Ængsteligt tilknyttede personer oplever flere hukommelsestab
Vi fortjener alle at have en lykkelig barndom. Men når vi kommer til verden, er der ingen garanti for, at vores forældre vil være de bedste, eller at de primære bånd, vi knytter til dem, vil være de sundeste. Men de tilknytninger, vi etablerer til vores omsorgspersoner, danner den mentale ramme, hvormed vi på godt og ondt fortolker, hvordan relationer er. De kan også påvirke, om man oplever flere hukommelsestab.
Faktisk er der få begivenheder, der er mere transcendente for vores psykosociale og følelsesmæssige udvikling end vores tidlige forankring med dem, der er forpligtet til at tage sig af os, beskytte os og lære os betydningen af hengivenhed.
Derfor kan et inkonsekvent opdragelsesmønster (som desværre er alt for hyppigt) være skadeligt. Det er den slags forældre, der til tider er kærlige og til andre tider er distancerede.
Denne ambivalens i barnets behandling og opmærksomhed betyder, at de ikke ved, hvad de kan forvente fra den ene dag til den anden. For eksempel blev deres gråd og frygt måske trøstet i går, men i dag bliver de råbt ad dem, eller deres forældre er ligeglade med dem.
Det betyder, at deres hjerne forbliver fanget i usikkerhed og angst. Tilknytningsmønstre er ekstremt vigtige for reguleringen af følelser. Derfor lider mennesker med ængstelig tilknytning mange slående negative konsekvenser.
Vi ved for eksempel, at ængstelig tilknytning i barndommen udmønter sig i højere forekomst af angstlidelser og panikanfald i voksenalderen. Desuden er der større risiko for at glide ind i afhængige forhold. I dag ved man også, at det er forbundet med flere hukommelsestab.
Forhold med personer, der er defineret af ængstelig tilknytning, er ofte stressende. De har brug for konstante positive tilbagemeldinger, så der ikke opstår frygt for at blive forladt eller frygt for ikke at blive elsket.
Frygt og angst i hjernen hos mennesker med ængstelig tilknytning
Mennesker med ængstelig tilknytning lever deres liv ledsaget af uendelig og usynlig frygt. De frygter at blive afvist og forladt af deres nærmeste personer. Desuden analyserer de hvert eneste ord, interaktion, gestus og situation og leder efter potentielle huller i forholdet. Faktisk tager de sig selv i at spørge: “Har jeg skuffet dem? Tænker de på en anden? De kommer så sent hjem. Er der sket noget med dem?”
At være domineret af en mental fortælling, der er bygget på en barndom med inkonsekvent opmærksomhed og hengivenhed, efterlader et permanent ar. Faktisk søger ængsteligt tilknyttede personer desperat opmærksomhed fra deres omgivelser. De har brug for, at deres hengivenhed altid bliver bekræftet, og for at andre er deres daglige frelsere. Dette kan være udmattende for deres venner og partnere.
Vi er nødt til at forstå, hvordan aftrykket fra en utilstrækkelig barndom ændrer hjernens udvikling. En undersøgelse foretaget af Research Center for Brain and Cognitive Neuroscience, Liaoning University, (Kina) hævder, at ængstelig tilknytning i barndommen ændrer flere hjerneområder. Dette påvirker forskellige kognitive processer.
Personen med ængstelig tilknytning er fokuseret på en frygt for afvisning og en besættelse af at overanalysere relationer. Dette får personen til at holde op med at være opmærksom på andre områder. Han/hun lider ikke kun af flere hukommelsestab, men skaber også falske minder.
En hjerne i alarmberedskab glemmer oplysninger og oplever flere hukommelsestab
Ængsteligt tilknyttede personer viser overstimulering i den højre bageste cingulære cortex. Det betyder, at de oplever enhver følelse mere intenst. Ikke nok med det, men regionen er også forbundet med trusselsdetektion.
Derfor former en inkonsekvent opvækst med hensyn til hengivenhed og tryghed en hjerne, der konstant ser risici. Disse risici er knyttet til tanken om, at visse personer vil holde op med at føle hengivenhed eller kærlighed for dem. Faktisk gør en ængstelig tilknytning dem hyperårvågen. De er personer, der forudser katastrofale fremtidsudsigter og lever i et greb af frygt for at blive forladt.
Men hvad betyder dette i virkeligheden? På et relationelt plan er det udmattende at leve sammen med en person, der er domineret af disse mentale og følelsesmæssige dynamikker.
På det kognitive plan udmønter omkostningerne ved deres hyperårvågenhed sig i klare vanskeligheder med at være opmærksomme på den virkelige verden ud over dens turbulente labyrinter af frygt og angst.
De oplever konstant hukommelsessvigt, misforståelser og glemsomhed.
Opmærksomheden bliver kapret, og der skabes falske minder
Tilknytningens teoretiske univers er i øjeblikket et varmt emne, og undersøgelserne om emnet er stigende. Et eksempel er forskning, der for nylig blev offentliggjort i Journal of Personality and Social Psychology. Ifølge denne undersøgelse lider personer med ængstelig tilknytning ikke kun af hukommelsessvigt, men skaber også falske erindringer.
Dette fænomen er yderst invaliderende. Forhold er trods alt allerede komplekse for personer med denne type tilknytning, men deres dagligdag bliver endnu mere kaotisk, når de har en tendens til at nævne ting, der ikke er sande. For eksempel kan de midt i en samtale pludselig henvise til ting, der aldrig er sket, eller ord, der ikke er blevet sagt. Ikke overraskende giver det ofte anledning til skænderier og problemer.
Hukommelsestab er irriterende, men falske erindringer skaber spændinger og kvaler. Så hvad er årsagen til dem? Ofte er den angstramte person så opslugt af sine følelser og tanker, at han/hun blander virkeligheden sammen med sin frygts opfindsomhed.
Derfor former den fabler, der bliver til minder, som de ser som sande. Men i virkeligheden er de et produkt af et sind domineret af angst og frygt for at blive forladt.
Angst og et hyperårvågent sind hindrer, at vores eksekutive funktioner, såsom opmærksomhed og hukommelse, fungerer korrekt. Når en person derfor kun lever fokuseret på sin frygt for ikke at være elsket eller blive forladt, er glemsomhed og falske erindringer almindeligt forekommende.
Hvad kan du gøre, hvis du er ængstelig tilknyttet og oplever flere hukommelsestab?
Hvis du er ængstelig tilknyttet, vil du have en tendens til at danne afhængige og smertefulde relationer. Du vil også ofte lide af angstlidelser, såsom fobier eller tvangstanker. Når det er sagt, er hukommelsestab ligesom falske minder ikke andet end virkningerne af dit bekymrede sind, lave selvværd og en historie fra din fortid, som du har brug for at tage dig af.
Vi kan alle lære at relatere bedre til andre. For at opnå dette er du nødt til at gennemgå en psykoterapeutisk proces. Det vil hjælpe dig med at udvikle en sundere mental tilgang, hvor frygt ikke eksisterer, og hvor du er i stand til at opbygge mere sikre tilknytninger. Den slags, der tager udgangspunkt i selvtillid.
Hvis du er selvsikker og har et sundt selvværd, vil du være i stand til at håndtere angst og frygt i dine relationer til andre med succes. Desuden vil det få dig til at føle dig mere selvopfyldt. Så er du i stand til at fokusere din opmærksomhed på det, der betyder noget, og ikke på din ubegrundede frygt og angst.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Deng, M., Zhang, X., Bi, X. et al. Neural basis underlying the trait of attachment anxiety and avoidance revealed by the amplitude of low-frequency fluctuations and resting-state functional connectivity. BMC Neurosci 22, 11 (2021). https://doi.org/10.1186/s12868-021-00617-4
- Hudson, N. W., & Chopik, W. J. (2022). Seeing you reminds me of things that never happened: Attachment anxiety predicts false memories when people can see the communicator. Journal of Personality and Social Psychology. Advance online publication. https://doi.org/10.1037/pspp0000447