Terrorisme og de seneste angreb i Barcelona
Det er svært at gå i de samme sko som dem, der har været udsat for de nylige terrorangreb i Barcelona. Uanset om det var direkte eller indirekte. Men det er endnu vanskeligere at sætte sig ind i de menneskers liv, som konstant er i fare for terrorisme. Det kan være på grund af afstanden eller hvor lidt vi kender til dem. Sandheden er, at tusindvis af mennesker i Irak og Syrien lever med denne situation til daglig. De lever uden en bedre og mere håbefuld fremtid i syne.
Det er absurd at mene, at en hel religion er ansvarlig for en mindre minoritets handlinger. Men med alle de kommentarer, som frit flakker omkring over sociale netværk, bliver den absurditet til virkelighed.
Hadkommentarerne flerdobles, hver gang et terrorangreb sker. Men hvis vi skal forstå det, som skete i Barcelona, bliver vi nødt til at forstå, hvad terrorisme er og hvad nærer den. Lige som budskabet om styrke er nødvendige og fordelagtige i disse tilfælde, så gælder det samme også for at være velinformeret. Og vi skal heller ikke fremkalde had mod de, som ikke havde noget med det at gøre.
Terrorisme er en stor trussel, som kræver allierede, ikke fjender…
Hvad er terrorisme?
Det første problem, vi møder, er definitionen af begrebet terrorisme. Som det ser ud nu, har hvert land og hver organisation sin egen definition af begrebet. Mens disse definitioner har mange fællesnævnere, er de også forskellige i mange afgørende aspekter. Man kunne sige, at definitionen af terrorisme er politisk, fordi den forsvarer interesserne af de, som definerer den.
En af de politiske mål burde være at lave en samling af definitionerne på terrorisme. Dette burde være en international konceptualisering, som kan bruges af sikkerhedsstyrker, såvel som af de, som tager loven i anvendelse, og de som jagter den på gaderne.
Baseret på disse retningslinjer bruger vi Boaz-Ganors definition, den forhenværende chef af det israelske Mossad. Den siger, at “Terrorisme er en form for voldelig kamp, hvor vold bruges bevidst mod civile for at opnå politiske mål (nationalistiske, socioøkonomiske, ideologiske, religiøse, osv.)” Ifølge denne definition, så vil et hvert angreb mod civile mennesker, som har mål forbundet til politik, være terrorisme. Alle angreb, hvor ofrene var medlemmer af sikkerhedsstyrker vil ikke betragtes som terrorisme, men guerillakrig.
Terrorismens interesser
Når det kommer til terrorismens interesser, bør vi skelne mellem to motiver. På den ene side er der de individuelle motiver fra hver person eller terrorist. På den anden side er der terrororganisationens interesser. For organisationen er det vigtigste aspekt at indgyde frygt.
Et angreb, som dem i Barcelona, London eller Paris, kan virke fuldstændig tilfældige og umulige at undgå. Dette sender en besked om, at ingen kan føle sig trygge. Derfor er det naturligt, at der er folk, som bliver påvirkede af angrebene, og føler sig bange. Men denne frygt kan blive kronisk. Den kan endda blive irrationel.
Målet er almen kronisk frygt
Målet for terrororganisationen er at indgyde kronisk rædsel, som fører til, at borgerne føler sig utrygge. En af de umiddelbare følger er, at befolkningen accepterer en mindskelse af deres rettigheder og friheder. En af de andre mulige følger af et angreb er, at vores opmærksomhed bliver fokuseret på én ting, så som terroristernes religion. Afvisningen af de, som har taget liv, udvides til de, som praktiserer denne religion.
Konsekvenserne er, at folk presser deres regeringer til at opsætte strengere forholdsregler, som vil begrænse friheder til fordel for en unødvendig følelse af sikkerhed. En anden konsekvens af denne frygt er, at den fokuserer på bestemte personer – på alle som praktiserer Islam, som religion eller er af arabisk oprindelse.
Terrororganisationen vil forsøge at retfærdiggøre deres handlinger, som et ædelt forsvar mod de, som diskriminerer, undertrykker og marginaliserer dem. Forskellen mellem “os” og “dem” vil blive større. Hadtaler vil prøve at polarisere samfundet, da de også hjælper de, som arbejder for at rekruttere nye terrorister.
Terroristernes interesser
På den anden side kan personlige interesser variere. Hver person vil have forskellige prioriteter. Man skal huske på, at jihad-terrorister kommer ud af en forvrængning af Islam, og interesserne er dermed forbundet til denne religions tro. Det betyder ikke, at terroristerne nødvendigvis er muslimer, men deres motivationer er forbundet på en eller anden måde til religion.
Nogle af de personlige “fordele” for terrorister er: at de vinder indgang til himmelen, der venter dem 72 jomfruer, de har rettigheden til at vælge 70 nærmeste, som kommer direkte i himmelen, når de dør, uanset hvad de gør i deres liv, prestige for deres familiemedlemmer og idealiseringen af en afdød terrorist, som så bliver en martyr.
Som vi imidlertid har sagt, så er ikke alle deres interesser religiøse. Terroristernes familie vil modtage en stor mængde penge, som de på anden måde aldrig ville have fået. Terroristerne, som har deltaget i angrebet, og som ikke er blevet fanget, modtager også en vis anerkendelse og endda en stilling med større ansvar indenfor organisationen. Endelig er der en anden fællesinteresse, som plejer at bestå af at bestræbelse på hævn mod de, som tror, de er ansvarlige for situationen.
En blanding af disse interesser og visse andre vil være det, som definerer en terrorists personlige motivation, hvilket, som vi kan se, ikke behøver at stemme overens med organisationens interesser som helhed.
Anbefalinger i tilfælde af et angreb
Selvom ovennævnte er vigtigt, så er det mere vigtigt for lægfolk at vide, hvilke retningslinjer man skal følge. Den første ting, man bør lære, er a t vide, hvordan man skal reagere i tilfældet af et terrorangreb, også selvom det ikke er inden for vores grænser. Så først at lytte til eksperterne, sikkerhedsstyrkerne, er en grundlæggende ting, man skal vide. Deres retningslinjer er de første, du bør følge.
At give sin støtte via sociale netværk kan være fordelagtigt for alle. Som vi har set, så er det, som terroristerne ønsker, at vi laver hadtaler, kriminaliserer en hel befolkningsgruppe og støtter op om racistisk og intolerant politik.
På samme måde er forstyrrende sygelige billeder en anden fejltagelse. Udover, at det skaber irrationel frygt, kan disse billeder såre dem, som blev berørt af angrebet. Modsat at dele information omkring, hvordan man skal reagere, billeder af forening og forståelse med dem, som blev berørt, både direkte og indirekte, vil være en stor hjælp. Det er til gengæld en god fremgangsmåde at afvise forkerte skikke, som vi har nævnt, ved at tage afstand fra dem.
Det skal man gøre under et angreb
I det tilfælde at du nogensinde befinder dig et sted, hvor der er et angreb, så er den professionelle anbefaling at løbe, gemme sig og varsle. Først er det nødvendigt at flygte væk og lede efter et sikkert sted, for hvis du prøver at være en helt, kan det virke mod hensigten. Når du befinder dig et sikkert sted, så skal du varsle sikkerhedstjenesterne om, hvad der skete. Til sidst skal du lade dine nærmeste vide, at du er i sikkerhed. Før du giver varsling, skal du være sikker på, at du ikke længere er i fare.
Husk – løb væk, gem dig og slå alarm.
Nu er vi alle med folk fra Barcelona. I morgen er vi alle med folk fra Syrien og næste dag er vi alle med folk fra Afghanistan. Det er lige meget, hvilken nationalitet, farve, etnicitet eller religion vi har. Vi bør alle forenes mod terrorismen. Det er den eneste måde, hvorpå vi vil vinde allierede og tabe fjender.
