Teofobi eller frygt for religion: Symptomer, årsager og behandling

De fleste mennesker har ikke noget problem med religion, uanset om de selv har en tro eller ej. Der er dog en gruppe mennesker, der lider på grund af den frygt, som religionen skaber i dem.

Nogle mennesker er ekstremt bange for Gud eller religion. Derfor løsriver de sig normalt helt fra alt, hvad der har med Gud og åndelighed at gøre. Denne irrationelle frygt er kendt som teofobi.

Udtrykket teofobi stammer fra det græske Theo, som betyder “vedrørende Gud eller guddomme”. Denne specifikke fobi manifesterer sig ved en uforklarlig, intens og irrationel frygt for Gud eller religion. Den ramte undgår radikalt enhver form for kontakt med åndelige og religiøse aktiviteter. De kan endda undgå kontakt med andre, der tror inderligt på Gud.

I det religiøse liv tales der meget om frygten for Gud. Men hvordan kan man skelne denne frygt fra patologisk frygt?

Blandt de karakteristika, der adskiller fobier fra normal frygt, er bl.a:

• Frygten er uforholdsmæssig stor. Den svarer ikke til en virkelig farlig eller truende situation.
• Den ramte kan ikke forklare sin frygt.
• Deres frygt er ufrivillig og kan ikke kontrolleres.
• De undgår den frygtede situation eller objekt.
• Frygten varer ved over tid.
• Den er uhensigtsmæssig.
• Den er ikke specifik for en bestemt fase eller alder.

Symptomerne på teofobi

Ligesom andre specifikke fobier viser teofobi sig med forskellige symptomer. De kan inddeles i tre dimensioner: Fysiologiske, kognitive og adfærdsmæssige.

Fysiologiske symptomer på teofobi

Disse er karakteriseret ved en række fysiologiske reaktioner, der formidles af aktivering af det autonome nervesystem:

• Stigning i hjertefrekvensen.
• Forhøjet åndedrætsfrekvens.
• Svedtendens.
• Hæmning af spytdannelse.
• Mavekontraktioner.
• Kvalme.
• Forhøjelse af blodtrykket.

Teofobi kan skabe angst.

Kognitive symptomer

Disse symptomer er kendetegnet ved tilstedeværelsen af idéer, fortolkninger, overbevisninger eller fortællinger, som den ramte har om Gud eller religion. De omfatter:

• Negative billeder.
• Negative overbevisninger om Gud.
• En tro på deres manglende evne til at klare en åndelig situation.
• Negative fortolkninger om fysiologiske reaktioner.
• Påtrængende tanker.
• Bekymringer.
• En alarmerende tilstand.

Adfærdsmæssige symptomer

De motoriske symptomer er de adfærdsreaktioner, som den lidende udviser for at imødegå sin irrationelle frygt for Gud. Den mest almindelige af disse reaktioner er undgåelse. For eksempel, hvis den lidende opfatter, at der er en kirke eller religiøs kult i nærheden, bevæger vedkommende sig straks væk fra situationen.

Årsager til teofobi

Nedenstående vil vi gennemgå to perspektiver, der hjælper med at forstå denne fobi.

Kognitivt adfærdsmæssigt perspektiv

Teofobi kan være en konsekvens af associationen mellem Gud eller religion med tidligere aversive, smertefulde eller ubehagelige stimuli. F.eks. straf, traumatiske begivenheder osv. Som følge heraf lærer den ramte at frygte Gud, fordi han/hun ikke ønsker at genopleve disse ubehagelige oplevelser igen.

Disse associationer er imidlertid ikke den eneste forklaring på teofobi. Faktisk er det også blevet foreslået, at det kan være et produkt af læring fra oplevelser, som andre mennesker har levet (observerende læring ).

For eksempel kan den syge som barn have levet sammen med en slægtning, som havde en indgroet irrationel frygt for Gud. Derfor har vedkommende gennem observation lært den samme frygt.

Andre forklaringer, der er blevet formuleret om udvikling og vedligeholdelse af specifikke fobier, såsom teofobi, er baseret på tankestilen. I fobier bliver tanker forvrænget som følge af en forstyrret indre dialog. I tilfælde af teofobi, der er baseret på visse religiøse eller guddommelige oplevelser, opbygger den ramte en historie eller dialog, der nærer en ubegrundet frygt for Gud.

Biopsykosocialt perspektiv

Ud fra dette perspektiv ligger årsagen til teofobi i en stor sårbarhed over for situationer med alvorlig stress. Som følge heraf reagerer de ramte med alarmreaktioner (angst- eller panikanfald) og med en karakteristisk attributiv stil med ukontrollerbare tanker og uforudsigelighed.

Disse reaktioner afhænger af genetisk sårbarhed, adgang til social støtte og tilstedeværelsen af visse personlighedskarakteristika. F.eks. copingfærdigheder, følsomhed over for angst og afsky og negative holdninger. I en vis udstrækning er de et produkt af den pædagogiske stil hos den lidendes tilknytningsfigurer (Bados, 2017).

De lidendes læringserfaringer tvinger deres biologiske og psykologiske sårbarhed til at fokusere på bestemte objekter. Faktisk er frygt et produkt af samspillet mellem det biologiske, psykologiske og sociale miljø eller opdragelse. Derfor er en disposition eller en biologisk årsag alene ikke en direkte årsag til frygt. Det kræver kontekstuelle faktorer for at aktivere den.

Intervention

Kognitiv adfærdsterapi er en god mulighed for at behandle specifikke fobier som f.eks. teofobi. Lad os tage et kig på nogle af dens teknikker, som kan være yderst nyttige i disse tilfælde.

Kognitiv omstrukturering

Kognitiv omstrukturering fokuserer på at mindske falske overbevisninger om Gud og religion. De overbevisninger, der forårsager adfærdsforstyrrelser. Derefter forstærkes mere funktionelle overbevisninger. I selskab med en terapeut lærer den lidende at identificere og sætte spørgsmålstegn ved sine maladaptive tanker. Derefter erstatter de dem med mere hensigtsmæssige.

Tanker anses for blot at være hypoteser om virkeligheden. Derfor arbejder både terapeuten og den lidende på at indsamle data, der afgør gyldigheden eller falskheden af de nævnte hypoteser. For at gøre dette udarbejder terapeuten spørgsmål og adfærdseksperimenter. De giver den lidende mulighed for at evaluere og afprøve sine dysfunktionelle tanker.

Systematisk desensibilisering

Den standardiserede systematiske desensibiliseringsprocedure omfatter fire grundlæggende trin (López et al., 2012). Disse er:

• Jacobsons progressive muskelafspænding.
• Opbygning af hierarkiet af angstskabende stimuli.
• Vurdering og træning i fantasi.
• Desensibiliseringsproces. Kombineret anvendelse af angstreaktioner vs. afslapning.

Proceduren består i at forestille sig den første stimulus på listen (den mindst angstfremkaldende) og udføre Jacobson muskelafspænding med den. Derefter gøres det samme med hver stimulus, indtil man når frem til dem, der fremkalder mest angst.

Systematisk desensibilisering får den lidende til at vænne sig til den fobiske stimulus og kan reducere dens fysiologiske manifestation.

Eksponeringsteknik til behandling af teofobi

Denne teknik er blevet anvendt i vid udstrækning og er anerkendt som mere effektiv end desensibilisering. Sidstnævnte kan dog være en god mulighed, så den lidende kan begynde at vænne sig til objektet for sin angst, før han/hun udsættes for det i en virkelig situation.

Live eksponering består i at komme i direkte kontakt med den angstfremkaldende eller ubehagelige stimulus. I tilfælde af teofobi ville det f.eks. være religiøse templer, Gud, spirituelle kulter osv. Den grundlæggende idé er, at den ramte forbliver i kontakt med den frygtede stimulus, indtil angsten er reduceret (Fernández, García, & Crespo, 2012).

Afslutningsvis er teofobi en sjælden specifik fobi. Ikke desto mindre kan den alvorligt påvirke den lidendes liv, da de konstant er udsat for Guds allestedsnærværelse. Af denne grund bør de konsultere en sundhedsprofessionel. En terapeut vil nemlig kunne forhindre fobien i fortsat at påvirke deres livskvalitet og velvære.