Det totalitære ego og dets kognitive fordomme

Hvordan ændrer vores måder at tænke om os selv på? Hvordan påvirker omgivelserne disse ændringer? I denne artikel udforsker vi det totalitære ego og beskriver dets konsekvenser.

Populærkulturen har allerede assimileret samspillet mellem personlige tendenser og omgivelsernes indflydelse. Der er imidlertid mange teorier forud for denne idé, som er interessante at udforske. Et godt eksempel er teorien om det totalitære ego.

Denne teori blev foreslået af Anthony Greenwald. Hans tanker om dannelsen af idéer og opfattelsen af verden er fascinerende. Lad os tage et kig på dem.

Det totalitære ego

Man mener normalt, at det ydre konfigurerer din dannelse af idéer og subjektive opfattelse af verden via dine oplevelser. På den måde ville din hukommelse og dine tanker være et produkt af samspillet mellem dine genetiske tendenser og omgivelsernes påvirkning. Det er sådan, du opbygger din historie.

I 1980 hævdede Greenwald, at dette totalitære ego er ansvarlig for at vedligeholde og integrere alle disse oplysninger.

Men hvordan får du disse oplysninger? Svaret ligger i kognitive fordomme. Med andre ord forvrænger du den måde, du bearbejder dine sociale informationer på, for at skabe minder og en opfattelse af dig selv, der er positiv.

Denne teori kaldes totalitær, fordi bias om sig selv udvælger information på samme måde som en totalitær regering ville gøre det. Faktisk ligner de processer, som du vil læse om nedenstående, i høj grad den censur, som diktaturer bruger for at opretholde deres image.

Kognitive fordomme i det totalitære ego

Du har måske allerede hørt om kognitive fordomme. De kan defineres som den systematiske fejlfortolkning af information, når man foretager vurderinger, træffer beslutninger eller bearbejder tanker.

Selv om dette kan virke som en negativ proces, er dens funktion i virkeligheden adaptiv. Det skyldes, at den letter beslutningstagningen for at overleve. Når det drejer sig om sociale spørgsmål, kan kognitive bias imidlertid vise sig at være et problem.

Der findes et væld af kognitive bias. Det totalitære ego opretholder selvopfattelsen gennem tre primære bias. Disse er egocentrisme, konservatisme og “beneffectance”-bias. Nedenstående kan du læse om hver af dem.

Egocentrisme: Selvet som hovedperson

Hvis du bliver bedt om at fortælle om en af dine personlige erindringer, vil du sandsynligvis fortælle den, som om du var hovedpersonen i historien. Faktisk vil du, selv om de vigtigste begivenheder i historien sker for en anden person, fortælle historien om, hvordan begivenhederne påvirkede dig.

Det meste af den viden, du har om verden, er selvbiografisk, fordi det er gennem dine erfaringer, at du opbygger dine erindringer og din læring. Faktisk husker du lettere oplysninger, når de vedrører dig selv, end når de vedrører andre. Dette kaldes den egocentriske bias.

En af konsekvenserne af denne bias er tendensen til at overdrive dit eget bidrag til begivenheder, der fandt sted omkring dig. Du husker dog måske ikke nøjagtigt andres deltagelse. På denne måde opretholder dit totalitære ego din opfattelse af, hvor vigtig du er i dine egne omgivelser.

Fordelen “beneffectance”

Med denne fordom placerer du fokus på ansvaret for dine egne handlinger på en måde, der gavner forestillingen om, at du er effektiv og dygtig. Vi kan illustrere det med to eksempler:

• Du sætter fokus på dig selv, når det gælder succes. For eksempel at bestå en eksamen, som du kun har læst til dagen før.
• Du fokuserer på ydre omstændigheder i tilfælde af uheld eller fiasko. Du dumpede f.eks. fordi du var syg og ikke kunne studere.

Formålet med denne bias er at beskytte dit selvværd og skabe en selvopfattelse, der er i overensstemmelse med positive tanker om dig selv. Den har også en beskyttende værdi mod de negative følelser, der følger med fiaskoer. Denne skabelse af den positive selvopfattelse og beskyttelsen af den er det træk, der er fælles med totalitære regimer.

Kognitiv konservatisme eller modstand mod forandring

Dit selvværd og din selvopfattelse skal være rimeligt stabile for at sikre deres sammenhæng. Det skyldes, at en skiftende eller skrøbelig identitet vil gøre dig psykologisk utilpas. Generelt er ændringer inden for din personligheds og identitets område langsomme og består af små skridt, der projicerer en følelse af stabilitet.

Derfor vil det totalitære ego favorisere alle dine tanker og vurderinger, der bidrager til at bekræfte din identitet. Da disse generelt er positive vurderinger, vil det totalitære ego modstå forandringer. Som i et autoritært regime stræber det efter at bevare det etablerede.

Udtrykket “totalitær” har ikke noget særligt godt ry. Ikke desto mindre er hensigten med denne teori ikke andet end at definere de strategier, som dit sind følger, når det drejer sig om at beskytte dit selvværd. Det siger sig selv, at det er yderst nyttigt at kende til disse “tricks”, når det drejer sig om selvransagelse og om at være ærlig over for sig selv.

På den anden side blev denne teori formuleret for 60 år siden. Derfor passer visse detaljer måske ikke så godt i dag. Ikke desto mindre har teorien om det totalitære ego i årenes løb udviklet sig til en vis grad og har helt sikkert hjulpet til at afdække sindets afkroge.