Tilgængelighedsbias: At sige det første, du tænker
Tilgængelighedsbias forklarer i et stort omfang, hvorfor reklamer virker. Når vi er nødt til at købe et produkt, vil de mærker, vi har set på tv eller på sociale netværk, som regel dukke op i vores tanker. Nogle mærker er så populære, at de er blevet generiske.
Folk er ikke altid opmærksomme på, hvordan de nogle gange agerer og responderer ved at bruge meget simpel heuristik. Mest af alt er det i respons på det, der først dukker op i tankerne.
Hvis nogen for eksempel spørger os, hvad de giftigste dyr i verden er, så vil vi formentlig tænke på slanger eller edderkopper. Vi tror på al den information, der findes i vores hjerne.
Information, vi hører, når vi går gennem livet. Vi sætter dog ikke engang spørgsmålstegn ved denne information. Faktisk er havhvepse det mest dødelige væsen, der kendes.
Der er noget andet, der er vigtigt at overveje. Dette tilgængelighedsbias kan bebrejdes for meget af den misinformation, vi ubevidst bærer rundt på, og som slører virkeligheden. Frygten for at flyve er mere almindelig end frygten for at køre. Det er dog mere sandsynligt at komme ud for en bilulykke end en flyulykke.
Folk køber lottokuponer hver dag. De tænker, at de før eller senere vil vinde. Sandsynligheden for at vinde kan dog være så lille som 1 til 15 millioner. Vi favoriserer alle på en eller anden måde den information, der er mere tilgængelig i vores hukommelse, og anser den for at være mere bona fide.
Tilgængelighedsbias: Hvad er det?
Forestil dig, at to folk taler om det bedste sted at tage på ferie. I samtalen dukker navnet på et paradisisk, næsten perfekt sted, op.
Der går dog ikke lang tid, før en af dem husker at have læst noget i nyhederne om dette sted. Vedkommende husker, at antallet af tyverier på dette sted er ret højt, og nævner det for den anden og foreslår, at det nok er bedst at glemme den idé.
Med dette eksempel kan vi se, hvordan sindet virker ved at bruge meget rudimentære mentale genveje til at tage beslutninger. Det gør dette ved at gøre brug af den information, der er klar og tilgængelig, uanset hvor denne information kommer fra.
I denne forbindelse konkluderede personen, at det er bedst at forkaste denne tanke på grund af en artikel, vedkommende har læst. Vedkommende sammenligner ikke længere information eller analyserer andre faktorer. Beslutningen er fastlagt.
Hele feltet med menneskelig beslutningstagen og den måde, vi beslutter for og imod forskellige muligheder, er et område, der altid har interesseret psykologien. Det var dog ikke før 1970, at Amos Tversky og Daniel Kahneman etiketterede det, de selv definerede som tilgængelighedsbias eller heuristik.
De beskrev, hvordan vi altid gør brug af det, der er bedst tilgængeligt i vores sind, når vi vurderer en situation eller beslutning. Lad os tage et nærmere kig på dette for at få en bedre forståelse.
Vi lægger større vægt på den mest nylige information og det, der har en større emotionel indflydelse
Det menneskelige sind vil altid bevare den seneste information betydeligt. Ligeledes har vi også en tendens til at huske alt, der har en høj emotionel association. I reklameverden kender de meget vel til dette. Derfor forsøger de altid at udnytte dette faktum og vække følelser hos potentielle kunder.
Hvis du for eksempel ønsker at købe toiletpapir, så kan et bestemt mærke meget vel dukke op i dine tanker. Et mærke, der bruger en sød golden retriever som billede. Reklamer får os til at tage i supermarkedet med en følelse af, at visse produkter er velkendte, og vi vælger dem næsten uden at vide hvorfor.
Tilgængelighedsbiaset får os til at beslutte ting ved at gøre brug af, hvad der altid er “ved hånden” i vores nylige og emotionelle hukommelse.
Magten af erfaring i tilgængelighedsbias
Der er en tredje faktor i henhold til tilgængelighedsbias, vi er nødt til at tage i betragtning. Ved at udleve visse oplevelser selv betyder det, at vi bedre vil huske dem, og at de er mere klart tilgængelige i vores sind.
Hvis nogen for eksempel spørger os, hvad det værste, man kan opleve, er, vil vi sige; “gå igennem en depression“, fordi det er det, vi lige har været igennem.
For andre vil den værste oplevelse være at miste en forælder i en tidlig alder, fordi det er sket for netop dem. Vi overvejer ikke altid andre muligheder, fordi vi simpelthen ikke har oplevet dem. Derfor tager vores hjerne ikke disse muligheder i betragtning.
Målet er at spare tid og mental energi
Scott Plous, der er socialpsykolog og psykologiprofessor på afdelingen for psykologi på Wesleyan University, er en af de personer, der har studeret tilgængelighedsbias mest. I en af hans bøger forklarer han følgende:
“Jo mere tilgængelig en begivenhed er, des mere hyppig og sandsynlig vil den virke. Jo mere livlig informationen er, des mere overbevisende og nemmere at huske vil den være. Jo mere tydeligt noget er, des mere kausalt vil det virke.”
Hvis sindet fungerer ved at bruge disse skemaer, er det basalt set på grund af det følgende faktum. Gennem vores udvikling har hjernen altid forsøgt at gøre det muligt for os aktivt at afgive responser og adfærd. Målet er at spare tid og energi. Vi er nødt til at optimere vores mentale arbejde og agere hurtigt for at overleve og tilpasse os til miljøet.
Hvad betyder dette? Det indebærer, at tilgængelighedsbiaset altid vil være en genvej, der hjælper dig med at vurdere muligheder effektivt. Det er lige meget, om informationen er valid eller ej. Du behandler visse fakta og information, som var de de eneste gyldige i verden. På den måde simplificerer du situationer, og du kan respondere hurtigt på dem.
Nogle gange er det brugbart. Det er dog altid en god idé at yde en indsats og lede efter anden information. Du skal have i tankerne, at din hjerne er fyldt med mange forskellige bias.
Hvis du har dette i tankerne og relativerer nogle af dine tanker ved at give dig selv tid til at tænke roligt, kan det være ekstremt gavnligt for dit liv. Du bør overveje denne mulighed.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Read, J. D. (1995) The availability heuristic in person identification: The sometimes misleading consequences of enhanced contextual information. Applied Cognitive Psychology; 9(2): 91–121.
