Venlighed er det bedste svar på ondskab

Af mange grunde går nogle mennesker gennem livet, mens de tror, de opnår noget fra den skade, som andre oplever. Derfor gør det dem glade at tænke på det og endda forårsage det. Den bedste måde at svare disse mennesker igen på er ved at give dem en lektion i venlighed. Dette er den bedste handling til at opnå respekt og til at give den.

Konceptet om godt og ondt har givet mennesket en masse at tale om igennem historien, især da den menneskelige sjæl kan gå begge veje. Definitionerne af godt og ondt afhænger også meget af kulturen, samfundet og andre variable, som kan bringes ind i debatten.

I stedet for et teknisk eller videnskabeligt bidrag til emnet, vil vi i denne artikel sigte efter individuel reflektering. Vi begynder med en konkret og abstrakt situation, hvor en person handler med onde hensigter og forårsager skade. Hvordan skal vi reagere på det?

Hvorfor venlighed er en lektion

Der er mange grunde til, at venlighed kan anses for at være en storartet lektion. Men vi vil aldrig kunne forstå det, som får andre mennesker til at forårsage skade. Når man svarer igen med venlighed, fratager man ikke personen ansvaret for det, de har gjort, men fratager sig selv for de negative følelser, det har skabt. 

Det er ofte svært at tilgive den anden person, hvilket er forståeligt. Men man skal huske på, at man kan tilgive dem uden at glemme deres ugerning eller stole på dem igen. Tilgivelse gør dig ikke naiv eller mere sårbar, men fjerner blot den tunge vægt, som holder såret åbent.

Venlighed fungerer som en lektie, da det er tilfredsstillende, det promoverer solidaritet, forbedrer selvtilliden og åbner døren for at kunne lære af smerten. En venlig gerning passer på andres velvære såvel som ens egen. Ondskab tjener på den anden side kun sine egne interesser.

Venlighed kommer fra hjertet

En af de mest almindelige meninger er, at vi ikke fødes gode eller onde, men opdyrker venlighed eller ondskab, mens vi følelsesmæssigt vokser. Så man kunne sige, at venlighed kommer fra hjertet og næres af hjertet. Hvis ens hensigt gennem livet var at komme fremad uden at såre nogen, hvordan kunne man så besvare nogens ønske om at skade med hævngerrighed?

At synke ned på deres niveau af ondskab ændrer ingenting. Det reparerer ikke skaden og giver kun midlertidig lettelse. Had er destruktivt. Det forandrer én og skaber ingen positive resultater for individet.  Og den anden person vil fortsætte med at se én synke ned på deres niveau. Man har ikke kun tabt alt, men også opnået intet.

Som Gandhi sagde engang, så ville det gavne os, hvis vi var den ændring, vi ønskede at se i verden. Uanset hvor stor, kompliceret, svær eller lille en situation. Vi kan også henvise til Kants etik, som sagde, at dyden findes i udviklingen af vores eget arbejde til universelt arbejde.

Tolerér ikke ondskab omkring dig

Vi er omgivet af had, vold og frygt. Derfor skal vi oplære os selv i værdier, som bidrager til social og individuel velvære. Værdier, som forebygger de nederdrægtige indstillinger, der omgiver os, i at eskalere. Faktisk har nogle mennesker opdaget, at “et øje for et øje” ikke giver dem noget som helst, da det gør hele verden blind.

Vi må ikke tolerere ondskab omkring os, og vi må heller ikke afstraffe andre på denne måde. Venlighed fungerer som et eksempel og giver ikke plads til giftige følelser. Det kanaliserer disse følelser på en bestemt måde: hændelserne forbliver i hukommelsen, men de negative følelser sendes væk.

Når du oplever en hadefuld handling, så besvar den med en god en. Og hvis det gør så ondt, at du ikke ved, hvilken vej du skal vælge, så giv dig selv tid til at hele. Ikke til at glemme, men til at guide dine handlinger på en rationel måde. Og ikke fra et sted med vrede eller raseri. Som en sidste udvej, hvis situationen ikke kan afhjælpes, hvis intet kan læres fra sig, så distancer dig selv. Forårsag ingen skade, da det ikke er din stil.