Et åbent og ærligt brev til angsten
Narrativ psykoterapi handler om at bruge teknikker såsom dette brev til angsten. Dets mål er at hjælpe dig til at kende dit nuværende forhold til angst. Mennesket ændrer sig hele tiden, og det kan være, det er tid til at omdefinere angsten. Med andre ord skal du flytte den hen, hvor den får dig til at have det bedre og være mere ærlig overfor dig selv.
Menneskets forhold til angsten har altid været kompliceret, ofte svært. Der er dog tidspunkter, hvor den også giver dig det skub, du har brug for. Dette brev til angsten handler om at indse, hvor meget den skader, og fremfor alt tænke over de spørgsmål, som stadig er ubesvarede.
“Angsten er kærlighedens største dræber. Den får andre til at føle, som du ville, hvis en druknende mand holdt fast i dig. Du ønsker at redde ham, men du ved, at han vil kvæle dig.”
Brev til angsten
Breve starter som regel med noget i stil med “Kære ven”, men dette er et brev til angsten. Derfor er det svært at skrive til den som en ven, og endnu mere som en kær. Har du ikke altid fået at vide, at kærlighed ikke skal gøre ondt? Alligevel er angstens kløer meget skarpe og kan stikke meget dybt.
I stedet kan du måske bruge “min tro følgesvend”. Det skyldes hovedsageligt, at angsten er med dig på forskellige tidspunkter, og der ikke er stor tvivl om dens tilstedeværelse. Den giver sig til kende i mange af livets oplevelser.
“Min tro følgesvend, dette brev handler om at finde ud af, hvor du er henne lige nu. Hvor meget det gør ondt at have dig omkring mig på nuværende tidspunkt. Mennesker ændrer sig, og alle har brug for lidt plads til at tænke over det.”
Et brat første møde
Det bliver svært ikke at inkludere en reference til dit første møde med angsten, når du skriver et brev til den. Bratheden har lavet et stort hul i din erindring om første gang.
Brat, fordi hele din krop rystede, og du følte det, som om du var ved at drukne eller blive kvalt. Dit hjerte slog så hurtigt for at undgå en død, der pludselig var nært forestående. Ængsteligheden fandt vej ind i søvnen og appetitten og gjorde ondt i hele kroppen. At du mistede kontrollen i det øjeblik er en underdrivelse af, hvad du følte.
Efter lang tid var der endelig nogen, som satte navn på det. Det var hverken dit hjerte eller en dødelig sygdom, som du havde forestillet dig. Du havde mødt angsten, og nu startede de ubesvarede spørgsmål og al smerten: “Hvorfor nu, hvis jeg er ok?” “Hvordan kan angst gøre alt dette?” “Hvad skal jeg gøre for at slippe af med den?”
Viden førte til påskønnelse
Lang tid før dette brev til angsten hadede du den og forsøgte endda at slippe af med den. Måske råbte du “Hvad vil du mig?” tusindvis af gange. Selvfølgelig havde du masser af grunde til at hade den: Smerte, udmattelse og isolation.
Det er svært ikke at hade sin angst, når den holder dig væk fra de mennesker, du elsker mest. Den tvang dig til en stille pagt af stilhed, hvor du ikke kunne sige dens navn højt.
Men had er ikke en følelse, som kan vare længe. Dens intensitet er udmattende, og du var allerede træt af al vreden. Senere lærte du med store vanskeligheder at acceptere, at den vil være hos dig for evigt. Du besluttede dig for at lytte og stillede dig selv de samme ubesvarede spørgsmål så tålmodigt, som du kunne.
Du ved måske allerede, at angsten har det med at svare med et ekko: “Er du sikker på, at alt er ok?” “Hvorfor nu?” Dette ekko afslørede, at du endelig lærte noget om denne angst.
Den var der for at sætte lyd på din tavse stemme. En stemme, som så ofte var blevet afbrudt, men som nu endelig kæmpede for at blive hørt uanset hvad. Men selv i dag kan du undre dig med vrede: “Var det virkelig nødvendigt, at denne stemme blev hørt?”
Lyt, min ven
Ok, du er stadig ikke i stand til at omtale angsten som en ven, selvom den har været din trofaste følgesvend gennem en svær tid. Denne kære ven er dog ret alsidig og en god lytter – den kan lytte både internt og eksternt.
Ja, en god lytter er en sand ven. En af dem, som fortæller dig de gode ting, som du måske ikke er bevidst om lige nu, og du derfor ikke kan påskønne, ligesom når du er en klovn og skal spidse ørerne.
Angsten er i sandhed din ven, selv når den afslører, at den er konfliktfuld. Du må dog lære at respektere dette venskab, selv når du ikke nyder dens selskab.
Afslut dette brev til angsten med at fortælle den, hvordan du har det med den lige nu. Det er trods alt den egentlige grund til, hvorfor du skriver brevet. Tal nu direkte til den og sig eventuelt noget i stil med:
“Angst, min ven, nogle gange kan jeg virkelig ikke lide dit selskab. Men jeg forstår godt, hvorfor du er her, og hvordan du forsøger at hjælpe på din egen særlige måde. Jeg er klar over, at du måske forsvinder, når jeg endelig lader min stemme blive hørt. På trods af dette vil jeg forsøge ikke at blive for vred eller forsøge at smide dig ud, før jeg forstår dit besøg, hvis du nogensinde kommer tilbage. Jeg lover dig, det bliver svært.”
Skriv et brev til angsten
Ved at gøre det går du ind i en indre dialog med angsten og åbner en ny vej til selverkendelse. Symptomer som angst er ofte toppen af isbjerget. Det er dybt inde i mørket af din underbevidsthed. Derfor skal en del af den psykoterapeutiske helingsproces, som du måske skal igennem, være for at afdække en underliggende psykologisk konflikt.
Som vi skrev i begyndelsen, handler narrativ psykoterapi om at bruge teknikker såsom dette brev til angsten. De er gode til at lette processen med at omdanne subjektive fornemmelser til ord.
Derfor anbefaler vi meget, at du skriver dit eget brev til angsten. Prøv, at definere dit nuværende forhold til angsten. Hvordan ville du begynde dit eget brev?