Det er vores drømme, der lyser op på vores vej
Hvis der er én ting, der gør os alle så ens og alligevel så forskellige, er det vores drømme. Når vi har vidunderlige øjeblikke, er det faktisk, fordi vi næsten har nået disse drømme. Det er som om vi næsten kan røre dem.
F.eks. når vi næsten er færdige med den roman, vi altid har ønsket at skrive, når der kun er en fod tilbage før målstregen i et løb, eller når der kun er få veer tilbage, før vores baby kommer til verden.
Et længe ventet gensyn, den ubeskrevne roman, at spille et par umulige toner på din guitar, dit barns fødsel, dine forældres kærlighed, en snak med dine bedsteforældre, at stoppe op for at lytte til stilheden, at have en fridag, at gå på en særlig date, at hjælpe en fremmed, at lege gemmeleg.
Endelig at gennemføre et løb, at springe i faldskærm, at være stjernen, der beriger nogens mest triste aften, at besejre kræft, at leve en dag mere, at lade dagen i dag være en god dag, at være lykkelig og at leve lykkeligt til sine dages ende.
Glæden, vi føler, når vores drømme går i opfyldelse
Det er på disse tidspunkter, at vi tænker på alle de anstrengelser, vi har gjort undervejs. Vi tænker på de øjeblikke, hvor vi havde lyst til at give op, men ikke gjorde det. Vi tænker på alle de mennesker, der har opmuntret os (og dem, der ikke gjorde det).
Faktisk føler vi os så meget stærkere takket være alt det, vi har gjort. Men samtidig bliver vi endnu mere opmærksomme på vores svagheder.
Det er her, vi begynder at føle os bange. For vi ved, at vi ikke har råd til at tabe nu. Det er også det øjeblik, hvor vores indre styrke træder frem, og vi finder de skjulte ressourcer, som vi har brug for til at tage dette sidste skridt.
Vores selvværd vokser, og samtidig føler vi os taknemmelige for vores held og for alle de mennesker, der har hjulpet os til dette øjeblik.
Lad os stå op hver morgen og huske vores drømme fra natten. Lad os desuden leve i vores egen tid og ikke tælle dagene på kalenderen. Lad os vide, at det, vi ønsker at være, er det, vi er. Lad os tillade os selv at være glade eller triste. Lad os endelig erkende, at det er vores følelser, der får vores hjerter til at slå.
