Videnskaben bag personlig velvære

Positiv psykologi var revolutionært. I dag vil vi tale om dets oprindelse og grundlag.
Videnskaben bag personlig velvære

Sidste ændring: 06 januar, 2020

Videnskaben bag personlig velvære er meget interessant. I år 2000 udgav Martin Seligman fra University of Pennsylvania og Mihaly Csikszentmihalyi fra University of Clarenot en særlig monografisk artikel i journalen American Psychologist med titlen “Happiness, excellence and optimal human functioning”.

Den var dedikeret til et nyt område indenfor psykologi, der blev kaldt positiv psykologi. Det sammensatte mere eller mindre den formelle bekendtgørelse eller “fødsel” af en ny psykologisk bevægelse (Seligman og Csikszentmihalyi, 2000), som vi kunne få til at passe til noget, der kaldes “personlig velvære”.

Ifølge disse forfattere, er positiv psykologi en videnskab i subjektiv erfaring. Det studerer processerne, som ligger bag menneskers positive kvaliteter og følelser. Det, som denne gren af psykologi søger, er at forbedre folks livskvalitet (Seligman og Csikszentmihalyi, 2000).

Ifølge dette har positiv psykologi meget at sige, når det kommer til videnskaben bag personlig velvære. Som en videnskab studerer det processerne, som bidrager til optimal funktion, hvad end det er individuelt, i grupper eller som en institution (Gable og Haidt, 2005).

Realistisk optimisme

Som en dedikering og kilde til inspiration søger det at fremme den optimale funktion af disse tre søjler. Subjektiv erfaring (lykke, håb), positive karaktertræk (tilgivelse, visdom) og borgerlige dyder (ansvarsfuld og altruisme) (Linley og Joseph, 2004).

Derudover fokuserer det også på at forebygge manifesteringen af psykopatologier gennem udviklingen af positive karaktertræk og kvaliteter.

Kvinde smiler stort

“Det, vi ønsker, er ikke blind optimisme, men fleksibel optimisme: Optimisme med åbne øjne. Vi bliver nødt til at være i stand til at bruge pessimismes sunde syn på realiteten, når vi har brug for det, men uden at skulle dvæle ved dets mørke skygger.”

-Martin Seligman-

Som vi nævnte ovenfor, virker positiv psykologi indenfor rammer for videnskaben bag personlig velvære. Når det er sagt, prøver det ikke at gå ud over grænserne for videnskabelig metodologi. Husk, at mange forskere anser det sidstnævnte som det bedste middel til at forstå et fænomen.

Disse rammer definerer en klar måde at handle på. Netop ved at prøve at placere sig selv i det, afprøver den gyldige og troværdige metodiske strategier, som indebærer kvasi-eksperimentelle og korrelerende eksperimentelle designs.

Vi siger, at den afprøver, fordi den ikke altid formår det. Grunden til dette er, at nogle gange arbejder den med alt for subjektive forhold, der er påvirket af ukontrollerbare variabler.

Nøgler til videnskaben bag personlig velvære

Ifølge videnskaben er nøglerne til at opnå personlig velvære at være taknemmelig, ikke at sammenligne sig selv overdrevet med andre og at acceptere omstændigheder, som ikke kan ændres. Forskere fra University of Wisconsin analyserede hjerneaktivitet under et 12 år langt studie om meditation og medfølelse.

I dette neuroimaging studie var det muligt at se, hvordan områderne forbundet med lykke blev aktiveret med mere intensitet og frekvens, når personen ikke sammenlignede sig selv med andre, værdsatte en hver omstændighed og accepterede situationerne, de stod i.

I denne forskning studerede de hjernefunktionen med forskellige teknikker og værktøjer, såsom nukleær magnetisk resonansafbildning (NMR).

Resultaterne af dette studie var så betydningsfulde, at National Academy of Sciences of the United States udgav dem i 2004 og det udgør den femte mest konsulterede videnskabelige reference i historien.

Kvinde med arme ud til siderne oplever personlig velvære

Optimisme før tilbageslag: En søjle for videnskaben bag personlig velvære

Pessimistiske folk deler et gængs karaktertræk. De har tendens til at mene, at dårlige begivenheder vil vare i lang tid og at de vil bringe tragiske konsekvenser med sig, uden at de kan være i stand til at afhjælpe det.

Mange personer mener derudover, at de kan regne med direkte adgang til lykke, glæde, velbehag og stor nydelse. I virkeligheden burde de arbejde på disse følelser ved at øve personlige styrker og egenskaber. De sidstnævnte er forfærdeligt vigtige og folk overser dem ofte. Som regel bliver de mere ellere mindre glemt midt i den store rigdom.

Pessimister ignorerer ofte, at der er mange indre omstændigheder under deres kontrol. De har evnen til at handle for at kunne opnå noget. Dette har meget at gøre med tinge såsom selv-effektivitet, håndteringsmekanismer og tolerance overfor usikkerhed.

Optimisme er vigtigt

Når det kommer til vores helbred, kan vi beslutte at handle i fire forskellige situationer. At beslutte at stoppe med at ryge, forblive dedikeret til at motionere ofte, en balanceret kost og et godt niveau af optimisme. Tro det eller ej, men flere studier slår fast, at optimismen er lige så vigtig som de andre tre variabler i dette eksempel.

Vi taler om en data-baseret optimisme forbundet med din realitet. Dine evner og ressourcer er dens skal. Den er inspireret af den selvtillid, som frihed giver personen. Det udvider muligheden for at være kreativ, giver din intelligens mulighed for at flyde sammen med lysten til at udtrykke sig.

“Velvære kan ikke blot eksistere i dit eget hoved. Velvære er en kombination af at have det godt samt faktisk at have betydning, gode forhold og resultater.”

-Martin Seligman-


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Gable, S. L., & Haidt, J. (2005). What (and why) is positive psychology?. Review of general psychology9(2), 103-110.
  • Linley, PA, y Joseph, S. (2004). Cambio positivo después del trauma y la adversidad: una revisión. Journal of Traumatic Stress: publicación oficial de la Sociedad Internacional de Estudios de Estrés Traumático, 17 (1), 11-21.
  • Seligman, ME y Csikszentmihalyi, M. (2000). Psicología positiva: una introducción (Vol. 55, No. 1, p. 5). Asociación Americana de Psicología.
  • Vázquez, C., & Hervás, G. (2009). La ciencia del bienestar. Alianza.
  • Vázquez, C., Hervás, G., Rahona, J. J., & Gómez, D. (2009). Bienestar psicológico y salud: Aportaciones desde la Psicología Positiva. Anuario de Psicología Clínica y de la Salud5(1), 15-28.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.