At passe på dit ydre er ikke overfladisk, det er et tegn på mental sundhed

· juli 22, 2017

Stor interesse i udseende og billede udadtil er tit kædet sammen med noget koldt og overfladisk. Dette er fejlagtigt. Det at tage sig af sit ydre – uden at det er en besættelse – betyder, at vi tager os af vores holistiske velvære. At have det godt udenpå hjælper os med at få det godt indeni.

At føle os smukke, som vi er, er et tegn på godt mentalt helbred. At bekymre os om vores helbred, hygiejne eller om harmonien og skønheden af vores krop er ikke overfladisk. Det er et tegn på, at vi elsker os selv. 

Kosmetisk og personlig pleje er vores allierede

Hvem har ikke hørt, at “store ændringer følger med en makeover”? Det er en populær talemåde, som er lidt forfængelig og middelmådig, men der ligger en sandhed i den. Nogle gange føler folk, at de ønsker en radikal ændring, men de ved ikke, hvordan de skal opnå det. De mangler inspiration eller midlerne – ikke ønsket.

Derfor kan en fysisk ændring drive os til at tage andre beslutninger eller vedtage nye rutiner. Dette er velkendt på kræftafdelinger på mange hospitaler.  Kurser i at pleje sig selv bruges allerede i lægeverden for at modvirke kemoterapiens effekter.

Fysisk og æstetisk omsorg som en allieret i kræftbehandling

I disse tilfælde er helbredet altafgørende, og personen, som lider af kræft, burde primært fokusere på dette. Men vi skal også se helbredet som et globalt koncept.

Sandheden er, medmindre vi selv har gennemgået det, at vi ikke ved, hvad det betyder for en kvinde at opleve en mastektomi. Eller for en mand eller kvinde pludselig at miste deres hår, øjenvipper eller få tør hud.

Så vi bør ikke dømme den måde, som folk behandler de fysiske symptomer på. Alle har deres egen strategi til at håndtere de kosmetiske ændringer, som sygdommen giver. 

For nogle vil den tilgang, som virker bedst, være naturligt at vise sygdommens effekter uden at forsøge at skjule dem. For andre er det terapeutisk at modvirke disse effekter med forskellige teknikker. De føler lettelse, hvis deres fysiske udseende ikke afslører den medicinske kamp, de er nedsunket i. Det er en måde at få personen til at føle, at sygdommen ikke definerer dem.

Der findes en meget inspirerende historie omkring dette emne. I 1988 blev Gayle, gift med dr. Michael Brinkenhoff, diagnosticeret med metastatisk brystkræft. Imens hun gik igennem stadierne af denne komplekse, fysiske og følelsesmæssige proces, ønskede Michael at hjælpe Gayle med at se bedre ud og have det bedre.

Derfor skabte han et innovativt kosmetikmærke i 2006 til kvinder med kræft, så de kunne bruge produkterne til at gro øjenbryn og øjenvipper. Det er et eksempel på, hvordan æstetik ikke bare er et koldt og overfladisk emne. Det kan tit reflektere en kærlighed til sig selv og til andre.

At miste interessen i sit fysiske udseende er ikke et godt tegn

Der er en vigtig sammenhæng mellem forsømmelsen af ens fysiske udseende og alvorligheden af visse psykologiske lidelser. En af indikatorerne, som forværrer prognosen af mange lidelser, er at miste interessen for ens fysiske udseende.

I depression mistes interessen for aktiviteter, som man før havde interesse for. En ligegyldighed overfor det, som sker i livet, en manglende evne til at få ny energi eller til at nyde den. Det er ikke sært, at det at få glæde ud af at se sig i spejlet, ikke er en adfærd, man ser hos en deprimeret person.

Det handler ikke om den tid, som en person måske dedikerer til omsorgen af deres hud eller figur. Det handler om glæden ved at se godt ud og have det godt. Ligegyldigt om man bruger makeup eller ej. En person, som mister interessen for deres liv, mister også interessen for at se godt ud og have det godt.

Forskellen mellem at være fængslet af æstetikken og få gavn af den

Ens fysiske udseende afspejler den omsorg, man har for det. Så længe det kommer fra et ønske og ikke fra tvang. Som for de fleste ting i livet, så er der en meget tynd grænse, som adskiller det sygelige, fra det som ikke er.

At tage sig af sit fysiske udseende som en prioritet i ens liv er fuldstændigt respektabelt og endda sundt. På den anden side kan det føre til alvorlige konsekvenser at føle sig deprimeret og ængstelig over ikke at kunne passe ind i et perfekt ideal og gøre alt for at opnå det.

Man kan bruge rigtig mange penge og stadig føle, at man ikke er perfekt nok til andre. Man kan måle sit selvværd i tallet på vægten og sit udseende, og det er selvfølgelig rigtig skidt. 

Kropsdysmorfofobi er en psykisk lidelse, hvor en person er ude af stand til at føre et normalt liv på grund af en virkelig eller opfundet fysisk defekt. Personen bruger utallige timer på at tjekke deres udseende og undergår måske mange behandlinger og operationer, uden de bliver tilfredse. Der er stigende antal tilfælde af denne lidelse, især hos yngre mennesker grundet den stigende indflydelse fra reklamer og internetadgang.

At have det godt i sin egen krop

Det vigtigste for enhver person er at have det godt i sin egen krop og ikke være afhængig af ydre påvirkninger. Vi skal begynde med vores eget billede udadtil, se på vores egen krop uden fordømmelse. Vi skal vælge at vide, hvilken del af vores krop vi ønsker at forbedre, baseret på hvordan vi har det.

Nogle gange handler det om at forbedre det, vi ser, og andre gange om forholdet til det, vi ser. Det er altid vigtigt at huske, at intet sker isoleret, fordi kroppen og sindet er ét. Vær ikke flov over ønsket om at se bedre ud i spejlet. Husk, at et smil er en hjælper og den perfekte partner til at opnå netop dette.