Akalkuli: Den manglende evne til at forstå tal
Forestil dig, hvis du ikke var i stand til at forstå simple tal eller udregninger såsom 2 eller 2+2. Akalkuli blev først beskrevet af neurolog, Salomon Henschen, i 1925, og det fortsætter med at forbløffe folk i videnskabsverden.
Vidste du, at der er et specifikt område i din hjerne, der foretager de matematiske udregninger? Det er lidt ligesom en indvendig lommeregner. Det er et underskud, der direkte påvirker udregningsevnerne. Det er en hjerneskade, der forårsager det; det er ikke noget, man er født med.
Forskellige typer af akalkuli
Der er to brede kategorier af denne lidelse. Forskellene mellem dem ligger i de berørte færdigheder og placeringen af hjerneskaden. Patienter med akalkuli har generelt en form for skade i den venstre hjernehalvdel, hvilket er den logiske ræsonnementdel. Klassificeringen afhænger også af, i hvilken grad skaden påvirker patientens evner.
Primær akalkuli
Primær akalkuli er, når udregningsnedsættelsen ikke er forbundet med andre lidelser. Patienter med denne lidelse mister evnen til at forstå tal eller kombinationen af tal.
Det primære problem er at udføre udregninger. De har også problemer med abstrakte problemer som at bruge og tolke skilte. Hjerneskaderne, der forårsager primær akalkuli, er som regel i frontallappen i den venstre hjernehalvdel.
Forskere anser denne lap for at være hjernens dirigent. Derfor kan ændringer i frontallappen gøre sådan, at patienter ikke har mulighed for at skifte frem og tilbage mellem matematiske koncepter. Der er to klare symptomer på primær akalkuli:
- Den manglende evne til at udføre aritmetikske udregninger.
- Tab af beregningssans.
Sekundær akalkuli
Dette er en ændring af matematiske evner, der er forbundet med andre neuropsykologiske lidelser. Sekundær akalkuli kan således komme fra sproglig, rumlig eller udøvende funktionsnedsættelse. De forskellige muligheder er inddelt i de følgende kategorier:
- Afasi-akalkuli: Beregningsfejlen stammer fra sproglige ændringer. Den manglende evne til at forstå og kodificere det numeriske sprog fra den manglende evne til at forstå sproget.
- Alexic-akalkuli: Dette er primært forbundet med vanskeligheden ved at læse og genkende numeriske symboler. Patienter kan simpelthen ikke forstå ting ved at læse dem.
- Agrafisk akalkuli: Agrafi er den manglende evne til at kommunikere og udtrykke sig selv gennem skrivning. Det stammer ikke fra den manglende evne til at udføre bevægelser korrekt. Det stammer i stedet for fra den manglende forståelse af skrivning på et symbolsk niveau. Derved er patienten ikke i stand til at skrive tal.
- Frontal akalkuli: Dette er måske den mest almindelige form for akalkuli, og det er på en måde relateret til ADHD. Patienter med denne form for talblindhed har det med at gentage de samme fejl på systematisk vis. Dette stammer fra den manglende evne til at identificere fejl. Patienter med dette problem har også besvær med at finde løsninger.
- Semantisk akalkuli: Patienter med denne type talblindhed har svært ved at håndtere begreber om forhold mellem ting. Et klart eksempel vil være den manglende evne til at forbinde matematikproblemer med de nødvendige ting, du skal gøre for at løse dem.
- Rumlig akalkuli: Denne bestemte tilstand stammer fra en skade på den højre hjernehalvdel. Problemer med aritmetik er også forbundet med rumlige behandlingsproblemer.
Sådan diagnosticerer man primær akalkuli
Det vigtigste er at se, om symptomerne er mundtlige såvel som skriftlige. Patienter med primær akalkuli mister konceptet af tal, men læger forveksler sommetider symptomerne med andre afasi-problemer.
Det er vigtigt at observere svækkelsens oprindelse. Er det grundet konceptstab? Eller manglende forståelse af mundtlige instruktioner?
Hvorfor har patienter med frontal hjerneskade problemer med tal?
At løse talopgaver kræver, at man integrerer forskellige matematiske koncepter. For at løse et plusstykke skal man for eksempel forstå konceptet af at lægge tal sammen.
De fleste matematikproblemer kræver desuden abstrakte ræsonnementfærdigheder. Det kan være svært for patienter, der har koncentrationsproblemer grundet hjerneskade.
Akalkuli og andre lidelser
Folk med afasi lider muligvis af akalkuli udover deres sproglige problemer. For patienter med Broca-afasi manifesterer svækkelsen sig selv i syntaks anvendt til beregninger. Men i Alexic-akalkuli korrelerer svækkelsen med læseproblemer.
Behandlingsmetoder
Det vigtigste, man skal forstå ved denne lidelse, er, at den er meget anderledes end almindelig talblindhed. Talblindhed er en udvikling og et indlæringsproblem, der kræver anderledes interventionsstrategier. Neuropsykologer er kvalificeret til at diagnosticere denne lidelse ved at udføre flere prøver på patienten.
Disse prøver involverer mental aritmetik, skrevet matematik og successive udregninger. De tester også patientens fortolkninger af matematiske symboler.
Behandlingen af primær akalkuli afhænger af skadens alvor og type. Ingen kan genvinde tabt nervevæv, så rehabilitering har det med at fokusere på at undervise i nye strategier baseret på neuroplasticitet.
Selvom patienten aldrig vil restituere helt, kan behandlingen give redskaber, der vil hjælpe ham eller hende med at tilpasse sig sin nye situation. Behandling af sekundær akalkuli varierer til gengæld. Den gode nyhed er, at ny teknologi giver information og muligheder for at hjælpe patienter med denne komplekse tilstand.