Ved du hvad kulturel evolution er?
Vi kender alle til evolution. Det får dig sikkert til at tænke på Charles Darwin og hans bog Arternes oprindelse. Hans ide var, at den biologiske evolution er sket ved naturlig udvælgelse. Resultatet er, at arterne, som var bedst tilpassede til overlevelse, ville vinde. Men det er ikke den eneste evolution, der findes. Der er også noget, som kaldes kulturel evolution.
Mennesket er den eneste art, som har kultur. Det er en af de ting, som gør os specielle. Vi skaber kultur og giver den videre, men hvad er det nu lige? Kultur er defineret ved udviklingen af:
Der er alt sammen noget, vi har opsamlet og videregivet viden om til vores omgivelser. Grundlæggende betyder kulturel evolution en lang forandring af de kulturelle aspekter i et samfund. Selvfølgelig forandrer denne slags evolution også de individuelle mennesker.
Kulturel tilpasning
Til et vist punkt er kultur blevet en overlevelsesstrategi. Det hjælper os med at overlevere vores viden og færdigheder, som igen gør det muligt for os at udvikle mere avanceret teknologi. Man behøver to fundamentale færdigheder for kulturel evolution. Disse to færdigheder er læring og tankens kraft.
Det kan se ud som om, nogle dyr også har kulturelle traditioner, men de udvikler dem ikke eller forbedrer dem over tid. Årsagen er, at de mangler tankens kraft og social læring. Modsat dyrene udvikler menneskenes samfund sig gradvist og bid for bid tilpasser den sig kulturen.
Da mennesker efterligner hinanden tager de fat i nogle teknologier og udvikler dem, imens de bevarer deres viden og færdigheder. Det, der kommer ud af dette, er en utrolig varieret kompleks kultur.
Tankens kraft og social læring
Tankens kraft er evnen til at skabe tanker og intentioner overfor andre mennesker. Alle mennesker har det, og vi udvikler det, når vi er omkring 6 år gamle. Tankens kraft er det, som giver os en forståelse for, at andre mennesker også kan tænke, hvilket betyder, at de også har intentioner. Det er det, som gør det muligt for os at dele opfattelser og udvikle kulturen.
Som mennesker giver vi også vores kultur videre. Hvis du taler med en om din religion og viser dem de hellige ritualer, giver du din kultur videre til dem. Vi bruger social læring til at efterligne andre og lære af det, vi ser.
Carl Sagan talte for eksempel om, hvordan krabber i Japan havde den samme form som hjelmen på en samurai. Det skyldes, at generation efter generation ikke fiskede efter krabber med den form. Kulturen ærede samuraierne, så på grund af social læring lod folk disse krabbe være og fiskede efter noget andet.
Teorier om kulturel forandring
Alle teorier, som forsøger at forudsige kulturel evolution bruger en klassificering, som Karl Marx fandt på. Klassificeringen inddeler de forskellige aspekter af kulturen i tre dele: Infrastruktur, struktur og superstruktur. Hvert aspekt i kulturen er klassificeret under en af disse tre niveauer.
Infrastruktur har at gøre med de mest materielle aspekter. Det er ting som teknologi, produktionsapparat og de naturressourcer, folk anvender til sociale og økonomiske formål.
Det er svært at forudsige forandringerne i infrastrukturen. Normalt kommer de af teknologiske fremskridt, økonomisk udvikling og forandringer i økonomien. Forandringer på de andre niveauer vil også påvirke en kulturs infrastruktur.
Struktur har at gøre med de sociale handlinger og funktioner. Dette er niveauet for magtstrukturer. Det har også at gøre med de regler, som styrer vores forhold til hinanden. Alle ændringer på dette niveau vil have en stor indflydelse på infrastruktur og modsat.
Da for eksempel en stor gruppe kvinder i den vestlige verden gik ud på arbejdsmarkedet efter Anden Verdenskrig, skabte de forandringer i vores infrastruktur og medførte forandringer i vores sociale forhold.
Superstruktur indeholder alle de immaterielle ideelle aspekter af kultur. Der er en hel masse eksempler på dette, ting som religiøse opfattelser, moralske værdier og “finkultur,” som kan være maleri, arkitektur, musik, litteratur og film.
Disse forandringer sker som regel for at retfærdiggøre den dominerende sociale orden. Da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet for eksempel, blev det sat sammen med, at kvinder, som nu havde deres eget job, blev i stand til at kunne skaffe brød på bordet.
Et eksempel på kulturel evolution
Ifølge disse teorier tilpasser kulturer sig. Mere konkret så forsøger kulturen at tilpasse sig de omgivelser, de er i. Marin Harris har en teori kaldet kulturel materialisme.
Han siger, at forandringer i en kulturs infrastruktur, især i dens produktionsapparat og teknologi, fører til nye kulturelle aspekter, som forandrer dens struktur og superstruktur. Men det betyder ikke, at de tre niveauer ikke stadig er forbundet med hinanden. Enhver ændring på et niveau kan indvirke på de to andre niveauer, også selv om det ikke altid er lige så tydeligt.
En kulturel forandring, vi kan se på med linsen af kulturel evolution, er kannibalisme. Denne kulturelle praksis kom frem i nogle samfund som et slags biprodukt af krig. Men som flere nationer og stater udviklede sig, blev krigens mål forandret fra bare at slippe af med fjenden.
Krigsfanger kunne hjælpe med til at udvide rigerne og på den måde forsvandt kannibalisme. Der var ingen grund til at fortsætte med det. På den måde kan forandringer i infrastrukturen (skiftet fra stamme til nation) få strukturen til at forandre sig også. Fra det punkt droppede kulturen kannibalisme
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Butler, J. (2000). El marxismo y lo meramente cultural. New left review, 2, 109-121.
- Harris, M., & Catalina, G. G. (1982). El materialismo cultural. Madrid: Alianza Editorial.
- Jameson, F. (2016). Los estudios culturales (Vol. 58). Ediciones Godot.
