De 4 grundlæggende trin til at overvinde livskriser

De 4 grundlæggende trin til at overvinde livskriser

Sidste ændring: 11 oktober, 2018

Mange af os har været gennem svære situationer, som vi skulle igennem, kriser, som har tvunget os til at stoppe vores normale liv eller endda lukke døre for os. Vi kan betegne livskriser som negative, fordi de får os til at ændre vores handlemåder og tænkemåder. Men de kan også ende med at blive nye muligheder for os til at komme fremad, hvis vi formår at overvinde livskriser.

Selvom der findes mange typer af livskriser, så er nogle mere almindelige end andre. Vi har for eksempel dem, som er relateret til alder, skiftet fra barn til teenager, fra ungdom til voksenlivet, midtvejskriser og kriser, når vi bliver ældre.

Der findes også identitetsrelaterede kriser, som har at gøre med, hvordan vi er, og hvordan vi identificerer os, ligesom der er kriser ved dødsfald, når en, man har kær, går bort, slutningen på et parforhold, skilsmisse eller når man bliver fyret.

Kriser er muligheder for at forandre sig, et tidspunkt til forandring, som du kan handle på. Her forklarer vi 4 måder, hvorpå du kan overvinde livskriser, hvor målet er at komme stærkere ud på den anden side.

“Mennesket opdager sig selv, når det måler sig selv med forhindringen.

-Antoine de Saint-Exupéry-

trist kvinde prøver at overvinde livskriser

1. Du kan overvinde livskriser ved at imødekomme det, som kommer

En livskrise begynder med nogle alarmsignaler, som når vi føler os triste, har frygt og angst, ja selv smerter. Hvis vi lader, som om vi ikke oplever disse symptomer, kan de blive værre og ende med åbenlyse symptomer og forfærdelige konsekvenser.

Vi må anerkende, at vores personlige historie påvirker, hvordan vi ser en livskrise og hvordan vi tackler dem. Hvis vi for eksempel går gennem en skilsmisse, vil vi føle os forladte, som vi måske har oplevet på samme måde i vores barndom.

Yderligere kan måden, vi tackler problemerne på, være afgørende også. Hvis vi har en tendens til at bekymre os over selv små ting, vil vi føle os mere overvældede gennem en krise. Det gør det sværere at håndtere og overvinde livskriser. Derfor er det vigtigt at reflektere over, hvad der skete, og søge nye alternativer, tage beslutninger og ændre på det, som er nødvendigt.

En svær situation kan få os til at revurdere vores værdier og opfattelser. Vi vil kunne finde nye mål. Livskriser får os til at evaluere os selv og lære nye veje at møde udfordringerne på, som er årsagen til, at vi kan finde fodfæste igen og komme videre med vores liv.

“Kun en krise, aktuel eller overstået, kan skabe reel forandring. Når en krise kommer, så afhænger handlingerne, der foretages, af vores tanker om det omkringliggende.

-Milton Friedman

2. Livskriser er midlertidige

Kriser har ligesom alle andre processer en begyndelse, en udvikling, et klimaks og en ende. Det er godt for os at minde os selv om, at det en dag vil være ovre.

Men hvad stiller man op med den midlertidige smerte? Kriser kommer normalt med mulighed for at ændre noget, som kan være en mulighed for os til at udnytte dem til at få nye syn på tingene og en måde at kunne handle på. Det er faktisk det perfekte tidspunkt til at holde op med at gentage vores adfærd og holdninger, som ikke fører os nogle steder hen.

Men den midlertidige natur, en livskrise har, er også et tveægget sværd. På den ene side hjælper den os med at dulme smerterne, mens vi forandrer os. Men mulighederne, som kommer med disse kriser, vil også forsvinde igen efter nogen tid. Vores holdning til dem vil spille en fundamental rolle. Det afgør, om vi kommer ud på den anden side stærkere eller svagere.

“Under en livskrise vil vores hjerte enten bryde sammen eller blive stærkere.”

-Honoré de Balzac-

tænkende mand i sort hvid

3. Giv slip på fortiden

Fortidens løsninger virker ikke længere. Den forrige situation findes ikke længere, selvom vi troede, den var god. Ved at acceptere dette vil det hjælpe os til at styre vores følelser bedre. Selvom fortiden var mere komfortabel og gav os en fornemmelse af sikkerhed, så vil vi opdage, at jo hurtigere vi accepterer dette, jo hurtigere vil vi finde nye strategier, så vi kan overvinde livskriser.

Ved mange lejligheder vil det, at holde fast i fortiden, skabe en falsk følelse af kontrol over det ukendte. Men under en krise skal vi lære vores usikkerhed og svagheder at kende. Der skal vi bruge vores fortid som en reference, ikke som en undskyldning. På den måde bliver det lettere for os at få øje på styrkerne og ressourcerne, som vi havde glemt, vi havde.

Når vi ikke klamrer os fast til fortiden, vil vi kunne se fremtiden mere klart, så vi kan tænke bedre over, hvor det er, vi vil hen. Hvis vi stadig er besat af fortiden, vil det kunne spærre vejen og få os til at tro, at målet er umuligt at opnå.

Derfor, hvis vi slipper den, vil vi bedre kunne opdage, at livskrisen bare er et lille bump på vores vej. Ved at visualisere fremtiden, kan man skabe nye muligheder.

“Problemet med verden er, at intelligente mennesker er fulde af tvivl, mens de dumme er fulde af tillid.”

-Charles Bukowski

4. Spørg om hjælp

Livskriser fylder os tit med skuffelser og skyldfølelse, som kan skubbe os væk fra dem, vi holder af. Men der er intet galt i at indrømme, at man ikke kan klare krisen alene. At søge hjælp fra dem, som er tættest på os eller hos andre, som går gennem det samme som os, kan give os noget styrke. Det er dog vigtigt, at disse mennesker, vi går til, er optimistiske og villige til at hjælpe os til at reflektere over eller lette vores anspændthed.

Vi kan også søge hjælp hos en psykolog for at få et upartisk og ikke-dømmende perspektiv på det hele. Den professionelle hjælp kan tilbyde os et sikkert sted, hvor vi kan tale om vores situation og følelser helt uden frygt. De vil kunne hjælpe os med at tænke over, hvad der sker, og finde en løsning på det.

Det, som er vigtigt, er, at vi skal blive klar over, at det ikke er noget, vi behøver gå alene igennem. Kriser vil komme. Det er en del af livet. Vi skal alle igennem dem. Folk vil også opleve andre kriser, som vi finder i et forhold. Derfor er det, at tale med andre om det, en vej til, at vi kan føle os hørt og forstået.

forelsket par i samtale

Livskriser er ikke nødvendigvis en barsk proces. Men vi må ikke ignorere dem og bare tro, at de forsvinder af sig selv igen. De er ikke lette at komme igennem. Det tager tid at overvinde livskriser. Men det kan også være en mulighed for, at vi kan finde os selv igen på en ny måde.

“Jeg har seks ærlige tjenestefolk (de har lært mig alt, jeg ved.) Deres navne er Hvad, Hvorfor, Hvornår, Hvordan, Hvor og Hvem.”

-Rudyard Kipling-


Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.