Tilgivelse: Sådan kan du tilgive og komme videre
Psykologien ved tilgivelse er også en form for løsrivelse. Det er en modig handling, hvor folk giver slip på den vrede, der æder dem indefra, og i stedet accepterer, hvad der er sket, ved at kigge fremad. Man bliver nødt til at tilgive og komme videre.
Det er også en omstrukturering af jeget, en psykologisk vej til reparation af skader og negative følelser, for at finde indre fred lidt efter lidt og dag for dag.
Når vi leder efter forskning og referencer om psykologien ved tilgivelse, finder vi for det meste værker og dokumenter relateret til personlig vækst, studiet af moral og religionens verden.
Men er der videnskabelige undersøgelser af, hvad tilgivelse betyder, hvordan man tilgiver og hvad det kræver af os fysisk og følelsesmæssigt for at tage det skridt?
”De svage kan ikke tilgive. Tilgivelse er en evne hos den stærke”.
–Mahatma Gandhi–
Svaret er selvfølgelig ‘ja’. Faktisk har den amerikanske psykologiske sammenslutning flere opgaver om, hvad der er tilgivelse, og hvad der ikke er, samt hvordan vores historiske konflikt-berørte samfund ikke altid har været i stand til at avancere i denne forstand.
Faktisk, og det er vigtigt at huske, har mange af os noget, der nager os, et problem med en vis kendsgerning i vores fortid, der mindsker vores nuværende lykke. Vi holder fast i en lille smule vrede over for noget eller en person, som vi skal slippe for at kunne begynde healingen.
Du skal tilgive og komme videre for at undgå personligt nag
Den bedste måde at dykke ned i dette psykologiske område på er ved at se på, hvad tilgivelse er. Tilgivelse betyder i første omgang ikke at acceptere hændelsen eller afstemme med den person, der har såret os. Det betyder heller ikke, at vi skal tvinge os selv til at føle nærhed eller medlidenhed over for den person.
Psykologien ved tilgivelse giver os faktisk de rette strategier, for at vi kan tage de følgende skridt til at tilgive og komme videre:
- Antag, at tingene skete bare fordi. Intet, der skete på det pågældende tidspunkt i vores fortid, kan ændres. Derfor må vi stoppe med at tænke over eller forestille os, hvordan tingene kunne have været, hvis vi havde handlet anderledes. Dette skader vores helbred og er trættende i længden.
At tilgive og komme idere er at lære at ‘slippe noget’ for at genopfinde dig selv på ny. Du skal finde styrke til at udnytte nutiden.
Det handler om at lindre sorgen
Psykologien ved tilgivelse fortæller os, at vi ikke er forpligtet til at forstå eller acceptere værdierne eller tankerne hos den person, der har såret os. At tilgive er ikke at tilbyde benådning eller søge begrundelser for, hvordan vi lider. Vi bør aldrig opgive vores værdighed.
- Det drejer sig om at lette sorgen og vreden, fjerne lagene af vrede og den blokering, der forhindrer os i at trække vejret. Vi skal overvinde hadet til den person, der har såret os.
Nogle gange går vi ud fra, at visse handlinger er krænkelser eller foragt. Når det i virkeligheden er en simpel uenighed eller misforståelse.
Derfor skal vi kunne udvide vores følelse af forståelse og vores evne til at tilgive og komme videre.
Psykologien ved tilgivelse: Nøglen til sundhed
Dr. Bob Enright fra University of Wisconsin er en af de mest anerkendte eksperter på området. Efter mere end tre årtiers analyser og forskning, er han kommet frem til, at det ikke er alle, der er i stand til at tage skridtet og tilbyde tilgivelse. Årsagen til dette ligger i den tro, at tilgivelse er en form for svaghed.
Men dette er forkert. En af de bedste ideer i psykologien ved tilgivelse er, at ved at gøre det og tage dette skridt, giver det os mulighed for at integrere nye værdier og strategier mod stress og angsten i os selv. Det giver os også mulighed for at være mere frie i nuet. Tilgivelse er noget, der kræver mod og styrke.
Dr. Enright minder os også om, at der er mange grunde til at tage skridtet mod tilgivelse. Det er godt for vores helbred. Der er mange undersøgelser, der viser, at der er tætte forhold mellem tilgivelse og reduktionen af angst, depression og andre lidelser, som reducerer vores livskvalitet.Personen, der hver dag er fanget i et vedholdende had imod fortiden, vil med deres evige ulykkelighed udvikle kronisk stress. Ingen fortjener at leve på denne måde. Der er ingen følelser mere giftige end vrede kombineret med had.
Dette er nogle af de strategier, du kan bruge, til at tilgive og komme videre:
- Tilgivelse er ikke at glemme. Det er at lære at have bedre tanker og forstå, at vi ikke er forpligtede til at fremme forsoning, men at acceptere, hvad der skete, uden at føle sig ‘svag’. At tilgive er at befri os fra byrder, som vi ikke fortjener at bære hele livet.
- Nag dræner vores energi, vores ånd og vores håb. Vi må derfor lære at tilgive for at overleve og for at leve med større værdighed.
- Terapeutisk skrivning og at føre en dagbog kan hjælpe os.
- Vi må også forstå, at tiden i sig selv ikke hjælper. At lade dage, måneder og år passere, forhindrer os ikke i at hade eller glemme, hvad der skete. Lad os ikke overføre det ubehag, vi føler i dag, til i morgen.
- Tilgivelse er en proces. Dette skal vi lære at forstå. Måske kan vi aldrig helt tilgive den anden person. Men vi kan prøve at mindske en god del af al den vrede for at kunne ‘ånde’ lidt bedre.
Psykologien ved tilgivelse er et meget bredt område og har et meget nært forhold til sundhed og velvære. Det giver os fantastiske strategier, som vi kan anvende i alle aspekter af vores liv til at tilgive og komme videre. T ilgivelse er derfor en af de bedste evner og dyder for at udvikle sig som mennesker.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- AbuHasan, Q., Reddy, V., & Siddiqui, W. (2021). Neuroanatomy, amygdala. StatPearls. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK537102/
- Enright, R.D., & Fitzgibbons, R. (2015). 9 Forgiveness Therapy. Amer Psychological.
- Goetz, J. L., Keltner, D., & Simon-Thomas, E. (2010). Compassion: an evolutionary analysis and empirical review. Psychological bulletin, 136(3), 351.
- Luskin, F. (2003). Forgive for good. New York, NY: HarperOne.
- Shapiro, S. L. (2020). Rewire your mind: Discover the science + practice of mindfulness. London, UK: Aster.
- Paloutzian, Raymond F. (2010).Forgiveness and Reconciliation: Psychological Pathways to Conflict Transformation and Peace Building. New York: Peace Psychology Book Series
- Prieto, U. (2017). Perdón y salud: introducción a la psicología del perdón. Madrid: Universidad Pontifica Comillas
- Worthington, T. y Williams, David R. (2015). Perdón y Salud. Madrid: Akal
- Worthington, E.L., Jr., & Sandage, S.J. (2015). Forgiveness and Spirituality in Psychotherapy: A Relational Approach. Amer Psychological