Alle følelser er acceptable, men ikke al opførsel

oktober 7, 2019
Vi har alle retten til at føle alle vores følelser. Vi har alle oplevet ting, der fik os til at føle bestemte ting i vores hoveder og kroppe.

Alle følelser er acceptable. Men det, vi ikke kan acceptere, er al slags opførsel, der kan udspringe af alle vores følelser. Vores job er at identificere vores følelser. At genkende dem, inden de overmander dig og går over gevind.

Heri ligger vigtigheden i at vide, hvordan du frigør dem på en måde, der ikke vil skade nogen, men stadig lader dig udtrykke, kontrollere og kanalisere det, du føler.

Sommetider opstår der følelser i os uden advarsel. Nærmest automatisk kan vi føle raseri. Men det betyder ikke, at det er en dårlig ting. Og heller ikke, at vi ikke bør føle det. Men det er noget helt andet at lade raseri tage styringen.

Vores følelser viser, at vi er i live; at opleve vores følelser betyder, at der er noget, der er vigtigt for os. Men det øjeblik, vores følelser tager styringen og får os til at at tale uden at stoppe op og tænke os om først, der mister de deres positive styrke. Og med det, mister alle handlinger, der udspringer af dem, deres værdi.

“Nøglen til vores frihed ligger i kendskabet til vores frygt og vores ubevidste følelsesmæssige mønstre.”

-Elsa Punset-

En kvinde uden hoved, men med sommerfugle, der flyver fra hendes hals

Kan vi kontrollere vores følelser?

Nogle følelser opstår uden, at vi opdager det, nærmest automatisk, og næsten øjeblikkeligt efter deres trigger. For eksempel: Du ser nogen, der følger efter dig i en mørk gyde, og frygt opstår. Du får en gave, og du føler dig glad.

Den måde, du taler på – grundlæggende, den måde, du tænker på – har også en effekt på, hvad du føler. Når du taler, så analyserer du også situationen.

For at fortsætte eksemplet, hvis du går ned af den mørke gyde og ser nogen bag dig, kan du berolige den frygt ved at fortælle dig selv, at det bare er en, der bor i bygningen, du går imod. Men det modsatte vil ske, hvis du tænker at de følger efter dig med et våben for at overfalde dig.

En farverig kvinde

Så selvom vores følelser kan opstå på et øjeblik, så afhænger dine reaktioner af dine tanker. Hvis du tager dig tiden til at analysere, hvad du føler og hvorfor, giver følelserne lidt plads og kontrollerer din tanker, så skaber du et direkte link imellem følelser og dine handlinger.

Du kan finde styrke i din evne til at genoverveje og tage et øjeblik til at tænke, inden du reagerer.

Alle følelser er acceptable, men ikke al opførsel

Måske ligger problemet i idéen om, at bare fordi du føler noget, så har du retten til at opføre dig, som du lyster.

Men det passer bare ikke. Din frihed til handling slutter der, hvor et andet individs frihed begynder. Derfor er der ingen følelse, der kan berettige at krænke en anden persons ret. Styrken i din frihed ligger også i kontrollen, du har over dine handlinger.

Kvinde på mark

Du kan føle vrede og det er okay. Du kan føle dig fornærmet, og det er også okay. Men det vil aldrig være okay at skade andre på grund af vrede eller fornærmelse. Medmindre selvfølgelig det sker i rent selvforsvar. Alle følelser er acceptable og berretigede, men ikke al opførsel er berettiget.

Derfor er det din pligt at lære at styre dine negative følelser. At lære at lufte dem på en måde, der er god for alle. Og som naturligvis samtidig lader dig udtrykke, hvad du føler.

Styrke kan findes inde i dig selv og i, hvordan du håndterer alt det, der er indeni. Du er fri til at føle og svælge i alle dine følelser, for alle følelser er acceptable. Men vi er alle ansvarlige for, hvad vi gør på grund af alle vores følelser.