Ægte venlighed er det universelle sprog
Ægte venlighed styrker dem, der praktiserer det. Det går langt ud over gode manerer eller formaliteter. Når venlighed er autentisk, viser det ægte hensyn og respekt for andre. Det er også tegn på en god karakter, og en nøgle, der åbner de fleste døre.
Sandheden er, at venlighed er et universelt sprog. Det er ikke kun et sprog, som man skal bruge blandt venner. Venlighed kan være et rigtig kraftigt værktøj under vanskelige omstændigheder eller med stædige mennesker. De fleste mennesker er modtagelige overfor kraften i en venlig holdning.
Nogle gange forveksler vi venlighed med hykleri. Nogle gange foregiver folk at være rare ved andre eller undgår konflikter ved at forblive stille. Eller måske oplever vi, at de siger, hvad de tror den anden person ønsker at høre, for at prøve at få kontrol over situationen. Dette er ikke ægte venlighed. Det er mere beslægtet med manipulation.
Ægte venlighed manifesterer sig gennem folks kropssprog i højere grad end i sociale formaliteter. Her er nogle tips til, hvordan man identificerer ægte venlighed.
“Venlighed er det sprog, som den døve kan høre, og den blinde kan se.”
Visuel kontakt og ægte venlighed
Visuel kontakt er en måde at registrere fjendtlighed og venlighed på. Hvis nogen nægter at se dig i øjnene, indebærer det en vis grad af afvisning. At hæve din kæbe for at se ned på nogen, eller se på dem over din skulder kan også være tegn på fjendtlighed.
Når du kigger på en person med venlighed, gør du derimod noget spontant og varmt. En venlig person møder øjnene hos den, der taler. Når en person, der besidder ægte venlighed, taler, har de øjenkontakt med lytterne. Denne varme og åbne kontakt får alle til at føle sig godt tilpas og på lige fod.
En accepterende gestus
Virkeligt venlige mennesker respekterer andres meninger. De ved, hvordan de skal lytte, selvom de ikke er enige med den anden person. Venlige mennesker laver accepterende gestusser, når andre mennesker taler. De gør det for at opmuntre samtalen og signalere, at de lytter.
At nikke med dit hoved eller læne dig lidt over mod den anden person vil opfordre taleren til at fortsætte med at tale. Disse bevægelser, hvor små de end kan synes, gør det nemt for folk at udtrykke sig. De fjerner eventuelle hindringer, der kan eksistere mellem folk.
Smil er også tegn på godkendelse og accept. Alle disse ting beroliger taleren, og får alle til at føle sig mere forbundne.
At finde balance i samtalen
Få mennesker er rigtig gode til at konversere. I en atmosfære af ægte varme forstår alle vigtigheden af balance i interaktioner. Begge parter oplever ubesværet betydningen af interaktion i en god samtale. Der er en tid til at tale og en tid til at lytte. Dette er den eneste måde at etablere god kommunikation på.
Monopolisering af samtaler eller at styre dem mod emner, der ikke er af almen interesse, er dårligt for kommunikation. Ideelt set bør alle kunne deltage. Hvis folk ikke forsøger at infiltrere en samtale eller at vise sig, sker dette naturligt. Tingene flyder uden, at nogen skal gøre en særlig indsats.
Smiger er ikke synonymt med venlighed
Nogle mennesker spiller vært eller værtinde i hver eneste situation, de befinder sig i. De bruger smiger og komplimenter til at forholde sig til mennesker og til at virke venlig. Men de gør det automatisk. Det er som om, de læser et manuskript, der ikke har noget at gøre med, hvad de virkelig tror på.
Venlighed har intet at gøre med smiger. At anerkende værdien af andres præstationer er én ting. At overvælde dem med smiger er noget andet. At være venlig er meget forskelligt fra at behage. Ægte venlighed kan tilpasse sig bestemte situationer, men det er aldrig ligesom en teaterforestilling. Virkeligt venlige mennesker spiller ikke skuespil.
Venlighed er et af de træk, som en af de mest kendte personlighedstests evaluerer. Vi taler selvfølgelig om The Big Five-modellen.
Alle menneskelige handlinger og ord kan forbedres med venlighed. Hvis vi alle forsøgte at leve livet med ægte venlighed, kunne vi forholde os til vanskelige relationer og situationer med større intelligens og lethed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
Batson, C. D. DarieyJ. M., y CokeJ. S. (1987). Altruismo y amabilidad humana: Determinantes internos y externos de la conducta de ayuda. Perspectives in International Psychology. Nueva York (trad. cast. UNED, 1985).