Kender du årsagen bag overspringshandlinger?
Hvor mange gange har du haft noget meget vigtigt at udføre, men lavede så mange overspringshandlinger, at du endte med aldrig at gøre det? Tror du, at denne dovenskab er berettiget? Tror du, at der er en løsning på problemet? I denne artikel skal vi tale om årsagen bag overspringshandlinger, hvad deres konsekvenser er og hvordan man stopper med at udskyde ting.
Årsagen bag overspringshandlinger er direkte relateret til vores viljestyrke og vores vilje til at handle. Det handler om at forsinke eller udskyde situationer eller aktiviteter på vores to-do-lister, som vi virkelig bør gøre. Lad os se på, hvad der er årsagen bag overspringshandlinger.
Jeg gør det i morgen… Årsagen bag overspringshandlinger
Forestil dig, at du skal skrive en rapport til en af dine vigtigste kunder. Chefen forsøger at skynde på dig, fordi denne rapport vil betyde, at en meget vigtig aftale kan indgås. Normalt vil du selvfølgelig forsøge at gøre det så hurtigt som muligt.
Men overspringshandlinger frister dig til at udsætte det. Du ender endda med at gøre en masse små overflødige opgaver, der virkelig ikke var presserende, hvilket betyder, at denne virkelig vigtige rapport ender med at ligge til slutningen af ugen.
Et andet eksempel. Din pung er blevet stjålet og i den var blandt andet dit kørekort og flere kreditkort. Normalt ville du rapportere dette med det samme, spære dine kreditkort og sørge for, at du snart vil få dine ting erstattet. Hvis du ikke gør det, er det ikke kun meget upraktisk, men også en form for overspringshandling.
Konsekvenser af overspringshandlinger
Overspringshandlinger kan føre til angst, fordi det virker, som om du ikke har viljestyrke til at afslutte ting. Du føler dig så hjælpeløs og magtesløs! Tænk på eksemplerne: Vi udskyder tingene på ubestemt tid, selvom vi godt ved, at de rent faktisk er akutte og bør gøres uden forsinkelse. Når vi ikke gør de ting, vi burde, efterlader det en tung byrde hængende over vores hoved. Forsinkelsen af opgaven kan ikke reducere den angst, vrede eller bekymring, som vi måske føler. Faktisk får det os kun til at få det værre.
Disse følelser vil stige i takt med tiden, som konflikten forbliver uløst eller opgaven forbliver ugjort. Vi ved, at noget vigtigt skal færdiggøres og at det kun bliver værre, hvis vi ikke gør noget ved det. Oveni det, hvis vi ofte laver overspringshandlinger, betyder det, at det kan være en meget svær vane at bryde.
Mennesker, der laver mange overspringshandlinger, kan ende med at gå i lange perioder i en sløv tilstand. De ender med konstant at rode rundt i en masse ubetydelige aktiviteter, mens andre ting, som der burde gøres, aldrig bliver gjordt.
Grunde til, at vi udskyder ting på ubestemt tid
Når vi udskyder ting, gør vi det af to grunde. Enten har vi erstattet det med en anden aktivitet, der er mere behagelig eller ubetydelig. Ellers er årsagen bag overspringshandlinger, at vi simpelthen foretrækker at gøre noget andet.
Hvis vi forsøger at retfærdiggøre situationen ved at sige, at andre ting er vigtigere, så bliver vi ofre for nutiden. Der er en tendens til, at vi synes, at vores daglige gøremål er mere presserende.
Men når vi gør det, bliver de større projekter med langsigtede belønninger eller foredele lagt til side. Uanset hvad der kommer op den dag, bliver det automatisk den mest vigtige ting. Vi kan ikke finde ud af at prioritere.
Hvis vi vælger at gøre ingenting, bliver vi virkelig til vores egen værste fjende. Selvom det er godt at hvile fra tid til anden, er der fare for at falde i dovenskabens fælde. Vi har simpelthen ikke lyst til at gøre de ting, vi burde, og ender med at skulle stå ansigt til ansigt med konsekvenserne i det lange løb.
Overspringshandlinger holder dig fra at opnå dit potentiale.
Strategier til at stoppe overspringshandlinger
Ved at stille dig selv et par specifikke spørgmsål, kan du lære årsagen bag overspringshandlinger:
- Hvis jeg alligevel skal gøre det på et eller andet tidspunkt, hvad opnår jeg så ved at udsætte det?
- Er det noget, der kun påvirker mig, eller involverer det også andre mennesker?
Hvis du besvarer disse spørgsmål ærligt, vil din holdning forhåbentligt ændre sig. Men du har brug for flere redskaber.
- 2-minutter reglen: Denne enkle strategi er baseret på idéen om, at hvis du har brugt mere end 2 minutter på at planlægge at gøre noget, så skal du stoppe med at planlægge og gå igang med at gøre det.
- Overvinde modstanden: Hvis du har taget det første skridt og er gået i gang med din opgave, vil din tøven eller frygt for at gøre det med stor sandsynlighed forsvinde.
- Administrer din energi: Hvis du er træt eller sur, vil sandsynligheden for, at du undgår at udføre dine opgaver, øges.
- At opdele og erobre: At dele arbejdet ind i små opgaver eller konkrete trin hjælper dig med at se målstregen klarere.
- Beløn dig selv: Når du når dit mål, er det en god idé at forkæle dig selv. Gør noget, du kan lide, eller noget, der hjælper dig med at slappe af.
Positive overspringshandlinger
Der er noget, der hedder positive overspringhandlinger. Det består af de gode hensigter, som personer, der laver overspringshandlinger, kan have. For eksempel er den gode hensigt for en person, der udskyder opgaver, som er kedelige, langtrukne eller måske triste, at undgå kedsomhed eller smerte.
Perfektionister er meget gode til at lave mange overspringshandlinger. Da de altid vil have perfekte resultater, vil de undgå at gøre ting for hurtigt, og nogle gange vil de helst ikke starte. De vil ikke begynde på det, før de er sikre på, at de har tid nok til at gøre det så perfekt som muligt.
Der er også noget, der hedder produktiv dovenskab. Denne teori handler om mennesker, der leder efter muligheder eller genveje for at kunne gøre deres opgaver med så lidt indsats som muligt.
At forkaste dine ansvarsområder eller gemme dig i uvæsentlige opgaver kan gøre dig til en person, der laver kroniske overspringshandlinger. Vores råd til dig er at finde en løsning på det, så du kan ændre denne negative holdning. Forsøg at takle de mere komplekse problemer eller opgaver på din liste først. Det vil ikke tage lang tid, før du har det meget bedre med dig selv!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Araya-Castillo, L., Burgos, M., González, P., Rivera, Y., Barrientos, N., Yáñez Jara, V., & Sáez, W. (2023). Procrastination in university students: A proposal of a theoretical model. Behavioral Sciences, 13(2), 1-14. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC9952811/
- Ghaffari, F., Mohammadi, S., Arazi, T., Arzani, A., & Rahimaghaee, F. (2021). Shedding light on the causes of academic procrastination among nursing students: A qualitative descriptive study. Journal of education and health promotion, 10(1), 1-8. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8249952/
- Le Bouc, R., & Pessiglione, M. (2022). A neuro-computational account of procrastination behavior. Nature Communications, 13(1), 1-16. https://www.nature.com/articles/s41467-022-33119-w#Sec10
- Paris Brain Institute. (October 12, 2022). In the brains of procrastinators. Consultado el 15 de agosto de 2023. https://institutducerveau-icm.org/en/actualite/in-the-brains-of-procrastinators/
- Rodriguez, J. (2020). Cómo Dejar de Procrastinar. Publishing House.
- Svartdal, F., Dahl, T. I., Gamst-Klaussen, T., Koppenborg, M., & Klingsieck, K. B. (2020). How study environments foster academic procrastination: Overview and recommendations. Frontiers in Psychology, 1-13. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7667251/
- Sirois, F. M. (2023). Procrastination and stress: A conceptual review of why context matters. International Journal of Environmental Research and Public Health, 20(6), 1-15. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC10049005/
- Sirois, F. M., & Pychyl, T. A. (Eds.). (2016). Procrastination, health, and well-being. Academic Press.
- Yan, B., & Zhang, X. (2022). What research has been conducted on procrastination? Evidence from a systematical bibliometric analysis. Frontiers in psychology, 13, 1-16. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7667251/
- Bailey, C. (October 4, 2017). 5 Research-Based Strategies for Overcoming Procrastination. Consultado el 15 de agosto de 2023. https://hbr.org/2017/10/5-research-based-strategies-for-overcoming-procrastination