Når jeg tillader mig selv at have følelser, finder jeg min styrke
Det ligger i vores natur at føle. Men alligevel insisterer vi på at gemme vores sande jeg væk bag en mur. Vi giver ikke os selv lov til at mærke følelser og opleve dem, som de er. Når vi føler os skrøbelige og ikke føler os beskyttet, læner vi os for meget op af fornuften og væk fra vores sande jeg.
Siden vi var børn, har vi opbygget vores styrke, eftersom vi ofte føler, at vi ikke fortjener kærlighed. I mødet med frygt og følelsesmæssig smerte har vi lært at isolere os selv, tilpasse os til en verden, som skræmmer os, fordi vi tror, den er fuld af farer.
Vi har lært, at når vi viser vores svagheder og problemer, kan vi blive såret. Da vi gennemgik kærestesorger, desillusionering og skuffelse, følte vi den smerte og dybe sorg, som er en del af at åbne op for vores følelser. Men at lukke for vores følelser er ikke svaret.
“Vi har tendens til at skille vores hjerne fra vores følelser. Vi er så vant til at lade vores hjerne dominere, at vi glemmer vores følelser og kroppe. Læg mærke til, hvor mange gange du begynder en sætning med “jeg tror” og ikke “jeg føler”.
Hvad indebærer det at undgå følelser?
Når vi bygger disse mure, lærer vi et helt repertoire af strategier for at gemme på, hvem vi er. Vi lærer at køre på autopilot, lærer at passe ind i de fremherskende fordomme og stereotyper, og tilpasse os vores miljø. Vi tror, at der er en normal måde at være og opføre sig på. Og vi vil så tæt på den måde som mulig.
Troen på, at der er en passende måde at opføre sig på, er det, som holder os fra at være dem, vi virkelig er. Vi kæmper konstant mod det, vi føler, det vi vil, det som motiverer os, det som begejstrer os. Vi bruger en masse energi på ikke at vedkende os vores følelser.
Vi lukker os selv så meget inde, at vi bliver ufølsomme overfor uretfærdighed og overfor de mennesker, vi elsker og holder af. Vi kører på autopilot af forpligtigelse; vi mister helt essensen af vores personlighed, kærlighed og venlighed.
Lukker vi vores følelser ude, betyder det, at vi lader livet fortsætte uden os, mens håb og kærlighed bliver tabt.
Vi bør tillade os selv at have følelser
Du har prøvet på at undgå dine følelser i mange situationer, ikke sandt? Du har kæmpet imod dit sande jeg for at blive ufølsom overfor det, som du ikke vil føle. Men at undgå smerte er præcis det, der fører til permanent lidelse.
Den største styrke, vi finder i os selv, er at tillade os selv at føle og at opleve. Vi er bange for, alt det, der kan ske, og for, at vi bliver fanget eller tabt i denne tilstand, hvilket kan resultere i, at vi flygter for at undgå at opleve vores følelser.
Det er nødvendigt at opleve ting, som er ubehagelige, fordi det repræsenter en vækst. Modenhed og lykke for næring af smerte og tristhed. Når vi føler disse ting, lærer vi af erfaringen og værdsætter alt, som er dejligt og gavnligt for os.
“Der er ingen held eller uheld i denne verden. Der er kun sammenligning af ens tilstand med en andens. Kun dem, som har oplevet den største form for uheld, kan føle den suveræne lykke. Man skal have ønsket at dø, min ven, for at vide, hvor godt og smukt livet virkelig er.”
Styrken ligger i sårbarheden
Sårbarhed bliver ofte blandet sammen med svaghed. Giv dig selv lov til at føle det, som du har behov for at føle, være ærlig og acceptere, at der er mange ting, som kan påvirke dig. Men det betyder ikke, at du har en svag karakter.
Ved at acceptere din sårbarhed, bliver du åben for at opleve følelserne, og det giver dig mulighed for interaktion med andre. Det er en naturlig tilstand, så hvorfor gemme sig bag en maske, som ikke repræsenterer dig og gør dig ulykkelig? Det er dig, der skal beslutte at fjerne masken. Når du holder op med at undgå og undertrykke dine følelser, så kan du begynde at være.
“Det, jeg er, er godt nok, hvis bare jeg kunne være åben omkring det.”
-Carl Rogers-
Den eneste måde, hvorpå du kan vokse og lære dig selv at kende, er ved at være åben og vise alle dine sårbarheder. Dette involverer en masse mod, ægthed, modenhed og styrke. Når du viser dit naturlige jeg, gør du det muligt for andre at vise det samme, fordi forbindelsen er bygget på kærlighed, ikke på ydre fremtoning.
