Venlighed kan være meget godt for hjernen
Venlighed er ikke nemt at definere. Ordet relateres til empati og solidaritet, men det er ikke begrænset til disse koncepter. Venlighed er ikke bare en egenskab, det er en menneskelig værdi. At det er en etisk beslutning, gør det til mere end en egenskab. Venlighed findes i hjernen.
I ordbogen defineres venlighed som tilbøjeligheden til at være god. Problemet er, at “god” er et relativt koncept. En mere præcis definition ville være, at venlighed er evnen til at føle medfølelse. Det er at føle andres lidelse, som var det ens egen, og forsøge at fjerne den.
“Når vi bekymrer os om andres lykke, finder vi vores egen.”
–Platon–
Denne virdunderlige dyd relaterer sig ikke kun til andre mennesker. Vi udtrykker også venlighed over for andre levende væsener. Det gælder endda også ting, der ikke er levende, hvilket kan tolkes som ønsket om at bevare noget, som det er. Det betyder, at vi kan udvise venlighed over for et maleri eller en sten på vejen.
Venlighed er en af de vigtigste dyder, fordi den påvirker så mange andre dyder. Inden for venlighed findes der kærlighed, respekt, solidaritet, generøsitet og mange andre ting. Venlighed medfører en fantastisk åndelig og mental udvikling. Forskere har også været i stand til at bevise i mange studier, at venlighed er en synlig evne i hjernen. De har bevist, at venlighed er grundlaget for et meningsfuldt liv.
Hjernens venlighedszone
En gruppe forskere fra University of Oxford og University College of London identificerede et område af hjernen, der lod til at være relateret til venlighed. Gruppen, ledet af doktor Patricia Lockwood, arbejdede sammen med en gruppe frivillige. De bad dem om at finde ud af, hvilke symboler der var gavnlige for dem selv, og hvilke der var til gavn for andre mennesker.
Mens de frivillige udførte opgaven, blev deres hjerner overvåget af en MRI-scanner. Eksperimentet handlede om, at forsøgspersonerne skulle overveje, om symbolerne kunne hjælpe andre mennesker. De skulle afgøre, om hvert symbol kun fungerede for dem selv, eller om det også var nyttigt for andre.
Når en forsøgsperson opdagede, hvordan symbolet hjalp andre, blev kun ét område af hjernen aktiveret. Denne zone kaldes “anterior cingulate cortex”. Selvfølgelig er venlighed ikke kun et spørgsmål om hjernefunktion. Vi må huske på, at dette vidunderlige organ har en utrolig plasticitet. Dets funktion er formet af oplevelser og adfærd.
Venlighed helbreder hjernen
Neuropsykologen, Richard Davidson, udførte et eksperiment ved University of Wisconsin efter en tur til Indien. I 1992 mødte han Dalai Lama, som stillede ham et spørgsmål, der gjorde et stort indtryk på ham: “Jeg beundrer dit arbejde, men jeg synes, du er meget fokuseret på stress, angst og depression; har du ikke overvejet at fokusere dine neurovidenskabelige studier på venlighed, ømhed og medfølelse?”
Richard Davidson har udført en række studier relateret til dette spørgsmål. Han viste for eksempel, at visse strukturer i hjernen kan ændre sig på blot to timer. Et roligt sind giver generel velfærd. Og for at have en rolig hjerne, behøver man bare et par timers meditation. Dette blev videnskabeligt målt i Davidsons laboratorium.
Han fandt også ud af, at neurologiske kredsløb af empati ikke er de samme som dem for medfølelse. For at føle medfølelse (en anden form for venlighed), skal man åbne døren for følsomhed, sympati og empati. På højeste niveau findes medfølelse. Medfølelse er et skridt ud over evnen til at opfatte, føle og forstå den anden persons lidelser. Medfølelse er det, der skaber handling, når man bevidner andres lidelser.
Davidson opdagede også, at venlighed og omsorg øger trivsel i forskellige aspekter af livet. I en undersøgelse af børn og unge blev forskellige ændringer i hjernen dokumenteret, da forskerne lærte dem at være mere medfølende og omsorgsfulde. De viste alle forbedringer i skolen, og de blev sundere. Evnen til at være medfølende kan tillæres. Venlighed er et resultat af en bevidst handling for at forbedre os selv.