Vrede er et gammelt bekendtskab

Selvom vi har en tendens til at bebrejde andre, når noget går os på, er det vores eget valg at blive vred eller ej. Vrede er en følelse, der bor i os selv.

Vrede er det gamle bekendtskab, der er i stand til at transformere os i løbet af et splitsekund. Derfor er det ikke så nemt at håndtere. Ved nogle mennesker kommer det til udtryk i det øjeblik, de føler det. Andre undertrykker det eller gemmer det bag høflige ord.

Ligeledes er der nogle, der ændrer det til en mere behagelig følelse. Vrede er en kompleks følelse, der kræver dybe indre refleksioner.

Hvor mange gange har vi ikke hævet stemmen? Eller set nogen reagere aggressivt overfor noget, de senere har betragtet som dumt eller fjollet? Det er dog sandt, at vi sommetider forventer et møgfald af vores forældre, partner, chef eller venner for noget, vi har gjort forkert. Men hvad er det, der ligger bag vreden?

I mange år har jeg lyttet til mine venner og bekendte, når de har sagt, at det er en god ting at udtrykke denne følelse. At man bør udtrykke alt det, man føler, for at finde fred og ro. Men er det sandt? Bør man sige det første, der falder en ind? For bedre at kunne forstå denne følelse, vil vi bryde den grundigt ned. Alt er ikke altid, som det synes, så lad os gå i gang.

Hvad er vrede?

Generelt føler vi vrede, når vi mener, at en eller flere personer har fornærmet os med vilje. Det opstår specielt, når vi føler, at de ydmyger os. Det handler altså ikke kun om ikke at have opnået et mål, vi havde sat os, men opstår også, når vi føler os fornærmet eller såret.

Desuden kan vi opleve vrede, når vi iagttager social uretfærdighed. Hvis vi går ned ad gaden og oplever en mor eller far opføre sig grimt eller upassende overfor deres barn, kan vi føle vrede eller forargelse.

Mange kan tænke, “Jeg kender en, der bliver virkeligt vred, når printeren ikke virker”. I denne situation kan personen mærkeligt nok også føle sig ydmyget.

Hvordan er det muligt? Personen er så negativ, at vedkommende tolker en stor del af det, der sker i livet, som personlige angreb. Hvis printeren ikke virker, tænker vedkommende måske noget i dur med: “Livet håner mig og nu har det ødelagt printeren”.

Det eksempel hjælper os med at forså, at vi ikke har brug for et fysisk eller eksternt middel til at føle os ydmygede eller vrede. Det handler derimod om, hvordan vi fortolker nogen eller nogets intentioner. G ør andre folk os vrede eller er vi selv årsagen?

Vrede og ego

Når vi reagerer med vrede, forsøger vi på en eller anden måde at beskytte eller øge vores selvværd. Når vi så føler, at nogen truer vores ego, retter vi vores vrede mod denne person.

Hvis vi bliver vrede af, at nogen dytter af os, når vi kører bil, er det, fordi vi tolker situationen, som om de beskylder os for uretmæssig adfærd. Således kan vi altså føle, at de truer vores identitet.

Den store græske filosof, Aristoteles, hævdede, “at holde ud at blive fornærmet og finde sig i, at ens venner bliver fornærmet, er slavisk”. Dette udsagn viser en simpel nok grund til at slippe vores vrede løs. Er det værd at blive vred over en fornærmelse? Sommetider investerer vi for meget energi i ting, der egentligt ikke betyder noget.

Ved en lejlighed spurgte Buddhas disciple ham: “Herre, hvor end vi går, griner folk af os og fornærmer os. Hvordan påvirker det dig ikke det mindste?” Til dette svarede Buddha: “Fornærmelsen kommer muligvis ud af dem, men den når aldrig hen til mig”.

Denne vigtige lektie står i modsætning til Aristoteles’ argument om fejhed. Den første indebærer lidelse og den anden, fred og ro. Så hvilken bør du vælge?

Vrede og handling

Når vi føler, at vores personlige identitet er under angreb, oplever vi en stor fysiologisk aktivering. Konsekvensen af dette, er en stor trang til at angribe den person, vi mener, er ansvarlig for skaden. Angrebet kan være enten fysisk eller verbalt. Det afhænger af vores selvkontrol og hvordan vi tolker situationen.

For eksempel, hvis vi føler, at vores chef har angrebet os, kan en måde at vise vrede på være at underpræstere på arbejdet. Vi ved, at hvis vi reagerede aggressivt, kunne konsekvensen være så stor, at vi mistede vores job. Når situationen sætter nogle aspekter i vores liv i fare, kan vi altså vælge en mere indirekte handling.

Når vi har aflæsset al vores vrede mod en person, kan vi opleve skyld. Når vi har haft tid til at analysere episoden, kan skylden ramme i og med at vi indser, at vi overreagerede. Dermed får skylden os til at overveje, om vores handling nu også var den mest hensigtsmæssige.

Lad os endeligt nævne de personer, der altid synes at være vrede. De har muligvis vrede som et personlighedstræk eller kan have gjort vrede til en livsstil. De kan altså kun reagere med vrede.

Der findes forskellige spørgeskemaer og tests, der kan måle denne følelse, såsom det engelsksprogede STAXI-2 (State-Trait Anger Expression Inventory-2) – et spørgeskema udarbejdet af Charles B. Spielberg, ph.d.

Hvordan kan jeg styre min vrede?

Du bør tage nogle dybe vejrtrækninger for at falde til ro. Samtidig kan du reflektere over, om den person, du mener, har gjort skade på dig, egentligt havde til formål at fornærme dig.

Ved mange lejligheder reagerer vi, fordi vi er fyldt op af forskellige krav. Eller vi har måske haft en dårlig dag, hvor selv den mindste ting kan tænde os af. Derfor bør vi forstå, eller i det mindste tage det i betragtning, at andre også kan have en dårlig dag. På den måde kan vi forstå, hvorfor de reagerer, som de gør, og undgå at tage det personligt.

Hvis vores chef taler dårligt til os om et stykke arbejde, vi har lavet, kunne det lige så vel have været en anden ansat, der var blevet talt ned til. Derfor bør vi ikke tage det personligt. Vi kunne simpelthen være blevet fanget i krydsilden af, hvordan den anden person reagerede.

Selvom det måske synes som om, at andre har kontrol over din følelsesmæssige tilstand, har du selv kontrollen over din vrede. Det er dig, der bestemmer, om du bliver vred eller ej. At lægge noget så værdifuldt som ens glæde i en anden persons hænder, er uden tvivl for stor en risiko.

Afslutningsvis vil jeg invitere dig til at se dig selv som et aktivt middel, når du føler dig skadet af andre, og ikke bare en passiv person, der udelukkende reagerer. Kontrollen er din.