Den ulykke, der forandrede dit liv

Kigger du også på din mobiltelefon under kørslen? Det kan blive et fatalt øjeblik.
Den ulykke, der forandrede dit liv

Sidste ændring: 03 august, 2021

Hver gang du tænker “det vil aldrig ske for mig”, “jeg kører sikkert, så jeg er aldrig i fare” eller “det er da okay at se på sin mobil bare lige i et sekund”, så bør du tænke på følgende: Hvad nu hvis du tog fejl? Hvad er prisen for at være for selvsikker under sin kørsel? Er du villig til at betale den pris? Er du klar over den skade, som du kan være skyld i under en ulykke?

Hver gang du sætter dig i en bil og kører, så er du i fare for at blive udsat for en ulykke. Faktisk er det sådan, at jo længere du har haft kørekort, jo mere sandsynligt er det, at du kommer ud for en ulykke. Og jo mere tid du bruger i bilen, jo mere udsat er du for en ulykke.

Selvom det er sandt, at disse faktorer øger sandsyndligheden for at opleve en bilulykke, så er de ikke de eneste. At være uerfaren, at have sløve reflekser eller simpelthen bare at være utålmodig kan også spille en afgørende rolle.

I alle tilfælde er det værd at understrege vigtigheden af at være opmærksom på alvoren ved hasarderet kørsel takket være den skade, du kan forvolde på dig selv og andre.

Kvinde taler i mobil bag rattet

Den ulykke, der forandrede mit liv

For dem, som har været udsat for en ulykke i trafikken, vil den dag altid stå som et før og efter, enten fordi de var ofre for den, eller fordi de var vidne til den.

“En dag vågner du, og intet er længere det samme. Det skete. Du blev offer for en ulykke. Måske var du føreren eller passager, men der er ingen vej tilbage: Dit liv er forandret.”

“Du vågner måske op på et hospital uden helt at kunne huske detaljerne, og hvad der vil komme. Og du kan ikke forstå, hvorfor det lige skete for dig, og hvorfor det skete på den måde. Nu er du nødt til at leve med konsekvenserne af det.”

En ulykke kan forandre sig til en traumatisk situation

At være offer for et alvorligt trafikuheld kan få negativ indvirkning på dit helbred og velvære både fysisk og psykisk. Det handler ikke længere kun om offeret, men også om deres familier og kærester. De skal nu acceptere, hvad der er sket.

Processen med sorg begynder, og du skal sige farvel til det liv, som du har levet indtil nu. Du skal nu vænne dig til et nyt liv muligvis med visse begrænsninger.

Forandringer og sorg tager tid, og du kommer gennem bestemte faser både med fornægtelse og depression. Det er tænkeligt, at du til tider føler, at dine drømme er knuste, og at det er umuligt for dig at følge dine gamle rutiner. Det er ikke usædvanligt at opleve en masse forskellige følelser, fordi du går gennem en traumatisk situation.

Husk på, at du kan komme gennem en masse forskellige stadier af følelser, inden du kommer frem til en nogenlunde balance igen. Samtidig må vi ikke glemme, at hver person skal klare sit eget trauma. Så du skal kunne rumme dig egen individuelle vej til velvære.

Husk, at selvom alting kan virke mørkt til tider, så vil du komme stærkere ud af det med mere modstandskraft og med mere energi til at komme videre fremad.

Ingen distraherende ting ved rattet

Ifølge statistikker var der i Spanien i 2017 102.333 personer involveret i bilulykker, inklusiv dem, der blev indlagt på hospitaler, folk, der døde, fodgængere, der gik over vejen, passagerer i bilen med en anden som fører og folk, der ikke kom på hospitalet.

30% af det, som distraherede føreren, var brugen af mobiltelefon. Det sker, fordi mange folk tænker “Det vil ikke ske for mig”, “jeg er god til at køre bil” eller “det er da okay lige at se på sin telefon i et sekund”. Meget tit har de ret og kommer sikkert frem til deres destination.

Men hvad sker der lige i det sekund, hvor ulykken sker? En ulykke, som for altid vil forandre dit liv og dem, du er sammen med?

Husk, at det er grundlæggende altid at køre sikkert og ansvarligt. Det er den eneste måde, som du kan sænke risikoen for, at du vil blive offer for en ulykke. Vejene bør være et sikkert sted for os alle. Derfor er det nødvendigt for folk at overholde færdselsreglerne for at give plads til os alle, så vi kan færdes sikkert i trafikken.

Det kan interessere dig ...
Psykisk ufleksibilitet og depression
Udforsk SindetLæs den på Udforsk Sindet
Psykisk ufleksibilitet og depression

Psykisk ufleksibilitet gør det svært at fungere og tilpasse sig normalt. Det har det også med at være en af de faktorer i folks liv, der skaber lid...