Vores tolerancevindue: Hvad er det?
Forestil dig, at du husker dine mest personlige oplevelser med et ukontrollerbart emotionelt overløb. Når man er i en hyper- eller hypoaktiv tilstand, befinder vi os uden for vores tolerancevindue. At befinde os inden for dette vindue, hjælper os med at præstere på vores optimale niveau.
Men hvad er dette vindue helt præcist? Tolerancevinduet repræsenterer en række af emotionel intensitet, som hver af os er i stand til at opleve. Inden for denne rækkevidde, eller dette vindue, føler folk sig sikre, kan lære og nyder livet.
Hvad betyder det at være uden for sit tolerancevindue?
Nogle følelser strømmer ud af os af forskellige årsager. Disse reaktioner inkluderer mistillid, mangel på strategier til at håndtere følelser, manglende færdigheder til at reflektere samt benægtelse over for behovet at føle. Et tolerancevindue har to grænser, der svarer til to ekstreme niveauer af optimal aktivering:
- Hyperaktivering. Hyperaktivering er en tilstand, hvori vi føler visse følelser stærkt (frygt, angst, glæde, skam). Det korresponderer til en øget aktivitet af det sympatiske nervesystem.
- Hypoaktivering. Hypoaktivering er en tilstand, hvor man undgår følelser. Vi gør dette af forskellige årsager. Eksempelvis, en indre oplevelse, der blokerer os eller forhindrer os i at føle nye, berigende oplevelser. Det korresponderer til en øget aktivitet i det parasympatiske nervesystem.
Vi er alle enestående skruet sammen til at opleve livet på forskellige måder, baseret på vores egne, specifikke livserfaringer. Folk bliver reaktive af forskellige årsager. Et eksempel på at være reaktiv er at lide af panikanfald eller ekstrem vrede.
På den anden side af ekstremerne, har vi folk, der ikke er forbundet med deres krop og/eller sind. Dette får deres tanker til at flyde langsomt, hvilket gør det svært for disse folk endda at bevæge sig.
Kroppen reagerer for at overleve i farlige eller traumatiske situationer. For at gøre dette, sætter kroppen mekanismer i bevægelse, der nogle gange fejler i at vende tilbage til deres “normale stadie”.
Generelt, er de folk, som befinder sig uden for deres tolerancevindue, dem, som er blevet konfronteret med disse typer af situationer. Deres basale stadie af sikkerhed og afslapning er ændret.
“Det er ikke så vigtigt, hvad der sker for os, men nærmere, hvad vi gør med det, der sker for os.”
Hvordan bliver jeg inden for mit tolerancevindue?
Neurovidenskabelig forskning har vist, at den eneste måde, hvorpå vi kan ændre, hvordan vi føler, er gennem opmærksomhed.
Vi skal være opmærksomme på vores indre oplevelser, og respektere dem, så vi kan lære fra dem og leve med dem. At praktisere mindfulness beroliger vores nervesystem, og hjælper os med bedre at kunne genkende og kontrollere vores følelser.
Lærere, såsom Pat Ogden og Peter Levine, har udviklet kropsterapier. Kropsterapier er en psykomotorisk psykoterapi og somatisk eksperimenteringsteknik, der bruges til at hele normal funktion. Peter Levins terapeutiske tilgang begynder med teorien om, at det, der sker for os, går tilbage i vores sind for at udforske fysiske følelser.
Denne proces med forsigtig at tilgå og forlade interne følelser og traumatiske minder, kaldes “pendulsvings-processen”. Den hjælper med, gradvist, at udvide vores tolerancevindue.
At åbne vores tolerancevindue kan gøre os mere rolige og fokuserede på nutiden. På den måde, kan vi begynde at nyde nye oplevelser, og ikke føle os så overvældede i specifikke situationer. Forskellige strategier kan hjælpe os:
- Mentalisering.
- Opbevaring: Gennem brugen af mentale billeder, eksempelvis.
- Skabe indre følelser af sikkerhed.
- Positive rutiner: Fysisk træning, afslapning osv.
- Kognitiv stimulation.
7 basale trin til at praktisere emotionel regulering
“Grænserne af vores tolerancevindue” er et koncept udviklet af Siegel (Cfr. Simón, 2011). Det relateres til udførelsen af mindfulness, og gør det muligt for os at blive inden for tolerancevinduet.
Mindfulness udvikler præfrontale strukturer, der faciliterer både følelsesmæssig modulation og følelsesmæssig balance. Denne praksis involverer 7 trin, der ikke behøves at følges i denne rækkefølge:
- Stop.
- Træk vejret dybt for at falde ned.
- Bliv opmærksom på følelsen.
- Accepter oplevelsen og følelsen i sig selv.
- Giv dig selv kærlighed.
- Giv slip på følelsen eller frigiv den.
- Vælg at reagere eller ej, afhængigt af omstændighederne.
“Sindets vision gør det muligt for os at anvise flowet af energi og information mod integration. Denne proces involverer fravær af sygdom og fremkomsten af velvære.”
-Siegel-
Afslutningsvis, er vores historie af tilknytning det, som skaber vores tolerancevindue. Vi kan se denne historie i vores vejledning for selvomsorg. Positiv selvomsorg anses for at være en attitude eller en mental tilstand, hvor personen accepterer sig selv.
Der er plads til rådighed for personlig vækst og udvikling. Derfor, gør det, at leve inden for vores tolerancevindue, det muligt for os at nyde et behageligt og meningsfuldt liv.