Adrenalin; præstations- og aktiveringshormonet
Adrenalin er det, der gør os godt tilpas, når vi motionerer. Det giver os sommerfugle i maven, når vi er tiltrukket til nogen og hjælper os med at reagere i farlige situationer.
Udover at hjælpe med præstation og aktivering, så har adrenalin en mørk side. Det har alvorlige bivirkninger.
Adrenalin er et polyvalent stof ligesom dopamin og oxytocin. Det fungerer også som en neurotransmitter og påvirker vores adfærd mere end næsten alle andre hormoner.
Adrenalin aktiverer for eksempel vores overlevelsesinstinkter, men giver os også en tendens til vanedannende adfærd. Det kan provokere den slags angst og kronisk stress, som mange mennesker lider af.
Nogle mennesker har brug for en dosis adrenalin for at bryde monotonien. Det kan få os til at leve livet fuldt ud eller sætte os i risikable situationer for at fylde tomheden.
Mange fagfolk, der arbejder med krisestyring, træner deres klienter til at håndtere deres adrenalin korrekt. Dette gør de ved at udsætte dem for fysisk og følelsesmæssigt stressende aktiviteter og stimuleringer. Disse aktiviteter kræver, at de regulerer deres adrenalin.
Målet er enkelt: Træn dem, så de ikke mister kontrollen, og lær dem, hvad de skal gøre, så adrenalinen bliver deres ven, aldrig deres fjende.
At gøre dette og at vide alt om, hvad dette hormon er i stand til at gøre for vores krop og adfærd, er fantastisk. Lad os lære mere om adrenalin.
Adrenalin: Hvad er det, og hvad gør det?
I 1982 blev Angela Cavallo fra Lawrenceville, USA, kåret som årets mor. Det kaldte medierne hende, efter at hun var i nyhederne i hele verden. Hun gjorde noget, der ville være svært at tro på, hvis ikke adskillige vidner havde set det.
Hendes søn, Tony, var i garagen og arbejdede på sin gamle Chevrolet, da der skete noget forfærdeligt. Donkraften, der holdt bilen op, brød pludselig sammen. Bilen faldt ned på den unge mand og fastklemte ham.
Angela Cavallo var 51 år gammel, og hun vejede lidt mere end 60 kilo. Hun gik ikke i fitnesscenter, hun var ikke en stor kvinde og hun havde aldrig løftet vægte.
Ikke desto mindre, da hun så sin søns fødder under bilen, begyndte hun at råbe efter naboerne for at få hjælp. Da det blev klart, at ingen kom, tøvede hun ikke.
Hun løb hen til den 1300 kg tunge bil og løftede den uden at tøve ét sekund. Hun holdt den i adskillige sekunder, for at naboerne kunne komme ind og trække hendes bevidstløse søn væk fra bilen.
Denne fantastiske oplevelse har to næsten magiske elementer: en mors kærlighed og masser af adrenalin. Adrenalin giver os mulighed for at gøre utrolige ting for at overleve og hjælpe andre med at overleve.
Aktiveringshormonet
Adrenalin tilhører gruppen af katekolaminer sammen med noradrenalin og dopamin. Det produceres af binyrerne, der ligger lige over nyrerne.
Der findes også en syntetisk version af adrenalin, kaldet epinefrin. Det er skabt i et laboratorium og er kemisk identisk med adrenalin. Derfor er epinefrin meget nyttigt i medicinske nødsituationer til genoplivning.
For at forstå mekanikken bag adrenalins funktion, kan vi bruge historien om Angela Cavallo og hendes søn:
- Vi opfatter en truende eller farlig situation (som f.eks. en bil, der falder ned på vores barn). Vores hypothalamus, der er ansvarlig for vores følelsesmæssige reaktioner, aktiverer det parasympatiske system for at give et specifikt svar til den stimulus.
- Hypothalamus har også en direkte forbindelse til binyrens medulla. Disse kirtler er parate til at frigøre en stor mængde adrenalin for at aktivere os og påvirke vores opførsel.
Adrenalin bruger konkrete mekanismer til at skabe handling
Sammen med frigivelsen af adrenalin udløses der en række finjusterede biologiske mekanismer. Disse mekanismer skaber de følgende reaktioner:
- Vi mister situationsfornemmelsen. Det vil sige, vores hjerne forsøger at fokusere al vores opmærksomhed på kun én ting. Alt andet ophører med at betyde noget.
- På den anden side vælger hjernen, hvilke sanser der vil være mest nyttige. Faktisk er auditiv eksklusion meget almindelig. Med andre ord holder vi op med at høre, så vi kan se bedre.
- Vores pupiller udvider sig næsten øjeblikkeligt for at lukke mere lys ind, så vi kan se bedre.
- Adrenalin gør noget andet, du måske genkender. Det udvider vores blodkar og øger vores puls. Dette sker af en grund: for at pumpe mere blod rundt, så der kommer mere ilt til vores muskler. Derfor får vi mere styrke og flere evner til at reagere med.
Nogle gange er et lille intenst skud adrenalin nok til, at en flod af iltrige røde blodlegemer når ud i vores arme og ben. Så føler vi os stærkere end nogensinde.
Her kommer et interessant faktum. Vores hjerne kommanderer immunsystemet til at frigøre store mængder dopamin og smertelindrende endorfiner.
Det betyder, at vi ikke føler smerte, hvis vi er under stor belastning. Ligesom fru Angela Cavallo, der ikke følte smerter, da hun løftede en 1300 kilo bil.
Adrenalins positive og negative sider
Adrenalin gør en masse gode ting. Det kan stimulere os til at overvinde udfordringer. Det kan være lige så sjovt, som det er vanedannende.
Adrenalin hjælper os med at tilpasse os til enhver form for stressende situation. Det hjælper os, når vi dyrker risikable sportsgrene. Det giver os mulighed for at gøre vores bedste til en eksamen eller nyde en romantisk date.
Rystende hænder, en klump i maven, udvidede pupiller, når vi ser den person, vi er tiltrukket af… Dette er alle effekter af adrenalin.
Adrenalin får os til at føle glæde, når vi danser og har det sjovt med andre mennesker. Det giver os også den utrolige følelse, vi får i en rutsjebane, eller når vi kører hurtigt i en bil.
Som vi kan se, har mange af disse typer adfærd et risikoaspekt. Det er, når vi sætter vores fod tilbage på jorden, uskadet efter oplevelsen, at vi føler euforien og den enorme tilfredshed og frigivelse, der følger med.
På grund af dette findes der mennesker, der er afhængige af adrenalin. Det er den mørke side, vi skal vide mere om.
Adrenalinafhængighed
Nogle mennesker er tiltrukkede af den farligere side af ekstreme sportsgrene. Nogle leger virkelig med deres liv. Roden til denne type adfærd (som mange af os sandsynligvis har set) er nogle gange mere end en simpel søgen efter nydelse og eventyr.
Dette intense skud adrenalin, som de oplever, kan også fylde et tomrum eller maskere følelser.
Når vi tænker på en misbruger, forestiller vi os straks nogen, som er afhængige af hårde stoffer. De bruger dem ikke så meget til at skabe glæde, men til at fjerne ubehag.
Ikke desto mindre snakker vi ikke altid så meget om andre former for afhængighed. Adrenalin og konstant at opsøge risici for at føle sig levende er også en afhængighed.
Når nogen har brug for et daglig skud adrenalin ved at sætte deres liv i fare, er det vanedannende adfærd.
Ligesom med andre vanedannende stoffer, er det almindeligt at have brug for større og større doser for at opnå de samme virkninger som før. Vores kroppe udvikler tolerance over tid, så narkomaner opsøger endnu mere risikable og mere ekstreme oplevelser, så de kan få det samme sus.
Det er vigtigt at skelne mellem en atlet, der praktiserer professionel ekstremsport på en ansvarlig måde, og én, der gør det samme uden at tænke eller overveje konsekvenserne af deres handlinger.
I denne forstand kunne vi sige, at en misbruger ikke tænker, han forsøger bare at tilfredsstille et biologisk behov.
Adrenalin og kronisk stress
Vi har set, at adrenalin kan blive vanedannende. Der findes også et andet interessant negativt aspekt af adrenalin. Det er den daglige udvikling af kronisk stress.
Kronisk stress er det direkte resultat af kontinuerligt pres og anspændthed. Når vi ikke håndterer det korrekt, resulterer det i kronisk stress. Denne følelsesmæssige tilstand kommer fra en ophobning af to specifikke hormoner i blodet: adrenalin og kortisol.
Når vi oplever vanskelige, ubehagelige situationer, der truer vores fysiske og følelsesmæssige balance, fortolker vores hjerne det som en fare. Det er her, adrenalin kommer ind i billedet, og det er her, vi skal handle effektivt.
Men det gør vi ikke altid, og så er det, at adrenalin ophobes og forårsager forandringer i vores kroppe (højt blodtryk, hurtig puls, fordøjelsesproblemer).
Vores helbred trues, og vi sætter vores liv i fare. Det er ikke noget, vi bare kan skubbe til side, og vi bør heller ikke udsætte det til i morgen eller i næste uge …
Afslutningsvis kan vi sige, at adrenalin opfylder sit “magiske” formål, så længe det frigives på det rigtige tidspunkt. I disse situationer hjælper det os med at reagere, holde os trygge, gøre os bedre til at håndtere bestemte situationer.
Men hvis vi har brug for denne følelse hver eneste dag eller tillader anspændthed og frygt at overtage os, kan adrenalin have den værst mulige effekt: det kan ødelægge vores helbred.
Referencer:
R. Kandel (2001). Principios de la neurociencia Madrid, LTC.
Hart, A (1995). Adrenalin and Stress. Thomas Nelson editors.
Bennett M (1999). “One hundred years of adrenaline: the discovery of autoreceptors”. Thieme Publishing Group.
