Transpersonlig bevidsthed
Transpersonlig psykologi er den eneste skole indenfor psykologi, der studerer de processer, der transcenderer individuel identitet og bevidsthedsstadier. Inden for denne ramme studerer folk transpersonlig bevidsthed, baseret på tre brede udviklingskategorier
De er præ-egoiske, egoiske og transpersonlige eller trans-egoiske. Sidstnævnte anses for at være det højeste menneskelige potentiale.
Transpersonlig psykolog, Ken Wilber, udviklede denne spektrumsmodel for bevidsthed. Han beskrev det som en proces for intern udvikling, der fører til transpersonel bevidsthed. I en nøddeskal er transpersonlig bevidsthed en sindstilstand, der gør det muligt for mennesker at forbinde og forene sig med deres omgivelser.
Ved hjælp af Wilbers arbejde som reference studerer mange transpersonlige psykologer psykopatologier i forhold til patientens niveau af transpersonel bevidsthed (præ-egoisk eller trans-egoisk). Konventionel psykiatri tager ikke højde for dette, når det kommer til behandling af patienter.
Hvad er transpersonlig bevidsthed?
Dette underfelt af psykologi hævder, at vores normale bevidsthedsstadie, den vi er i, når vi er vågen, kun er en slags menneskelig bevidsthed. Transpersonlig psykologi hævder, at der er flere bevidsthedstilstande, der er adskilte fra hinanden på en meget subtil måde.
“Det er, som om vores dagligdags bevidsthed blot er en ubetydelig ø, omgivet af et stort hav af usandsynlig og uklar bevidsthed, hvis bølger slår kontinuerligt op mod vores normale bevidstheds koralrev, indtil de på spontan vis kan bryde igennem og oversvømme vores øer af bevidsthed med viden om et stort, stort set uudforsket, men intenst ægte domæne af new-world bevidsthed.”
-Ken Wilber-
Wilber kaldte denne bevidsthed og forståelse “enheds-bevidsthed”. Faktisk har dette koncept eksisteret i århundreder under forskellige navne. Nogle kalder det oplysning, Nirvana eller Satori.
I denne sindstilstand oplever personerne, at de er bevidste ud over den rationelle (transpersonelle identitet) og føler, at de er ét med universet. De er i en tilstand af enheds-bevidsthed.
Modellen for transpersonlig bevidsthed
Wilbur’s spektrummodel for bevidsthed er en hierarkisk model. Hver af de tre kategorier har sine egne niveauer:
- Det præ-egoiske niveau er kendetegnet ved somatiske instinkter og impulser. Disse er følelsesmæssige og seksuelle impulser baseret på simple opfattelser og følelser. De, der studerer transpersonel bevidsthed kalder også dette niveau det “pre-personlige” og det har tre niveauer eller faser:
- Sensorisk-fysisk.
- Fantasmatisk-emotionelle.
- Repræsentativt sind.
- Egoisk niveau. Du når det egoiske niveau efter at have trancenderet det præ-egoiske niveau, primært gennem niveauet for internalisering. Piaget kaldte det “faldende ego-centrisme”. Med andre ord, at nå et højere niveau af udvikling betyder, at du har evnen til at trancendere dit eget synspunkt og finde noget, der er højere. Dette niveau, også kaldet det personlige niveau, har tre underniveauer, der er hierarkisk organiseret:
- Sindsrollen.
- Det formelle refleksive.
- Den logiske vision (eller Centaur).
- Trans-egoisk tilstand. Denne tilstand udvikler sig også over tre faser.
- Det psykiske niveau: Dette er kulminationen på det personlige niveau af logisk vision. Det er præget af en stigning i opfattelsen og evnerne i det almindelige sind.
- Det subtile niveau: Dette er et mellemliggende niveau for åndelig udvikling. Det indebærer udviklingen af en personlig Gud, arketyper og ægte mystik.
- Kausalniveauet: Wilber beskriver denne tilstand som det universelle, formløse selv. I Wilbers egne ord: En enhedsbevidsthed uden grænser, der gennemsyrer alt. Et væsen, der i essensen er et med sit Højeste Selv.
Det psykiatriske fokus
Generelt bruger konventionel psykiatri ingen begreber fra transpersonlig psykologi til behandling af patienter med forskelligartede psykopatologier. Ud fra transpersonlig psykologis perspektiv er patologier, der manifesteres på det præpersonlige niveau, ikke det samme som dem, der manifesterer på et transpersonelt niveau.
Transpersonlig psykologi opstod i slutningen af 60’erne. Det har dog gamle forgængere i østlige filosofiske traditioner. Det har været en del af PhD programmer og utallige forskningsprojekter fra nogle af de mest prestigefyldte universiteter i verden. På trods af alt dette er denne interessante psykologiske skole ikke kendt af mange psykologer.