Virkningerne af at vokse op i en dysfunktionel familie
Som regel er det i familiemiljøet, at vi lærer at interagere med andre. Men hvordan er det at vokse op i en dysfunktionel familie? Hvilke konsekvenser har det for børn?
Hver familie er unik i den måde, som dens medlemmer interagerer på. Mens nogle familier giver børn kærlighed, hengivenhed og et sikkert miljø, opretholder mange andre familier en dynamik, der er uhensigtsmæssig og påvirker barnets personlighed negativt.
Sunde familier er familier, hvor barnet føler sig sikkert, beskyttet og frit. Barnets grænser respekteres, unikke karaktertræk værdsættes, og behovene opfyldes. På den anden side har dysfunktionelle familier en dynamik, hvor forældrene gentagne gange og konsekvent forsømmer deres børn, traumatiserer dem følelsesmæssigt og behandler dem respektløst.
En dysfunktionel familie, der ikke skaber tryghed
Ingen barndom er perfekt. Når det er sagt, kan det at vokse op i en dysfunktionel familie give sår, der er så dybe, at de påvirker børnene resten af deres liv. Så hvad definerer dysfunktion, og hvordan ved du, om din familie passer ind i denne klassifikation?
At vokse op i en dysfunktionel familie kan betyde mange ting. I de fleste tilfælde er hjemmet ustabilt og fyldt med konflikter. Ofte er der stof- eller alkoholmisbrug, omsorgssvigt og afhængighed, som får barnet til at lide på daglig basis.
Børn, der vokser op i dysfunktionelle familier, lider ofte meget.
Forskellige typer af en dysfunktionel familie
Dysfunktionelle familier skaber miljøer, der ofte opleves som kaotiske og usikre, da den ene forælder ofte opfører sig uforudsigeligt og uhensigtsmæssigt. Faktisk har børn, der vokser op i dysfunktionelle familier, ingen kontrol over deres giftige hjemmemiljø.
De fleste dysfunktionelle hjem er en kombination af to eller flere af følgende usunde dynamikker:
- Kaotiske hjem. Forældrene er ofte fraværende og opfører sig uhensigtsmæssigt. De har travlt med at føre deres eget liv og forsømmer deres børns behov.
- Familier med mange konflikter. Der er konflikter mellem forældrene eller mellem barnet og forældrene. Børn i sådanne familier vokser op og føler sig usikre, er under konstant stress og er ude af stand til at knytte følelsesmæssige bånd.
- Familier med patologiske forældre. En eller begge forældre er patologiske. Det betyder, at de har en personligheds- eller humørforstyrrelse. Alternativt kan de lide af alkohol- eller stofmisbrug.
- Hjem med dominerende forældre. En af forældrene er dominerende og overdrevent kontrollerende og ignorerer deres partners og børns behov og følelser. Parret og børnene udvikler undertrykte negative og vrede følelser.
- Hjem med følelsesmæssigt distancerede forældre. Disse forældre ved ikke, hvordan man bevidst udtrykker følelser. Dette skyldes normalt visse kulturelle baggrunde. Børn i sådanne familier vokser op med lavt selvværd og er lige så eller endnu mere udtryksløse.
De psykologiske virkninger af at vokse op i en dysfunktionel familie
Det er svært for et barn, der er vokset op i en dysfunktionel familiedynamik, at danne sunde grænser, have et sundt selvværd og opbygge respektfulde og kærlige relationer. Desuden gentager de ofte det opdragelsesmønster, de lærte i deres barndom, og giver sig hen i selvdestruktiv adfærd som et middel til at flygte.
Smerterne fra misbrug giver genlyd i årtier og kan ændre en person for livet. Har du været offer for misbrug eller omsorgssvigt i din opvækst? Hvis ja, er her nogle af de livslange konsekvenser, du muligvis har oplevet.
1. Tillidsproblemer
Dette er et af de vigtigste aspekter. Når børn ikke kan stole på de mennesker, der har givet dem livet, vokser de op med en følelse af, at de ikke kan stole på nogen.
2. Manglende evne til at sætte grænser for misbrug
De lærer at tilgive eller ignorere dårlig opførsel. De er trods alt vokset op med at se deres forældre, omsorgspersoner og familiemedlemmer tolerere misbrugsadfærd. Derfor forventes de også at undskylde og ignorere dårlig opførsel.
3. De lærer ikke at tale om problemer og venter på, at de eksploderer
Medlemmer af en dysfunktionel familie lærer at feje tingene ind under gulvtæppet. Kommunikationsfærdighederne er mangelfulde, fordi ingen ønsker at tage problemerne op, så de bruger lidt tid på at interagere.
4. En dysfunktionel familie forårsager angst- og depressionsproblemer
At vokse op under uregelmæssige eller uforudsigelige forhold påvirker, hvordan børn håndterer stress. Faktisk er de konstant på vagt, fordi de aldrig ved, hvad der vil ske næste gang.
Selv når de er voksne og har deres eget sted, er deres hjerne programmeret til at leve i en tilstand af konstant årvågenhed. Det betyder, at deres kamp- eller flugttilstand ikke aktiveres så hurtigt som andres, da deres krop er vant til højere niveauer af stressrelaterede hormoner som kortisol.
5. Syndebukke befrier andre familiemedlemmer for ansvar
Der er næsten altid mindst én syndebuk i en dysfunktionel familie. De er vant til at bære skylden for alle familiens problemer. Det skaber en afledning fra selve dysfunktionen og giver familien den sympati, som de higer efter i sociale kredse.
6. Økonomisk dårlig forvaltning i en dysfunktionel familie
Børn, der er vokset op i kaotiske miljøer, har måske aldrig lært at forvalte deres penge effektivt. Faktisk kan det have en betydelig indvirkning på dem, hvis de ikke har et positivt eksempel på at betale husleje og husholdningsregninger.
Desuden mangler nogle dysfunktionelle familier økonomisk stabilitet. Derfor er det svært for barnet at lære vigtigheden af ikke at bruge alt, hvad de har, uden at tænke på fremtiden.
7. At lære vold
Har du nogensinde hørt, at den misbrugte bliver misbrugeren? Det er desværre en ret almindelig foreteelse. Det er, fordi de aldrig har lært effektive måder at håndtere konflikter på.
8. Selvmedicinering med stoffer og alkohol
Mange mennesker ved ikke, hvordan de skal håndtere alle de ting, der er sket for dem i fortiden, så de forsøger at selvmedicinere for at lindre smerten.
Ulempen ved denne tankegang er, at følelsesløsheden forsvinder, når rusen forsvinder, men de er stadig nødt til at se virkeligheden i øjnene.
Nogle gange bruges stoffet som en måde at flygte og undslippe virkeligheden på.
9. Fortsat lidelse bliver udholdelig
Ved at vokse op omkring mennesker, der ofte skændes eller endog undgår at kommunikere, lærer børn, at konflikter er en uundgåelig del af relationer.
Selv om dette er delvist sandt, og menneskelige konflikter er uundgåelige, lærer dysfunktionelle familier usunde og usikre måder at håndtere konflikter på, hvilket bliver et problem.
Hvis du er forælder eller omsorgsperson og tror, at du måske falder ind i nogle af disse dysfunktionelle familiemønstre, er det mindste, du kan gøre, at ændre din adfærd.
For at finde ud af, hvordan man håndterer en dysfunktionel familie eller hvordan man heler fra en sådan, kan det være vejen frem at søge terapi som voksen. Ved at tale med en professionel får du endelig frihed til at bearbejde din fortid i et sikkert og fordomsfrit rum.
Ved at gøre det sammen med en uddannet person vil du også opdage, at det er muligt at bryde cyklussen af vanrøgt, misbrug eller kaos på egen hånd. En kombination af individuel terapi og familieterapi kan være gavnlig for at bryde disse dysfunktionelle mønstre.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Gillis Kaytee. 5 Lecciones que se aprenden de crecer en ambientes disfuncionales.7 de abril de 2022. Psychology Today. https://www.psychologytoday.com/es/blog/5-lecciones-que-se-aprenden-de-crecer-en-ambientes-disfuncionales.
- Ortiz, D. (2008). La terapia familiar sistémica.
- Ubaidi BAA. Costo de crecer en una familia disfuncional. J Fam Med Dis Prev . Publicado en línea el 30 de septiembre de 2017. doi: 10.23937/2469-5793/1510059.
