ABA-behandlingsmetoden og hvordan den virker
Vi betragter ABA-metoden som en terapi, der fokuserer på udvikling af social indlæring og kommunikationsfærdigheder. Faktisk anvendes den normalt i tilfælde af børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF). Det er dog også et almindeligt terapeutisk alternativ hos børn med andre lidelser.
Desuden er ABA-metoden i de seneste år blevet anvendt på ekstremt forskellige tilstande. F.eks. misbrug, demens, spise- og angstlidelser, vredeshåndtering og posttraumatisk stress m.m. Ikke desto mindre er det en type terapi, der for at give resultater kræver et stærkt engagement fra den berørte persons side.
ABA-modellen blev udformet på baggrund af flere undersøgelser. Disse blev udført af Dr. Ivar Lovaas fra psykologiafdelingen på universitetet i Los Angeles i 1987. Han påviste, at adfærden hos børn med autisme kunne ændres med ABA-metoden. Siden da er brugen af metoden blevet udvidet.
“Den største opdagelse i min generation er, at mennesker kan ændre deres liv ved at ændre deres sindstilstand.”
-William James-
ABA-metoden: En facilitator for autonomi
ABA-metodens navn kommer af akronymet Applied Behavior Analysis. Faktisk svarer hvert af disse elementer til et princip i denne særlige terapi:
- Analysis. Dette svarer til princippet om “eksperimentel adfærdsanalyse”. Det henviser til, at fremskridt evalueres på baggrund af interventioner, der registreres og måles.
- Behavior. Denne model er baseret på principperne om klassisk og operant betingning. Med andre ord behaviorisme.
- Applided. Dette henviser til det faktum, at principperne anvendes på observeret adfærd. Det står i kontrast til modeller, der henviser til udledt adfærd.
Formålet med ABA-metoden er at fremme klienternes udvikling og autonomi. Det gør den ved at udforme et specifikt og personligt program med de færdigheder, som den enkelte har brug for for at gøre fremskridt i sin udvikling.
ABA lægger vægt på de færdigheder, der er nødvendige for at tilegne sig ny læring. Disse er opmærksomhed, samarbejde og imitation. Desuden fremmer den udviklingen af grundlæggende sociale færdigheder og kommunikationsfærdigheder, der sikrer korrekt interaktion.
ABA-metodens karakteristika
Ud over ABA-metodens principper er der også syv karakteristika, der definerer dens anvendelse. De er som følger:
- Uddannelse baseret på succes. De nødvendige redskaber gives til at opnå succeser i træk, så unødvendige frustrationer undgås. Dette motiverer og styrker selvtilliden.
- Strukturering. Proceduren er struktureret og er opdelt i opnåelige trin. De starter fra det enkle og går videre til det komplekse, indtil personen har udviklet færdigheden med succes.
- Registrering. Registreringen er daglig og systematisk. Desuden omfatter den evalueringer for at måle og indsamle objektive oplysninger om fremskridt. Derudover kan programmet om nødvendigt omstruktureres for at gøre det mere funktionelt.
- Individualisering. Hvert program skal tilpasses personens særlige karakteristika. Derfor er det nødvendigt med en grundig indledende evaluering.
- Generalisering. Terapeutisk uddannelse begynder i hjemmet. Men efterhånden som den skrider fremad, skal den anvendes i større omgivelser.
- Koordineret indsats sammen med forældrene. Arbejdet koordineres med forældrene. De skal nemlig deltage aktivt i indsatsen for at styrke og supplere den.
- Videnskabelig støtte. Indsatserne og terapien som helhed understøttes af videnskabelig produktion i denne henseende.
Hvordan virker den?
Anvendelsen af ABA-metoden begynder med en detaljeret evaluering af barnet eller den voksne klient. Denne indledende gennemgang gør det muligt for terapeuten at udforme et individuelt tilpasset interventionsprogram.
Det vil være rettet mod den specifikke udvikling af de færdigheder, som hver enkelt klient har brug for. Omkring ni timer om ugen bør afsættes til planen.
Dernæst identificerer eller opdager terapeuterne, der beskæftiger sig med sagen, undersøgelsesbeviser, der understøtter deres intervention. De vil også forbedre deres egne terapeutiske færdigheder i denne proces. For børns vedkommende gennemføres en træningsproces med forældrene, hvor deres rolle inden for terapien forklares for dem.
Som regel gælder det, at jo mere detaljeret et program er, jo bedre fungerer det. Det skal indeholde de handlinger, der skal udføres, opdelt i trin. Når denne del er færdig, gælder de fire grundlæggende handlinger i ABA-metoden:
- Det diskrete forsøg.
- Præsentation og tilbagetrækning af støtte.
- Søgning efter effektive forstærkninger.
- Systematisk registrering.
De foreliggende data viser, at ABA-metoden har en tendens til at nå sit mål. Dette er udvikling af kognitive, sociale og kommunikative færdigheder. Dataene i denne henseende er dog ikke entydige.
Faktisk giver den i nogle tilfælde storslåede resultater, mens dens gennemførelse i andre tilfælde næppe er mærkbar. Derfor er det klart, at der er behov for mere og bedre forskning for at perfektionere denne terapimetode.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Association for Science in Autism Treatment. (s.f.). Applied Behavior Analysis (ABA). Consultado el 24 de febrero de 2023. Disponible en: https://asatonline.org/for-parents/learn-more-about-specific-treatments/applied-behavior-analysis-aba/
- Bottema-Beutel, K. & Crowley, S. (2021). Pervasive undisclosed conflicts of interest in applied behavior analysis autism literature. Frontiers in Psychology, 1-7. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8131529/
- Foxx, R. M. (2008). Applied behavior analysis treatment of autism: The state of the art. Child and adolescent psychiatric clinics of North America, 17(4), 821-834. Disponible en: https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S1056499308000412
- Gorycki, K., Ruppel, P. & Zane, T. (2020). Is long-term ABA therapy abusive: A response to Sandoval-Norton and Shkedy. Cogent Psychology, 7(1), 1-14. Disponible en: https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/23311908.2020.1823615
- Hungate, C. A. (2020). The possible harms of ABA therapy on individuals with autism [Master’s Thesis, Ball State University]. Disponible en: https://cardinalscholar.bsu.edu/handle/123456789/202261
- Kupferstein, H. (2018). Evidence of increased PTSD symptoms in autistics exposed to applied behavior analysis. Advances in Autism, 4(1), 19-29. Disponible en: https://www.emerald.com/insight/content/doi/10.1108/AIA-08-2017-0016/full/html?journalCode=aia
- National Autism Center. (2015). Findings and conclusions: National standards project, phase 2. Randolph. Disponible en: https://www.autismdiagnostics.com/assets/Resources/NSP2.pdf
- Sánchez Pérez, M. M. (2017). Adaptación del método ABA como estrategia de inclusión en niños con trastornos del comportamiento en la escuela de educación básica particular Universidad Católica.
- Sandoval-Norton, A. H., Shkedy, G. & Shkedy, D. (2019). How much compliance is too much compliance: Is long-term ABA therapy abuse?. Cogent Psychology, 6(1), 1-9. Disponible en: https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/23311908.2019.1641258
- Sandoval-Norton, A. H., Shkedy, G. & Shkedy, D. (2021). Long-term ABA therapy is abusive: A response to Gorycki, Ruppel, and Zane. Advances in Neurodevelopmental Disorders, 5(2), 126-134. Disponible en: https://link.springer.com/article/10.1007/s41252-021-00201-1#ref-CR25
- Tweed, M. D., Connolly, N. & Beaulieu, A. (2009). Interventions for autism spectrum disorders: State of the evidence. University of Southern Maine. Disponible en: https://digitalcommons.usm.maine.edu/cyf/7/
- Yu, Q., Li, E., Li, L., & Liang, W. (2020). Efficacy of interventions based on applied behavior analysis for autism spectrum disorder: A meta-analysis. Psychiatry investigation, 17(5), 432-443. Disponible en: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7265021/