Fører alle veje til en form for neuroticisme?

Neuroticisme er et personlighedstræk, der har et væsentligt biologisk fundament. Det gør folk sårbare for psykiske lidelser, fordi det er forbundet med både dårlig stresshåndtering og en tendens til at udsætte sig selv for psykisk skadelige stimuli.

At være meget neurotisk kan forårsage lidelser som angst, depression, bipolar lidelse og skizofreni, hvilket påvirker en person mere alvorligt. Det spiller også en vigtig rolle i problemer i forhold, fjendtlighed på arbejdspladsen og udbrændthed.

Nedenfor vil vi kort forklare, præcis hvad neurotisme er, og hvordan det virker i forskellige psykiske lidelser, da det kan have forskellige effekter med hver enkelt.

Neuroticisme som personlighedstræk

Neuroticisme er et personlighedstræk (bestående af adfærdsmæssige, følelsesmæssige og kognitive tendenser), som folk hovedsageligt arver fra deres forældre, hvilket gør det stort set biologisk.

Det betyder ikke, at det ikke kan ændres. Men tendensen er hos personen fra det øjeblik, de er født. Gennem hele personens liv vil deres omgivelser enten gøre denne tendens stærkere eller svagere.

Næsten alle teorier om personlighed omfatter neuroticisme som en grundlæggende funktion. Det findes i:

• Fem-faktor modellen (Costa og McCrae 1992)
• Den alternative fem-faktor model (Zuckerman 1999)
• Eysencks bog Dimensioner af personlighed (1947)
• Cloninger’s Temperament and Character Inventory (1994) (Bemærk her, at de kalder det undgåelse af skade)

Derfor er det klart, at uanset om det er en del af en leksikalsk, empirisk eller faktorisk analyse anser de fleste forskere det for at være en del af den grundlæggende struktur af personlighed. Alle modeller omfatter neuroticisme, fordi det beskriver hver persons grundlæggende følelsesmæssige tendens.

Det betyder med andre ord, om du har tendens til stabilitet og velvære (lav neuroticisme) eller ustabilitet og angst (høj neuroticisme).

Med hensyn til forholdet mellem neuroticisme og følelser skal vi nu analysere det. Vi vil se på, hvordan det påvirker tre almindelige psykiske lidelser: depression, angst og afhængighed.

Den rolle, neuroticisme spiller i forskellige psykiske lidelser

Depression

Neuroticisme er forbundet med et højere antal og intensitet af depressive symptomer. Dette skyldes, at mennesker med høj neuroticisme kræver mindre negativ stimulering for at føle sig forstyrret eller utilpas, end mennesker med lav neuroticisme.

Det indikerer derfor højere følsomhed over for nød og det påvirker således depressionens forløb. Det forstærker negative følelser, gør dem mere intense og uacceptable. Så det bliver mere sandsynligt for depressionshullet at blive dybere og sværere at undslippe.

Angst

Neuroticisme giver anledning til angst, da personen er besat af den usikkerhed, de ikke kan tolerere. For eksempel undgår de at være i usikre situationer, tage risici og opleve en vis fysisk, psykologisk, social eller følelsesmæssig usikkerhed. For at lykkes med at overvinde angst, skal personen konfrontere det. Men neuroticismen holder disse mennesker i deres komfortzone, der hindrer bedring.

Neurotiske mennesker forsøger at kontrollere alle aspekter af muligvis risikable situationer, hvor usandsynlig risikoen end er. De spilder meget tid, penge og energi på at undgå risici. For eksempel går de hjemmefra ekstremt tidligt for at komme til en aftale til tiden, bare for at give sig selv plads, hvis en af ​​de mange farer, de forestiller sig, faktisk sker.

“Søndagsneurose, den slags depression, der påvirker folk, der bliver opmærksomme på manglen på indhold i deres liv, når rusen af den travle uge er overstået, og hulrummet i dem selv bliver synligt.”
–Viktor Frankl–

Dette kan også anvendes til meget mere alvorlige sammenhænge, ​​såsom et panikanfald. Den mest effektive behandling af paniklidelse indebærer gradvis eksponering for den situation, de frygter. Det er tydeligt, hvor meget neuroticisme spiller ind i denne situation.

Som vi sagde før, er folk, der ligger højt på neuroticismeskalaen, meget modstandsdygtige over for at udsætte sig for ting, de frygter, og vil undgå at tage den lille risiko for enhver pris, selv om det ville føre til tilvænning og til sidst afslutningen på ​​deres angst. Jo højere neuroticismen er, jo større er resistensen over for eksponering. Derefter vil forventningen af ​​eksponeringen forårsage mere angst.

Afhængighed

Folk med høj neuroticisme er mere tilbøjelige til at udvikle en afhængighed. Hvorfor? Fordi det presser dem til at undgå enhver form for ubehag og hæver deres opfattede stressniveau.

Høje stressniveauer blandet med høj følsomhed over for nød får dem til at føle sig psykisk udmattet og overvældet af deres daglige problemer. Stofmisbrug kan være en form for flugt for dem. Det frigiver dem trods alt fra den konstante bekymring, de føler.

Med andre ord ændrer den følelsesmæssige udmattelse, der er forårsaget af høj følsomhed over for ubehag, hverdagens udfordringer til trusler. Da de skal undgå ubehag og kontrollere, hvad der sker omkring dem, bliver de ekstremt overvældede.

Den resulterende psykologiske udmattelse gør det meget vanskeligt for dem at håndtere deres stress godt. Så giver virkningerne af psykoaktive stoffer i depressive stoffer, som alkohol og marihuana, dem en kort pause. En pause fra ubehag og stress.

Hvad kan folk med høj neurotiscime gøre for at ændre sig?

Først og fremmest er det vigtigt at søge hjælp fra en psykolog, der kan udføre en personlighedsvurdering og bestemme præcis, hvor neurotiske de er.

Det skyldes, at både vores egne opfattelser af os selv, og andres opfattelser af os, kan være forkerte. Derfor kan de have et billede af sig selv, der ikke afspejler deres faktiske niveau af neuroticisme.

En psykolog er den mest kvalificerede person til at bestemme hvilke terapeutiske skridt, der skal tages. Psykoterapi kan generelt hjælpe en person med at styre neuroticisme ved at fokusere på følgende:

• Håndtering af følelser
• Øget tolerance for ubehag og usikkerhed
• Arbejde på at overvinde angst og frygt

Derudover kan psykoterapi også hjælpe meget neurotiske mennesker med at arbejde hen imod mål, der betyder noget for dem. Det kan nedbryde væggen, som de byggede for at beskytte sig selv. Videnskabelige beviser viser, at personlighedstræk ikke er fuldstændig fastsatte; de kan formes til en vis grad. Vi er i en konstant tilstand af social, følelsesmæssig og adfærdsmæssig ændring, som reaktion på vores miljø.

Derfor er der ikke plads til undskyldningen “det er bare sådan, jeg er.” Det er en fejl at tro, at du ikke kan ændre dig. Hvis du arbejder på at blive en bedre version af dig selv, kan du nå dine mål.