Symbolsk interaktionisme: At give kommunikation mening

Dit sprog og andre ting er med til at afsløre din identitet.

Symbolsk interaktionisme er en teori, der har sit udspring i sociologien, og som har bredt sig til andre områder såsom antropologi og socialpsykologi. Denne teori analyserer interaktioner og deres mening.

Den søger således at forstå de processer, hvorved folk bliver medlemmer af foreninger og lignende. Med andre ord så ser den nærmere på sociale aktiviteter og selvudfoldelse.

Symbolsk interaktionisme er baseret på fortolkninger. Folk har forskellige fortolkninger af virkeligheden. Men disse fortolkninger vil blive mere ens blandt de folk, der omgiver os.

En af de kulturelle forskelle, som skaber de største problemer, når folk rejser, er symboler. Det kan for eksempel være, når en person rækker sin håndflade ud mod en anden. Det vil jeg forstå som et signal om at standse eller stoppe eller være stille. Men en græker vil opfatte det som en fornærmelse, og en libaneser vil se det som det onde øje.

Begyndelsen på symbolsk interaktionisme

Symbolsk interaktionisme har en holdning imod absolutte sandheder. I særdeleshed siger den, at der ikke findes en enkelt sandhed, men forskellige subjektive sandheder til hver situation. Med andre ord så er “sandheden” forskellig alt efter den kultur, du befinder dig i.

For at forstå disse forskellige “sandheder,” undersøger symbolsk interaktionisme forholdet mellem symboler og folk. Det ultimative mål er at forstå individuel identitet og social organisation.

Vi kan finde klassiske eksempler på symbolsk interaktionisme i te. Vi kan drikke denne drik sammen med en række forskellige ritualer, hvert af dem et symbol på sin egen måde. Te repræsenterer for eksempel ikke det samme for en europæer, som det gør for en japaner.

Europæeren vil sikkert drikke te for at blive stimuleret og vil tilberede den uden at skænke forberedelsen særlig mange tanker. Men en japaner vil gøre et ritual ud af det og drikke teen med andre. Te har forskellige betydninger for disse mennesker.

Kort fortalt så foreslår symbolsk interaktionisme, at vi definerer os selv ved at tage højde for de forskellige betydninger, som det at være et individ udvirker i en bestemt kontekst. Da vi er sociale væsener, vil dette at være “individ” afhænge en stor del af, hvem vi omgiver os med.

Generationer af symbolsk interaktionisme

Der er to store generationer af symbolsk interaktionisme. Den første antager, at handlinger altid har en mening. Den anden derimod antager, at det sociale liv er et skuespil.

Første generation

Denne generation mener, at forhold til andre mennesker opbygger vores identiteter. Disse forhold har altid en mening og er symbolske. Derfor er hver persons identitet formet gennem bestemte situationer og steder, hvor man skaber venskaber. Den mening, folk giver disse interaktioner, vil definere deres personlige eller individuelle identitet.

Denne generation erklærer, at handlinger er mere end bare vaner eller automatiseret adfærd. Alle handlinger kan fortolkes. Sprog er således en repræsentant for personens holdninger, intentioner, synspunkter og mål. Det betyder, at sprog er en form for interaktion og vi skaber virkeligheden med det.

For denne generation er individet repræsenteret gennem sproget. Med andre ord er individet skabt gennem interaktioner med andre. Men det, der er blevet skabt, er ikke personen, men snarere denne persons “jeg” eller deres identitet.

Anden generation

For den anden generation er identitet også et resultat af de roller, som folk tillægger sig. Når vi interagerer med andre, tilpasser vi os normalt nogle sociale roller. Det er adfærdsmønstre, som samfundet definerer.

En måde at forstå roller kan være at se reality shows i TV. Deltagerne har en tendens til at tilpasse sig bestemte roller i hvert show. Der er for eksempel altid en fjende, en enspænder, der ikke kan lade være med at græde, to mennesker, som finder hinanden osv.

Denne anden generation slår fast, at alle spiller en rolle. Individer spiller skuespil og spiller en rolle, som de sociale roller vil afgøre. Vi gør, hvad andre forventer, at vi vil gøre, afhængig af vores rolle.

Men vi spiller ikke blot en rolle, når vi er sammen med andre mennesker. Vi spiller også vores rolle på steder og til tider, hvor der ikke er andre, der ser på os. Det betyder, at vi ender med at internalisere og linker denne rolle til vores identitet.

Symbolsk interaktionisme i socialpsykologi

Forholdet mellem social interaktionisme og psykologi er evident fremfor alt i konteksten af socialpsykologien. Ifølge den gren former folk sociale identiteter med bestemte roller og værdier. På tidspunkter, hvor sociale identiteter bliver mere vigtigt, er det mere sandsynligt, at folk vil handle efter disse regler og værdier.

Selvom socialpsykologi går ud over roller og accept, der vejleder de sociale normer, så var det grundlagt på symbolsk interaktionisme. Noget, vi ikke kan fornægte, er at folk udvikler deres identiteter, både individuelt og socialt, når de interagerer med andre mennesker.

Derfor vil det at interagere med folk fra andre kulturer med et åbent sind hjælpe os med at forstå hinanden bedre. Ydermere vil det omdefinere vores personlige identitet og forandre den måde, som vi forstår verden på.