Videnskaben hævder, at blåt lys forbedrer den kognitive effektivitet
Hvilken farve har det rum, hvor du normalt arbejder? Hvilken slags lys er der omkring dig lige nu? Når du skal studere, går du så op i farverne omkring dig? Mange af os er ikke særlig opmærksomme på disse detaljer, og alligevel er de vigtige. Nu hævder videnskaben, at blåt lys forbedrer den kognitive effektivitet og virker som en stimulans for hjernen.
Blå er den foretrukne farve for størstedelen af befolkningen. Det er endda den mest populære i markedsførings- og reklamebranchen. Den giver harmoni, seriøsitet, tillid, ro og endda loyalitet. Der er dog et endnu vigtigere aspekt: Den forbedrer den kognitive effektivitet.
Det ser faktisk ud til, at dette spektrum af lys kan forbedre produktiviteten i et arbejdsteam. Det får endda børn i klasseværelser til at fokusere deres opmærksomhed bedre. Som Vincent Van Gogh sagde, er det næsten umuligt at blive træt af den blå himmel. Faktisk ser det bestemt ud til, at vi aldrig bør bevæge os for langt væk fra de nuancer, som naturen har givet os.
Naturligt blåt lys har den største indvirkning på vores kognitive og følelsesmæssige velbefindende.
Blåt lys kan forbedre vores arbejdshukommelse og opmærksomhed og lette indlæringen.
Blåt lys forbedrer den kognitive effektivitet
Kunstverdenens yndlingsfarve er blå. Wassily Kandinsky påpegede, at det er abstraktionens og immaterialitetens farve. Yves Klein insisterede på, at “blå ikke har nogen dimensioner, den er uden for de dimensioner, som andre farver har del i”. Matisse bemærkede, at “en vis blå farve trænger ind i ens sjæl”.
Der er faktisk noget ganske særligt ved denne psykologiske grundfarve. Måske kommer dens dybe og hypnotiske præg fra at være hovedfarven på vores planet Jorden.
Faktisk var farven blå tidligere så fascinerende, at mennesker blev besat af at finde naturlige pigmenter for at kunne male og farve tøj i denne farve. Egypterne var de første til at syntetisere det blå pigment.
Det foretrukne studieværelse på University of California, Los Angeles (UCLA)
I de nyere bygninger på University of California (USA) er der et lille studieværelse, som er de fleste studerendes foretrukne. Det hedder Hedrick Study, også kendt som det blå rum. Det har behagelige stole, er rummeligt og har højt til loftet, der er malet i sort med stjerner. Det særlige er belysningen: En varm og behagelig blålig nuance.
Alle studerende, der tilbringer et par timer der, hævder, at de koncentrerer sig langt mere, og at de er mere produktive. Disse data er ikke tilfældige. Faktisk har University of Arizona og Harvard Medical University allerede påpeget i en undersøgelse, at eksponering for blåt lys forbedrer den kognitive præstation. Desuden er dataretentionen bedre, ligesom fokus.
Dette skyldes systemet af fotoreceptorer i hjernen, der er relateret til døgnrytmer. Farven blå er forbundet med dagstid, sollys og lysstyrke. Derfor bliver hjernen aktiveret og optimerer sine ressourcer samt sit potentiale. Mere specifikt fremmer den arbejdshukommelsen.
Faktisk forbedrer denne type lys alt fra forståelse og ræsonnement til planlægning og problemløsning. Det skyldes, at hjernen forbinder blå med aktivitet om dagen og med behovet for, at vi reagerer og handler i vores omgivelser, når det er dagslys.
Blåt lys hæmmer melatoninproduktionen. Når det bliver mørkt, er det derfor vigtigt ikke at komme i kontakt med apparater eller lys af denne farve. Ellers får du problemer med at falde i søvn.
Blåt lys og vores biologiske følsomhed over for denne bølgelængde
Himlen, havene… Blåt lys er til stede på naturens lærred og er den farve, der på afstand kendetegner vores planet. Carl Sagan påpegede dette i sin bog Pale Blue Dot (1994). Som mennesker er vi fortsat tæt forbundet med disse scenarier, med den oprindelse, der har givet os liv, næring og velvære.
En undersøgelse foretaget af University of Exeter (UK) har vist, at blåt lys forbedrer den mentale sundhed og reducerer antallet af depressioner. Undersøgelsen viste endvidere, at kontakt med “blå områder” (områder tæt på vand) fremmer mental balance, vitalitet og endda håb.
I disse situationer aktiveres hjernen, fokuserer meget bedre og går ind i en meget berigende tilstand af positivitet og modtagelighed. Faktisk er det en generel regel, at det gør os syge at undvære det naturlige lys. Derfor overvejer man nu muligheden for kunstigt at genskabe blåt lys i vores arbejds- og studiecentre. Man mener, at det vil gøre os mere aktive og endnu mere produktive.
Der er dog en betingelse. Blåt lys er kun gavnligt i de midterste timer af dagen. Ved solnedgang skal vi respektere vores døgnrytme og undlade al lysstimulering, især kunstig. Vores velbefindende indebærer nemlig altid, at vi lever i harmoni med naturen og dens cyklusser. Det er det vigtigste.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Alkozei, A., Smith, R., Pisner, D. A., Vanuk, J. R., Berryhill, S. M., Fridman, A., Shane, B. R., Knight, S. A., & Killgore, W. D. (2016). Exposure to blue light increases subsequent functional activation of the prefrontal cortex during performance of a working memory task. Sleep, 39, 1671-1680.
- Elliot AJ, Maier MA. Color and Psychological Functioning. Current Directions in Psychological Science. 2007;16(5):250-254. doi:10.1111/j.1467-8721.2007.00514.x
- Curtis, C. E., & D’Esposito, M. (2003). Persistent activity in the prefrontal cortex during working memory. Trends in Cognitive Sciences, 7, 415-423.
- Vandewalle, G., Schmidt, C., Albouy, G., Sterpenich, V., Darsaud, A., Rauchs, G., Berken, P. Y., Balteau, E., Degueldre, C., Luxen, A., Maquet, P., & Dijk, D. J. (2007). Brain responses to violet, blue, and green monochromatic light exposures in humans: prominent role of blue light and the brainstem. PloS one, 2, e1247.
