadfærd for at kunne klare potentielt farlige situationer. Derudover hjælper den til at lære nye, beskyttende reaktioner.

Glæde

Af alle de grundlæggende følelser, er glæde nok den mest positive. Vi forbinder direkte glæde med gode ting. Det kommer som respons på, eksempelvis, opnåelse af personlige mål eller efter at have forbedret en negativ situation. At dømme efter den måde, vi udtrykker den på, ser den ikke ud til at have nogen form for funktion i forbindelse med overlevelse. Den er sandsynligvis kun en reflektion af vores indre tilstand.

Men glæde er en af de kropslige systemer, der sætter os i gang. Det er også en belønning for adfærd, der hjælper os. Når vi gør noget, der opfylder et mål, stiger vores glæde. Takket være denne følelse, søger vi at gentage den adfærd for at få samme følelse igen. Det er en af vores største, naturlige motivationer.

Fysiologisk ser vi øget hjerterytme og bedre vejrtrækning. Derudover frigiver hjernen flere endorfiner og dopamin.

Sorg

Af alle de grundlæggende følelser er sorg nok den mest negative. Denne følelse involverer et humørfald samt en betragtelig mindskelse i kognitiv og adfærdsmæssig aktivitet. På trods af den store kritik, denne følelse får, udfylder den en rolle, der er ligeså vigtig, hvis ikke vigtigere, end resten af de grundlæggende følelser.

Formålet med sorg er at tage handling i situationer, hvor en person føler sig magtesløs eller ikke direkte kan afhjælpe situationen. Et eksempel er ved tabet af en person, man elsker. Sorgen sænker aktivitetsniveauet, hvilket er kroppens måde at økonomisere sine ressourcer på og undgå at bruge unødvendige kræfter.

Sorg er også med til at beskytte én selv. Den skaber et filter, der fokuserer på personen selv, i stedet for den skadelige stimulus. Vigtigst af alt, driver den personer mod social støtte, hvilket kan hjælpe dem ud af en depressiv situation.

Vrede

Vrede opstår, når en person står i en frustrerende eller ubehaglig situation. Det er ikke behageligt at være vred. Det kommer med en stærk følelse, der kalder på handling. Det er en kompliceret følelse og mange gange også modstridende. Vi siger modstridende, fordi det ikke altid er berettiget, og fordi det ikke altid står klart, hvad eller hvem vreden er rettet mod.

Fysiologisk ser vi en stor stigning i aktivitet og forberedelse på handling. Der sker en stigning i hjerteaktivitet. Muskelspændingen og vejtrækningsrytmen øges også. Der sker også en betydelig stigning af  mængden af adrenalin i blodet. Det er med til at øge den kognitive spænding.

Vrede har en tydelig evolutionær funktion. Den giver os de ressourcer, vi har brug for til at klare en frustrerende situation. Når vi står overfor en form for fare, eller vi skal klare en udfordring, kan vi lettere komme succesfulde ud af det ved at bruge ressourcerne på at øge aktiviteten. Hvis vi ikke opnår vores mål efter vrede, ender vi med en følelse af sorg. Det betyder, at vi søger at løse problemet med andre redskaber.

Om de er positive, negative eller neutrale, tjener alle følelser et formål, der hjælper os til at overleve. På den anden side kan de også være farlige. De kan, eksempelvis, få os i farlige situationer eller dominere vores adfærd. I disse situationer er følelsesmæssig regulering specielt vigtig. Følelsesmæssig regulering gør det muligt at undgå negativitet, når vores følelser tager roret.