5 gode tips til at lede grupper og hold

Leder du grupper og hold? Her er nogle gode tips, så du kan gøre det med succes!
5 gode tips til at lede grupper og hold
Gema Sánchez Cuevas

Bedømt og godkendt af psykolog Gema Sánchez Cuevas.

Sidste ændring: 27 december, 2022

Det er ikke nemt at lede grupper. Uanset hvor mange lederkompetencer du har, kan du begå fejl, hvis du overser nogle essentielle elementer. Derfor skal vi se på fem gode råd, som kan hjælpe dig med at lede grupper og hold.

I modsætning til, hvad du måske tror, så kan en person, der mangle lederkompetencer, faktisk godt blive leder. Alt, de skal gøre, er at tage de ting til overvejelse, som vi nævner i denne artikel. Uden godt lederskab er det svært for en gruppe at nå et mål.

1. Effektiv kommunikation er nødvendigt til at lede grupper

For at kommunikere effektivt skal du observere den gruppe, du leder. Du skal vide, hvordan du kontrollerer dine følelser, og du skal lytte. Når du har gjort dette, skal du give klare instrukser.

Enhver gruppe har brug for en god ledelse

Du skal ikke give hints eller være tvetydig. En arbejdsgruppe har brug for klare og transparente retningslinjer. Det er først dér, de vil være klar over, hvad de skal gøre. Ellers vil du ikke opnå gode resultater.

Når du kommunikerer, skal du ikke kun fokusere på, hvad du siger med dine ord, men også hvad dine armbevægelser siger. Husk, at 70% af kommunikation er ikke-verbalt, mens kun 30% er verbalt.

2. Undgå at appellere til autoritet, når du leder grupper

Det er måske noget, man har set hjemmefra i en meget tidlig alder. Man har måske hørt udtrykkene: “Fordi jeg er din far” eller “Fordi jeg siger det”. Dette er en fejl, du ikke må begå, når du skal lede grupper og hold.

Hvis en holdleder bruger deres autoritet på denne måde, vil gruppen ikke se ham som en leder. Man skal gøre sig fortjent til titlen, da det er mere end bare en titel. Det vil reducere din troværdighed, og dette vil påvirke gruppen samt de fremsatte mål. 

3. Fastsæt periodiske målsætninger

Hvis en gruppe ikke har nogen målsætninger, vil den begynde at stagnere. Denne situation kan være skadelig. Det fører til mangel på motivation, hvilket skyldes en manglende retningssans. Det vil være vanskeligt for folk at forlade deres komfortzone.

Hvis en gruppe eller et hold ikke gør fremskridt, er det, fordi dit lederskab ikke er godt nok. Derfor skal du etablere ugentlige eller månedlige udfordringer eller målsætninger. Det hele afhænger af, hvad du gerne vil opnå.

Rød leder står i midten af gruppe

 4. Konfliktløsning er essentielt for at lede grupper

For at lede grupper eller hold med succes, skal du løse de konflikter, der opstår. Det er vigtigt, at man ikke ser dem som noget negativt, men som en mulighed for at lære og gøre tingene anderledes.

Det er vigtigt at huske på, at grupper og hold består af forskellige personligheder. Dette er berigende, så længe konflikter håndteres godt. Konfliktløsning vil styrke gruppen og gøre det muligt at opnå de fastsatte målsætninger.

Hvis du ikke løser eller håndterer konflikter korrekt, vil de dukke op på de mest uventede tidspunkter, og de vil ødelægge alt, der er blevet opnået indtil nu.

5. Ændr funktioner og ansvarsområder

For at undgå komfortzonen er det vigtigt for alle holddeltagere, at de ikke laver det samme igen og igen. Hver person har unikke kompetencer, som de bringer til gruppen. Men det er altid en god idé at udforske andre muligheder.

Hvis alle holdmedlemmer altid udfører den samme opgave, vil det være svært for dem at forblive motiveret. Rutiner bliver som regel kedelige. Derfor er det godt at ændre ansvarsområderne engang i mellem.

Du kan lede grupper med succes med vores tips

Som du kan se, er det ikke nemt at lede grupper og hold. Men med indsats og entusiasme vil vores tips hjælpe dig med at lede dit hold, så I kan opnå jeres ønskede mål. Det vil være ideelt, hvis du analyserer situationen hver måned, så du kan foretage de nødvendige ændringer.

Når I ikke jeres mål? Er der flere på holdet, der er umotiverede? Er der uløste konflikter? Er der problemer med kommunikationen? Når du besvarer disse spørgsmål, kan det hjælpe dig med at forbedre din lederstil.


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.