Alt om genetik og psykoanalyse

Freud har mange forskellige teorier om personlighed. Mange af dem var absolut revolutionerende og radikale for sin tid. En af de mest interessante var hans teori om genetik og psykoanalyse.

Takket være nogle vigtige personer i historien, har vi et meget anderledes syn på personlighed, end vi havde for hundrede år siden. Sigmund Freud, faderen af psykoanalyse, var en af dem. Hans nye syn på vores psyke hjalp ham med at udvikle radikale teorier for sin tid. En af dem er hans teori om genetik og psykoanalyse, hvilket er vores fokus i denne artikel.

Studiet om seksualitet og det ubevidste sind begyndte ikke med Freud. Når det er sagt, bragte han os et meget anderledes syn på disse emner. Det syn var psykodynamisk. Hans teorier, studier, klinisk praksis og udgivelser revolutionerede feltet indenfor psykologi.

Hans idéer om seksualitet forårsagede også masser af kontrovers. De var anderledes end den traditionelle tankegang på den tid og handlede om ting såsom seksualitet hos børn.

Genetik og psykoanalyse: Oprindelse

Psykoanalyse har mange ekstremt komplekse koncepter, på grund af hvor meget det afhænger af andre koncepter. Det er svært at udvælge én definition uden at give en anden. Dette er primært, fordi de komplimenterer hinanden og er i konstant bevægelse. Dette gør det svært at give en specifik oprindelse for teorien om genetik og psykoanalyse.

I virkeligheden er det mere en teoretisk anelse, som kommer fra alle Freuds andre udforskninger. Vi taler ikke blot om hans forskning og studier, men også om hans læreplads på sygehuse og patienterne, som han behandlede som en del af sin kliniske praksis.

Hvis vi virkelig skal prøve at udvælge en specifik oprindelse, ville vi sige, at denne teori begyndte at tage form i hans bog Three Essays on the Theory of Sexuality. I den taler han om seksualitet fra psykoanalysens perspektiv.

Genetik og psykoanalyse: Hvad er forbindelsen?

Freud fandt på mange forskellige modeller til at forstå den menneskelige personlighed. Modellen for genetik er blot en af dem. De andre er topografiske, dynamiske, økonomiske og strukturelle.

Den genetiske model fokuserer i særdeleshed på vores søgning efter nydelse gennem stimulation af flere erogene zone. Denne teori siger, at det er en livslang ting, og barndommen er også en del af denne søgning efter stimulation.

Hans tanke var, at en persons personlighed ville udvikle sig afhængig af typen af tilfredsstillelse. For eksempel ville frustrationen over tilfredsstillelse føre til en anden person end overdreven tilfredsstillelse. Hver enkelt person ville være anderledes i følge psykoanalyse, fordi de alle udvikler sig forskelligt.

Faserne af psykoseksuel udvikling i psykoanalyse

Denne model for psykoanalyse har flere faser. Hver fase involverer en specifik erogen zone, fiksering og pludselig frustration. Her er alle faserne i denne teori, også kendt som psykoseksuel udvikling:

Den orale fase

Dette er fra fødslen til 18 måneder. Den erogene zone er i munden. Tilfredsstillelse vil opstå i denne del af kroppen, fra ting såsom at kysse, sutte, bide og spise.

Det består af to under-faser. Den første er den passivt orale fase, hvor personer får nydelse fra at sutte. Derefter er den aktive orale fase, hvilket begynder, når en babys tænder begynder at vokse og de kan bide sammen.

Fiksering i dette stadie fører til en modtagelig personlighed, hvor en persons kilde til nydelse forbliver oral. For eksempel med personer, som ryger. Pludselig frustration kan føre til en aggressiv personlighed, hvor de søger nydelse på en fjendtlig måde.

Den anale fase

Dette er fra 18 måneder og til omkring 4 år. Nydelsescenteret her er anus, både med hensyn til at tilbageholde og udvise.

Der er en anal sadistisk fase, som involverer at udvise afføring. Fiksering her kan forårsage folk til konstant at bruge penge som voksne. Den anden fase er passiv, eller tilbageholdende, og involverer konstant kontrol over lukkemusklen. Det kan få en person til at blive meget striks for at bevare kontrollen.

Den falliske fase

Dette er fra alderen 4 til 7 år. De erogene zoner er en persons kønsorganer. I denne fase bliver et barn meget mere nysgerrig omkring sin krop, hvilket får dem til at onanere oftere. De kan også opleve angst over seksuelle forskelligheder og begynde at identificere sig med sin far eller mor.

Dette fører også til noget, der hedder Ødipus komplekset, hvilket former en persons personlighed. Der er et positivt Ødipus kompleks og et negativt.

Med hensyn til det positive, føler barnet sig tiltrukket til den forælder, der er det modsatte køn, og hader eller føler sig i konkurrence med den forælder, der er af samme køn. Den negative version er det samme, men omvendt. Dette er, når et barn hader den forælder, der er af det modsatte køn, og føler sig tiltrukket til den forælder, der er samme køn.

Latensfasen

Dette er fra omkring 7 år til 12 år. Men i dette tilfælde vil en persons seksuelle instinkter blive undertrykt, indtil de kan assimilere sig ind i deres miljø, hvilket vil gøre det nemmere for dem at lære. Det er her, personlighed virkelig begynder at tage form. I denne fase er det almindeligt for barnet at lege med andre børn af samme køn.

Den genitale fase

Dette er fra 12-års alderen og frem, og de erogene zoner er igen en persons kønsorganer. Det er her, en seksuel identitet vil gendanne sig selv. Man vil også begynde at have ødipale fantasier. Det begynder lige før en persons teenagealder, og er det, der giver folk deres seksuelle lyster og fører dem til at have samleje.

Konklusion om genetik og psykoanalyse

Psykoseksuel udvikling er en dynamisk proces og består af flere faser, der kan finde sted på samme tid. Udviklingen af en bestemt fase kan potentielt føre en person til at udvikle en lidelse.

Som du kan se, er Freuds teori om genetik og psykoanalyse en original tilgang til personlighed, fra seksualitetens perspektiv. Den var revolutionerende for sin tid og forbliver kontroversiel selv i dag.