Sådan kan du hjælpe en teenager

12 juni, 2018

Nogle gange kigger man tilbage på sin ungdom og tænker “hvis bare jeg havde gjort…” Denne artikel handler ikke om, hvad du kunne have gjort, da du var teenager, hvis vi vidste dengang, hvad vi ved nu. Der er nogle ting, man kun lærer med tiden og ved at lave fejl. Denne artikel handler om, hvad man kan gøre for at hjælpe en teenager.

Artiklen handler om hvilke ting, du ville ønske, du havde vidst, da du var teenager. Den slags ting, som du ville fortælle dine børn, når tiden var den rette til det. Uanset om det ville være smertefuldt eller hårdt.

Der er ingen tvivl om, at teenageårene er komplicerede pga. alle de ændringer, der sker med en. Det er svært både at være teenager og forældre til en. Men for at være helt ærlig – er der så ikke et par forvirrede forældre bag hver ulidelige teenager?

I mange tilfælde er de ting, som vi ikke bryder os om hos vores teenager, de samme ting, som de ikke bryder sig om hos os. I denne vanskelige dynamik glemmer forældrene nogle gange at forklare visse vigtige ting. Her er formlen på en højrisiko ungdom og nogle nøglestrategier til, hvordan man kan hjælpe en teenager.

teenager i sin rejse mod den voksne liv

Du kan ikke foretage rejsen for dem, men du kan forberede dem på den

Trods vanskelighederne og forpligtelserne der ligger i rollen som forælder, så er der ansvar, som du ikke kan løbe fra. I hvert fald ikke uden, at dit barn vil tage skade af det. Så hvis der er kommunikationsproblemer, er du den, der bliver nødt til at tage det første skridt i forsøget på at løse dem. Sådan er det – også selvom du ikke er årsagen til problemerne. Du bliver nødt til at tage det første skridt. Og ganske givet også det andet og tredje.

Denne bevægelser sker kun, hvis du accepterer problemet. Det kan være svært at komme frem til denne accept. Du er måske bange for denne accept, for der findes ingen brugervejledning til at løse problemet. Men husk på, at det er aldrig for sent at hjælpe en teenager. Det er aldrig for sent at foretage nogle ændringer. Det er altid godt at huske på, at kærligheden til vores børn går forud for alt, inklusiv vores egenkærlighed.

Jo mere vores teenagere er bekendt med de udfordringer, som de kommer til at stå overfor i deres ungdom, des mere vil de få ud af deres oplevelser. Det vil gøre dem bedre i stand til at møde fremtiden og gør det mindre sandsynligt, at de vil begå dyrebare fejl. Uanset hvor man er i livet, er det sundt at eksperimentere, men vi må aldrig glemme, at alle vores handlinger har konsekvenser.

Du kan hjælpe en teenager på sin rejse ved at vejlede

Du behøver ikke foretage rejsen for dit barn, og du behøver heller ikke holde dem i hånden. Dit ansvar er at give råd og åbne op for dialog. Du bør fokusere på at forstå dit barns synsvinkel.

Det er vigtigt at forstå og anerkende din teenagers meninger. At hjælpe en teenager er naturligvis en løbende proces. Hvis du forsøger at skynde på processen, kan det have katastrofale konsekvenser. Det samme kan ske, hvis du blot står lammet tilbage og gør ingenting af frygt for, hvad der kunne ske.

Ofte er teenagere som Den lille Rødhætte. De vil gøre eller forsøge at gøre, hvad de har lyst til. Argumentet, “fordi jeg siger det”, vil blot forværre situationen. Fra dette øjeblik, vil de ikke længere komme til os for råd, når de træffer en beslutning. Eller hvis de kommer og spørger om råd, vil de ikke tage det for gode varer. Det er derfor, det er så vigtigt at lære dem selv at tage beslutninger og stole på sig selv.

Viden, der ændrer, hvordan en teenager ser verden

Det er først og fremmest vigtigt at nævne, at vrede og tristhed er følelser og som sådan er de fuldkommen acceptable. Der er intet galt i at være hverken trist eller vred. Der findes mange gode grunde til, hvorfor man bør dæmpe sine følelsesmæssige udtryk, men det er aldrig en god idé at undertrykke sine følelser.

Problemet er, at mange teenagere (og voksne) ikke ved, hvordan de skal håndtere deres følelser på en hensigtsmæssig måde. Men det er ingen undskyldning. Faktisk kan forældre spejle deres egne evner til at håndtere følelser ved at observere deres teenagers opførsel.

Den dårlige nyhed er, at de tager ved lære af os. Teenagere har en tendens til at gentage negative mønstre. Dette hader vi hos andre, men vi formår sjældent at se indad. Den gode nyhed er, at vi tidligt kan spotte denne adfærd hos dem, og det giver os god tid til at gøre noget ved det.

En anden god nyhed er, at det aldrig er for sent at lave om på det. Faktisk er der tre vigtige ting, som du kan lære dit barn:

  • Den første er, hvordan de skal håndtere deres følelser.
  • Den anden er, at du elsker dem så højt, at du er villig til at gøre, hvad der kræves, for at ændre dig.
  • Den tredje er, at det er aldrig for sent at rette op på ting.

Accepter paletten af følelser

Mange teenagere lukker deres følelser inde, når de opdager de problemer, som deres handlinger har ført med sig. Nogen gør det ved at føre et uorganiseret, apatisk og trist liv. Andre finder trøst i alkohol og stoffer.

Sex er også en måde, hvorpå unge forsøger at flygte fra deres følelser. De har et meget afslappet forhold til det uden at investere følelser eller forpligtelse. Det eneste, der tæller, er selve “forbruget”. Andre tyr til isolation, så de ikke behøver at udsætte dem for smerte.

Teenagere bliver nødt til at lære at genkende, acceptere og udtrykke deres fulde palette af følelser. Gennem deres ungdom vil teenageren opleve nye følelser. Nogle gange bliver de så intense, at det skræmmer dem. Hvis vi lykkes med at vinde deres tillid, så kan vi hjælpe en teenager gennem disse vanskelige tider.

Mor prøver at hjælpe en teenager

Nuet er vigtigere end fremtiden

Folk spørger konstant til – eller ligefrem presser dem omkring – deres fremtid. Mange unge håndterer dette ved at udleve en misforstået tolkning af det romantiske “carpe diem”. Andre tackler det ved at ofre sin ungdom. De ofrer deres bedste år for at opnå mål sat af andre. De fokuserer på en fremtid, som andre konstant minder dem om.

Det er godt at tænke på fremtiden, men livet er mere end bare arbejde og studier. Du kan ikke lære alt, hvad der er værd at vide, ved at læse bøger (uanset hvor fantastiske bøger er). Hvis du virkelig vil hjælpe en teenager, så lær dem, hvilke ofringer deres mål kræver. Hjælp dem med at lære fra dine egne erfaringer. På den måde vil de have en bedre fornemmelse for, hvad der er vigtigt i nuet.

Det er vigtigt for teenagere at have tid til det hele. De har brug for tid til deres studier, venner, motion og personlig udvikling. Teenagere bør være “til stede” i deres hverdagsliv.

Det vil give dem mulighed for at lære sig selv at kende og træffe deres egne beslutninger. Det vil gøre dem i stand til at handle i overensstemmelse med deres personlighed, mål og værdier i takt med, at de gradvist udvikler sig.

At være teenager er ikke en sygdom men en mulighed

De fleste forældre er bange for teenageårene. De reagerer på dem, som om det er en sygdom, der ikke har en kur. Men det er sundt for både forældrene og teenageren at tillægge sig et andet perspektiv. Vi burde betragte ungdomsårene som en mulighed for alle involverede parter.

Det er en mulighed for at udforske en helt ny fase i livet og en mulighed for nye udfordringer. Disse udfordringer kan faktisk være gode for alle parter. En udfordrende fase i livet behøver hverken være smertefuld, trist eller tragisk. Faktisk kan det være en smuk periode i ens liv.

Forældre kan få det til at blive således. De har stadig en masse at sige og tilbyde deres teenagere. Det er selvfølgelig ikke alle råd, der vil blive taget lige godt imod, men det er normalt. Det er muligt at hjælpe en teenager i denne komplicerede fase.